Psykiatrifonden

Historisk dag – også for psykiatrien

14.12.2022 14:52:32 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del
Danmark har fået en ny regering. Det er en historisk dag med en bred SMV-regering hen over Folketingets klassiske midte. Og det er en historisk dag for psykiatrien. Det mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Fotograf: Klaus Holsting
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Fotograf: Klaus Holsting

I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” kan man læse, at psykiatrien skal løftes på baggrund af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan, at SMV-regeringen vil prioritere yderligere tre mia. kr. til indsatser, og at det betyder, at vi om ti år har en øget bevilling til psykiatrien på fire mia. kr. hvert år.

”Det er i dén grad tiltrængt, når den nye regering vil prioritere psykiatrien yderligere – også langt mere, end det var lykkedes at aftale før valget”, siger Marianne Skjold med henvisning til den aftale, partierne minus Moderaterne fremlagde kort før valget blev udskrevet. En aftale, der mødte voldsom kritik for sin ringe finansiering.

Nu vil regeringen ifølge dagens pressemøde på Marienborg invitere til forhandlinger med Folketingets partier.

”Det er historisk for psykiatrien. For sjældent har det store behov for at løfte psykiatrien stået så centralt i et regeringsgrundlag. Derfor er jeg også ved rigtig godt mod i dag. For de ord forpligter!”, siger Marianne Skjold.

Op mod halvdelen af os får en psykisk sygdom - det kræver en stærk psykiatri
Psykiatrifonden ser samtidig frem til at bidrage til det omfattende reformarbejde, regeringen lægger op til på sundheds- og børne- og ungeområdet.

”Op mod halvdelen af os får en psykisk sygdom i løbet af vores liv, de fleste psykiske sygdomme rammer i modsætning til fysisk sygdom tidligt i livet, og mange får ikke den rette hjælp i tide i dag. Vi glæder os til et konstruktivt samarbejde med politikere og andre om at sikre det løft af psykiatrien, der bringer vores psykiatri op i den omdrejningshøjde, den skal have, hvis den skal stå mål med udviklingen og med regeringsgrundlagets egne ord sætte ”patienten i centrum””, siger Marianne Skjold.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Fotograf: Klaus Holsting
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Fotograf: Klaus Holsting
Download

Information om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

3929 3909https://psykiatrifonden.dk/

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

30 elefanter bryder tavsheden om psykisk sygdom: Nu kan du byde på din egen6.2.2026 15:32:02 CET | Pressemeddelelse

Psykisk sygdom har konsekvenser for mange menneskers liv. Alligevel er det fortsat et emne, der kan være svært at tale om; en ”elefant i rummet”. 30 elefanter dekoreret af de dygtigste danske kunstnere sætter forhåbentlig samtalen i gang, når de bliver bortauktioneret i forbindelse med Psykiatrifondens 30-års jubilæum. Bruun Rasmussen står for auktionen den 25. februar, og onlineauktionen åbner allerede i dag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye