Historisk højt sparekrav til vand på luftig baggrund

For første gang har vandsektorens regulator, Forsyningssekretariatet, fået lov til selv at udarbejde en analyse af effektiviseringspotentialet til vandselskaber ti år frem. Til trods for, at vandsektoren de seneste ti år allerede har hentet i omegnen af 2,5 mia. kr., så finder Forsyningssekretariatet alligevel, at der frem mod 2030 kan høstes yderligere besparelser på 3,9 mia. kr. Forsyningssekretariatet anfører, at dets skøn på én og samme tid er både usikkert og konservativt.

”Flere steder i analysen er man usikker på grund af manglende data og er tilsyneladende ikke vidende om, hvordan vandselskaber agerer i virkeligheden. For eksempel kommer man frem til, at der skal effektiviseres 3,9 mia. kr. på ti år ud af et samlet beløb af de påvirkelige omkostninger på 11,5 mia. kr. Da langt hovedparten af vandselskabernes anlæg holder i 50-75 år, kan man de næste 10 år ikke indhente hele effektiviseringspotentialet på investeringer. Man kan nemlig ikke sænke indkøbsprisen på et anlæg, før det igen udskiftes. Det betyder, at den eksisterende drift bliver presset langt hårdere, end Forsyningssekretariatet antager,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Han fremhæver, at vandselskaber skal være effektive, og at de cirka 2,5 mia. kr. eller mere, der allerede er hentet, understreger viljen til at agere effektivt. Men samtidig skal vandsektoren kunne finde vandløsninger til gavn for samfundet med alle de krav og opgaver, der stilles.

”Analysen fremskriver det årlige potentiale fra de seneste ti år og bygger på formodninger og fortænkte faktorer, som tælles med flere gange. Det er også meget mærkeligt, at effektiviseringspotentialet stiger, når man ser på, hvad der gennem årene allerede er sparet. Normalt ville man forvente, at der med tiden ville være mindre at spare af. Vi kan bare konstatere, at hvis denne analyse fra Forsyningssekretariatet vinder gehør politisk, så kommer det blandt andet til at gå ud over den grønne omstilling, klimatilpasningen og arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser,” siger Carl-Emil Larsen.

Han tror nu ikke, det vil ende der.

”Forsyningssekretariats analyse virker meget politisk, men jeg er sikker på, at lovgiverne kan gennemskue den. Det ses tydeligt i ordvalg og tilgang, og påstandene er løsrevet og ikke underbyggede. Forsyningssekretariatet siger ganske vist, at det har en meget konservativ tilgang, men finder samtidig frem til et historisk højt potentiale. Eksempelvis sætter Forsyningssekretariatet produktivitetsudviklingen til det dobbelte af, hvad dén myndighed, der regulerer el og fjernvarme, har fundet frem til. På den måde bliver forsyningskunderne behandlet uens,” siger Carl-Emil Larsen.

Et af de politiske, spekulative kneb, som Forsyningssekretariatet anvender, er at påstå, at de overvejende kommunalt ejede vandselskabernes ansatte er lønførende.

”Det er ikke sandt. Vandselskabernes lønninger ligger lavt i forsyningsøjemed og i forhold til for eksempel de rådgivende ingeniørers lønninger. Det polemiske er så oven i købet, at Forsyningssekretariatet fremhæver det som et væsentligt forhold, selvom det på den post finder et potentiale på 50 mio. kr. ud af et samlet krav på 3,9 mia. kr. Jeg kan ikke tolke det som andet end symbolsk, for set i forhold til det samlede billede er det på ingen måde hverken reelt eller væsentligt,” siger Carl-Emil Larsen.

Forsyningssekretariatet påstår også, at der er luft og plads i vandsektoren til grøn omstilling, hvis effektiviseringskravet indføres.

”Det er en sandhed med modifikationer. Omkostninger til grøn omstilling skal finansieres via såkaldte tillæg, der hvis de i henhold til analysen pålægges effektiviseringskrav på tre pct. årligt i gennemsnit. Man kan ikke effektivisere på investeringer på anlæg, før de skal skiftes efter mange år, hvorfor sparekravet bliver overført til driften. Bestyrelserne i vandselskaberne vil derfor være meget tilbageholdende med at investere i grøn omstilling, klimatilpasning med videre,” siger Carl-Emil Larsen.

Analysen spekulerer også i et potentiale for graden af konsolidering, ligesom den gætter på, hvad den grønne omstilling kan betyde for at effektivisere driften.

DANVA vil den kommende tid anmode Forsyningssekretariatet om de bagvedliggende beregninger, forudsætninger og modeller, så der kan udarbejdes en tilbundsgående analyse af Forsyningssekretariatets arbejde.