Historisk aftale: To-årigt budgetforlig i Næstved Kommune
16.9.2020 17:34:35 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Næstved Kommunes budget for de kommende to år er netop blevet indgået mellem alle byrådets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det er især de sårbare borgere, samt daginstitutioner og skoler, der bliver tilgodeset i Budget 2021 og 2022.
Derudover er der sat penge af til etableringen af en ny og attraktiv svømmehal, som alle kommunens borgere kan få glæde af. Der er samtidig fokus på erhvervslivets vilkår i Næstved ved bl.a. at fjerne dækningsafgiften i løbet af de næste to år.
- Vi har lagt vejen til en sikker fremdrift for Næstved ved alle at stå sammen om de næste to års budget. Vi har været tro mod den strategi, vi har haft hele byrådsperioden igennem, ved at holde fast i at børn og unge er fremtiden, at der skal skabes gode velfærdsløsninger og at satse på vækst i Næstved. Igen i år er det derfor vores børn og unge, der bliver tilgodeset, og vi har været så heldige også at kunne tilføre midler til det, vi kalder de sårbare områder – altså mennesker, der har brug for ekstra omsorg og hjælp. Jeg vil gerne sige tak til forligspartierne for, at vi igen i år har fundet sammen og på bedste demokratiske facon har forhandlet os til et sundt budget for 2021 og 2022. Jeg er naturligvis særlig glad og stolt over, at vi for første gang nogensinde har indgået et to-årigt budgetforlig. Det giver ro og kontinuitet i vores organisation, lyder det fra borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen.
Ekstra midler til sårbare områder
Partierne er enedes om at tilføre i alt 36 mio. kr. til Børn- og Unge-, Handicap og Psykiatri- samt Ældre-området. For eksempel er der afsat 5 mio. kr. til hjælp og støtte i eget hjem til voksne med psykiske problemer, og der afsættes 9 mio kr. til det særlige børne- og ungeområde.
Daginstitutioner og skoler
Det er fjerde år i træk, at budgetterne til skole og dagpasning forhøjes. I år er der bl.a. afsat midler til, at lærernes forberedelsestid øges, og at der kommer flere to-voksen-ordninger. Derudover bliver ordblinde-indsatsen i skolerne løftet, og samtlige elever i folkeskolen vil fremover komme på lejrskole.
For daginstitutionerne betyder det, at man hurtigere kan indføre minimumsnormeringer, og at to lukkedage bliver fjernet. I alt tilføres områderne 17 mio. kroner.
Næstved bygger
På anlægsområdet er den absolut største investering etableringen af den nye svømmehal.
Der er tilføjet yderligere 60 mio. kr. i dette budget, som sikrer otte 50-meter-baner i svømmehallen, som vil stå færdig ved udgangen af 2023 i Stenlængegårdsområdet i den nordlige del af Næstved. Man arbejder på at udvikle hele området, derfor er der også sat penge af til en ny daginstitution.
Desuden er der sat penge af til cykelstier, slidlag på vejene, m.m.
Det har vi lært af corona
God hygiejne er vigtigere end nogensinde, derfor er der sat 4 mio. kr. af til at fortsætte niveauet af rengøring, der blev forhøjet som konsekvens af corona, og desuden skal der ansættes en ekstra hygiejnesygeplejeske, som led i at sænke sygefraværet.
Derudover skal der investeres i flere digitale løsninger, så flere ting kan foregå effektivt og online.
Erhvervet prioriteres - dækningsafgiften går ned, og byggesagsgebyr halveres.
De senere år er dækningsafgiften af erhvervsejendomme reduceret fra 5 promille til nu 1 promille. Et flertal af forligspartierne er enige om at fjerne dækningsafgiften, så den i 2021 bliver på 0,5 promille og helt bliver udfaset i 2022. Derudover bliver taksterne for byggesagsgebyrer halveret for at understøtte bosætning og bedre vilkår for erhvervslivet.
Der er desuden sat penge af til at øge antallet af el-biler i kommunen og til en whistleblower-ordning, der skal etableres sammen med en borgerrådgiverfunktion. Til gengæld skal der spares 2 mio. kr. på eksterne konsulenter.
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:2545 0943caras@naestved.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
