Vækstfonden

Hjælp til COVID-19-ramte virksomheder: Nu kan Vækstfonden kautionere for store virksomheder

Del
De økonomiske konsekvenser af COVID-19 kan mærkes hos danske virksomheder. Det er virksomheder, hvis kunder eller omsætning er forsvundet på kort tid, og som derfor mærker konsekvenserne allerede nu. Fra i dag kan statens finansieringsfond Vækstfonden yde kautioner til store virksomheder, der er økonomisk trængte som følge af COVID-19.
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard

OBS: Denne pressemeddelelse er fra d. 12. marts 2020. Der kan derfor være nye ændringer, som ikke er beskrevet i nedenstående. Besøg Vækstfondens hjemmeside for opdaterede tal.

Nu er det muligt for store virksomheder, der som følge af COVID-19 er ramt af store økonomiske tab, at få en kaution via Vækstfonden.

Kautionsordningen, som træder i kraft i dag, henvender sig til store virksomheder. Store virksomheder er selskaber, der ikke hører under EU’s definition af SMV’er, og det vil i store træk sige virksomheder med enten over 250 ansatte eller en omsætning på over 50 mio. euro (se fuldstændig definition her). Derudover arbejder Vækstfonden sammen med Erhvervsministeriet og EU-kommissionen om en anden kautionsordning, som henvender sig til SMV’er og forventes at kunne træde i kraft inden for kort tid.

Vækstfondens udvidede kautionsordninger er en del af regeringens erhvervspakke målrettet erhvervslivet og skal bidrage til at holde hånden under danske virksomheder som følge af de økonomiske udfordringer, COVID-19 har bragt med sig. Ordningerne gælder indtil videre frem til 1. oktober 2020 og gælder også færøske og grønlandske virksomheder.

Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden:
”Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at konsekvenserne af COVID-19 rammer dansk økonomi særdeles hårdt. Derfor er vi glade for, at de store virksomheder i dag får en ny finansieringsmulighed med udvidelsen af Vækstfondens kautionsordning. Men vi ved også, at danske SMV’er i særlig høj grad har behov for en økonomisk håndsrækning lige nu, og derfor arbejder myndighederne på højtryk for at få godkendelsen fra EU i hus, så vi også kan få en kautionsordning til SMV’erne udrullet.”

Der bliver som nævnt lavet to ordninger: En målrettet danske SMV’er og en målrettet store virksomheder. Ved begge ordninger gælder det, at virksomhederne skal leve op til en række krav for at kunne søge en kaution. Læs mere her.

Hvad gør du som virksomhed?
Vækstfonden samarbejder med alle danske banker, og det er ikke muligt at søge om en kaution direkte fra Vækstfonden. Kontakt derfor din bank eller finansieringsinstitut og tal med dem om dine muligheder for at anvende kaution fra Vækstfonden.

Hvad gør du som erhvervsrådgiver i en bank?
Hvis en virksomhed ønsker at anvende en kaution via Vækstfonden, skal de henvende sig til deres bank eller finansieringsinstitut. Banken eller finansieringsinstituttet anmelder digitalt finansieringen hos Vækstfonden ved brug af anmeldelsessystemet. Du kan læse mere her.

Siden 2000 har Vækstfonden via bankerne ydet kautioner til danske virksomheder, og det er denne ordning, der nu bliver udvidet med to nye. Målet er, at ordningerne skal understøtte virksomheder, der måtte lide væsentlige tab i forbindelse med COVID-19, og på den måde kan forsætte deres aktiviteter til trods for et indtjeningsfald.

Kontakter

Charlie Stjerneklar, kommunikations- og pressechef i Vækstfonden: E-mail: cst@vf.dk eller mobil: +45 81 77 73 87

Billeder

Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard
Download

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye