Herrelandsholdets trøjer indbringer næsten 400.000 kr. til UNICEF og Ukraines børn

Trods nederlaget i Amsterdam, så kan det danske fodboldlandshold være stolte af kampen, for Danmark spillede nemlig også for de millioner af børn, der lige nu er uskyldige ofre for krigen i Ukraine.
Ligesom for mange andre, har krigen også gjort indtryk på de danske landsholdsspillere. Det var derfor en samlet trup, der op til kampen mod Holland havde valgt at hjælpe børnene i Ukraine ved at sætte deres spillertrøjer på auktion til fordel for UNICEF’s indsats i det krigshærgede land.
Auktionen af Herrelandsholdets unikke trøjer, med det danske, hollandske og ukrainske flag på brystet, endte med i alt at indbringe 396.758 kr.
Spillerne er stolte og sender særlig tak til alle fans
”Vi er glade og stolte over, at vores fans i så høj grad har bakket op om auktionen og vores ønske om at hjælpe ukrainske børn, der er ofre i krigen. Det betyder meget, at vi kan være med til at hjælpe de ukrainske børn, som har brug for al den støtte, de kan få. Derfor vil vi gerne takke alle dem, som har budt på vores kamptrøjer – jeres bidrag kommer til at gøre en stor forskel for Ukraines børn og deres familier, siger Pierre-Emile Højbjerg.
UNICEF er overvældet over den store opbakning
”Det er overvældende at opleve den store opbakning og interesse for landsholdets trøjer og muligheden for at hjælpe Ukraines børn. Det understreger endnu en gang, hvordan fodbold og landsholdet kan få danskerne til at stå sammen. Med donationen kan UNICEF gøre en reel forskel for de mange børn og familier, der har akut brug for hjælp,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Eriksen-trøje løb med auktionens højeste bud
Christian Eriksen fik comeback for det danske landshold, og den tilbagevendte landsholdsstjernes trøje var også den mest eftertragtede med et bud på 145.800 kr. Kasper Schmeichels målmandstrøje fik næsthøjeste bud, mens publikum-darlingen Joakim Mæhles trøje tog tredjepladsen. På de resterende pladser i top-5 er de to offensive spillere Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen.
Auktionens top-5 |
|
|
# |
Spiller |
Beløb |
1 |
Christian Eriksen |
145.800 kr. |
2 |
Kasper Schmeichel |
27.500 kr. |
3 |
Joakim Mæhle |
26.004 kr. |
4 |
Kasper Dolberg |
15.502 kr. |
5 |
Andreas Skov Olsen |
15.002 kr. |
Dansk fodbold støtter Ukraines børn
Herrelandsholdets auktion er en del af DBU og dansk fodbolds støtte til Ukraines børn. I marts og april er de blå og gule farver derfor også synlige ved alle øvrige landskampe, fra U-17 til Kvindelandsholdet, for at markere støtten og indsamle penge til UNICEF’s arbejde. Læs mere her
Det er også muligt at støtte indsamlingen med 50 kr. ved at sende sms’e teksten DBU til 1900 eller give et valgfrit beløb til Mobilepay 445599.
UNICEF’s indsats i Ukraine og nabolandene
I Ukraine og de omkringliggende lande, hvor børn og familier flygter til hjælper UNICEF blandt andet vand, mad, varmt tøj, tæpper og pakker med legetøj, der kan give børnene vigtige frirum midt i konflikten. Herudover leverer UNICEF kasser med førstehjælp, livreddende medicin og andet udstyr til hospitalerne.
Ind til videre er op mod 100 UNICEF-lastbiler med 1000 tons nødhjælp nået frem, men behovet vokser stadig dag for dag.
UNICEF har også oprettet midlertidige støttecentre, såkaldte Blue Dots, ved de mest benyttede flugtruter, der tilbyder rådgivning og beskyttelse til børn og familier, hjælp med at identificere uledsagede børn samt akut medicinsk hjælp og traumebehandling
Kontakter
Maria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:50778664mwesth@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza20.6.2025 12:36:51 CEST | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
DSV og UNICEF udvider partnerskab med øget fokus på humanitær indsats for børn26.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidelse af partnerskabet mellem DSV og UNICEF vil betyde flere flytransporter til katastroferamte områder og øge adgangen til vitale forsyninger for børn over hele verden.
Børns ret til leg skal ikke gemmes væk21.5.2025 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Børn og voksne i hele Danmark inviteres til gemmeleg på FN’s Internationale Dag for Leg
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum