Historisk sejr: Slut med bure i EU

Takket være de mange danskere som sammen med i alt 1,4 millioner andre EU-borgere underskrev borgerinitiativet End the Cage Age, er der nu udsigt til, at de mange millioner landbrugsdyr i hele EU kan få leveværdige liv.
Øredøvende krav
”Rekordmange borgere i hele EU skrev under på kravet, og mere end 170 organisationer stod sammen om at løfte borgerinitiativet. Der var overvældende tilslutning ved både høring og afstemning i Parlamentet. Det kunne Kommissionen ikke overhøre. Den har lyttet til borgernes krav om anstændig behandling af vores landbrugsdyr. Nu er der endelig udsigt til, at dyrene kan sprede vingerne, vende sig rundt, passe sine unger, rette sig ud og i det hele taget bevæge sig naturligt omkring,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
For dyrene, moralen og sundheden
På EU-Kommissionens pressemøde i dag, den 30. juni, sagde kommissær for sundhed og dyrevelfærd Stella Kyriakides blandt andet:
”Vi har lyttet til de 1,4 millioner EU-borgere, der skrev under, og til de mange mange andre EU-borgere, som bekymrer sig stadig mere om dyrenes velfærd. Udfasningen af burene er en moralsk, sundhedsmæssig og økonomisk forpligtelse. Et burfrit landbrug handler om både vores og dyrenes sundhed.”
Kommissæren understregede, at dyrevelfærd nu er en klar politisk prioritet, og at Kommissionen herefter vil arbejde videre med at fastlægge udfasningsperiode og økonomisk støtte, så landmændene kan ændre indretningen af deres produktion og komme ind i en burfri fremtid. Kommissionen vil desuden sørge for at også produkter, der importeres til EU, skal overholde de fremtidige regler om burfri produktion.
Borgerinitiativets vej til sejr
- Borgerinitiativet End the Cage Age blev lanceret i Bruxelles i september 2018
- Da underskriftsindsamlingen sluttede et år senere, var der 1,4 millioner gyldige underskrifter fra EU-borgerne
- Det blev dermed det sjette borgerinitiativ, der lykkedes med at samle de fornødne antal underskrifter, ud af i alt 76 lancerede borgerinitiativer i løbet af 10 år
- End the Cage Age er desuden det første borgerinitiativ for landbrugsdyrenes velfærd, og det største samlede politiske krav nogensinde for landbrugsdyr i EU
- I oktober 2020 blev underskrifterne overdraget og præsenteret i EU
- I april 2021 var der høring i EU-Parlamentet med overvældende tilslutning til kravet om udfasning af bure
- I maj 2020 vedtog parlamentets landbrugsudvalg en resolution om udfasningen
- Den 10. juni var der ved en afstemning i parlamentet flertal for et forbud mod burene
- Den 30. juni melder EU-Kommissionen ud, at der vil blive foreslået lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i overensstemmelse med borgerinitiativets krav og med henblik på ikrafttræden i 2027.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Din nysgerrighed får sælunger til at sulte ihjel: Lad dem være i fred9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To sælunger er døde. Det er konsekvensen af, at mennesker er kommet for tæt på og har udvist manglende respekt for dyret. Derfor tør moderen ikke nærme sig, og sælungerne har sultet. Dyrenes Beskyttelse kommer med kraftig opfordring til at lade dem være i fred.
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum