Historisk trafikaftale nåede ikke til Randers Nord
28.6.2021 13:33:27 CEST | DI Randers-Norddjurs | Pressemeddelelse
I dagens infrastrukturaftale kom udvidelsen af E45 kun til at gælde til og med Aarhus Nord, og dermed blev strækningen mellem Aarhus Nord og Randers Nord ikke til noget i denne omgang.
- Det er dybt frustrerende og langt fra, hvad vi havde håbet på. Vi kan til dagligt konstatere, hvordan trafikken stopper til lige uden for vores vinduer blandt de af områdets virksomheder, der ligger langs motorvejen. Og det har stor negativ betydning for transporten af vores varer og for vores medarbejdere der pendler, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, som også er adm. direktør for virksomheden Prodan A/S.
Han peger på, at det ikke kun er en oplevelse, som virksomhederne i Randers oplever, men at det også fremgår af Vejdirektoratets fremtidige trafikprognoser. Den viser nemlig, at trafikken på motorvej E45 mellem Aarhus og Randers N stiger markant, og at belastningen mellem Aarhus og Randers N , inden for en relativ kort årrække stiger med op mod 17.600 køretøjer i døgnet på visse stræk. Særligt bliver motorvejsstrækningerne belastet omkring Randers mellem Randers N og Sdr. Borup.
Selv under Corona-nedlukningen var trafikken intens og tæt på E45. Og det var egentlig ikke så mærkeligt. For trafikken er på ti år vokset mellem 25 og 34 pct. på alle strækninger fra Vejle Nord til Randers Nord. Og på flere delstrækninger er trafikken de sidste 15 år steget med 50 pct. Heraf er hvert femte køretøj en lastbil.
- Der er virksomheder, som må vente på en kollega, som ikke kommer frem i tide enten på arbejde eller til møde. Der er varer, som kommer så sent, at det giver problemer med at læsse på eller af. Det vil uvægerligt være til stor gene for den vækst, vi alle skal leve af, siger Per Hastrup.
Strækningen fra Aarhus S til Randers N forbinder først og fremmest Danmarks andenstørste by med Danmarks sjette største by. Strækningen er samtidig væsentlig for forbindelsen til Aalborg, Danmarks fjerde største by.
- Den fortsat stigende trafikbelastning skaber derfor en alvorlig risiko for, at den positive udvikling i den nordligste del af Danmarks andenstørste vækstcenter ender i en kø på E45. Men vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan for at overbevise politikerne om nødvendigheden af at sikre hele udvidelsen af E45 hele vejen op til Randers Nord, siger Per Hastrup.
Også et miljø- og sikkerhedsproblem
Det er ikke kun på bundlinjen, at trængselsproblemerne på E45 udgør et stort samfundsmæssigt problem. Den høje trafikbelastning medvirker til flere trafikulykker, og trængslen har klima- og miljømæssige konsekvenser, når tusindvis af biler holder i kø med motoren i unødig tomgang.
Vejdirektoratet offentliggjorde den 12. juni sidste år en VVM (Vurdering af Virkninger for Miljøet) på udbygningen af E45 fordelt på tre etaper; Vejle-Skanderborg S, Aarhus S-Aarhus N, Aarhus N-Randers N.
Heri slår Vejdirektoratet selv fast, at ved en udbygning til tre spor vil trafiksikkerheden blive forbedret. Udbygningen tiltrækker også trafik til motorvejen fra det øvrige vejnet i området. Motorveje er igen ifølge Vejdirektoratet generelt den sikreste form for veje. Flytning af trafikken til et mere sikkert vejnet gør, at der forventes et fald i det samlede antal ulykker i området.
Et lille plaster på såret er dog ifølge formanden for DI Randers-Norddjurs, at der med forliget bliver sat ind med støjafskærmning ved Helsted og ved Vorup, og at der bliver sat ind med tilslutningsanlæg på E45 mellem Aarhus Nord og Randers Nord.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Kontakt:
Formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, telefon 40 16 83 32
Regional konsulent for DI Randers-Norddjurs, Gordon Trier Holm, telefon 29 49 46 06
Information om DI Randers-Norddjurs
Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Nye initiativer skal styrke erhvervsvenligheden i Randers2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet i Randers roser kommunens indsats for at sikre flere faglærte medarbejdere, men samlet set placerer Randers sig som nummer 86 ud af 91 kommuner i Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.
Norddjurs fastholder stærk opbakning fra det lokale erhvervsliv2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed placerer i år Norddjurs Kommune som nr. 40 ud af 91 kommuner.
Kirstine Hvid Greve modtager DI Randers-Norddjurs' Lærlingepris 20269.6.2026 12:42:42 CEST | Pressemeddelelse
Kirstine Hvid Greve har gennem sin læretid som tømrer hos JS-Byg i Auning vist, hvad faglighed, engagement og mod kan føre til. Hun blev regionsmester i 2025, blev udtaget til DM i Skills 2026 og har desuden gennemført et halvt års praktikophold hos en tømrervirksomhed USA. Nu modtager hun DI Randers-Norddjurs’ Lærlingepris 2026.
Nye kræfter til bestyrelsen i DI Randers-Norddjurs28.4.2026 15:32:03 CEST | Pressemeddelelse
To markante erhvervsprofiler er trådt ind i DI Randers-Norddjurs’ bestyrelse efter generalforsamlingen den 28. april 2026. Profiler, der skal være med til at styrke det lokale erhvervsliv.
DI slår alarm: Unge i Randers og Norddjurs har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Randers og Norddjurs over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
