Herningelever har Danmarks bedste ide og vinder DM i Entreprenørskab

Benjamin Lytorp Henriksen, Morten Moesgaard og Christian Riis Gaardsted Petersen fra Herningsholm Erhvervsgymnasium har knoklet med deres ide Wilma Care i et år. Faktisk opstod de første tanker om Wilma Care allerede da Benjamin Lytorp Henriksen gik i 8. klasse, men blev først vakt til live, da eleverne skulle være med i entreprenørskabsforløbet Company Programme i år.
Wilma Care er en kommunikations- og koordineringsplatform til ældres pårørende som er udviklet til plejehjem. Platformen skal sikre større inddragelse af pårørende, lette presset blandt personalet og skabe et samfund omkring de ældre. Wilma Cares mission er at sørge for, at ingen i den danske ældrepleje oplever omsorgssvigt.
Ved en stor kåring sent direkte fra Industriens Hus blev de tre dedikerede unge bag Wilma Care torsdag aften udråbt som vindere af Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab - Company Programme.
- Der har bare været helt vildt hård konkurrence hele vejen igennem med et tårnhøjt niveau. Så det er vildt at vinde! lød det fra gruppen efter kåringen:
- Det er kendetegnende for os, at vi har en ide om, hvad vi vil, men vi skal også være gode til at høre hvad vores omgivelser siger, især i forhold til ældreplejen, for vi har ingen hverdag der. Men vi har fået en oprigtig interesse for, at der er nogle problemer, som skal løses der. Det er en kæmpe motivation i sig selv, sagde vinderne.
Med titlen som Danmarksmestre i Entreprenørskab fulgte også en samlet check på 21.000 kroner sponsoreret af Nordea og Bloomberg og en billet til Europamesterskabet, Company of the Year Competition, som afholdes til sommer.
Herning er hotspot for innovative elever
Vinderne var oppe mod skarpe konkurrenter, og at Herning er hotspot for innovative unge, blev meget tydeligt i finalen, hvor alle priserne gik til elever fra Herningsholm Erhvervsskole og -Gymnasier.
Den samlede andenplads og vinder af kategorien Business & Service blev gruppen Kør Digitalt fra Hernigsholm, der har lavet et learning management system og en app udviklet til at forbedre køreskolebranchen. De vandt samlet 15.000 kr. sponsoreret af Nordea og Bloomberg.
Den samlede tredjeplads og vinder af kategorien Science & Technology blev gruppen ECO Buddy fra Herningsholm, som har lavet en maskine til affaldssortering i restaurationsbranchen. Nye krav om kildesortering af affald udfordrer restauranterne, og ECO Buddys maskine gør det let at sortere og komprimere affald. De vandt samlet 9000 kr. sponsoreret af Nordea og Bloomberg.
Højt niveau og top-engagerede iværksætterspirer
Tusindvis af elever fra ungdomsuddannelser i hele landet har været med i Company Programme i løbet af året, og 155 havde kvalificeret sig til finalen, som for andet år blev afholdt online. Og selv om eleverne har været udfordret af ikke at kunne mødes fysisk og kun have online-undervisning, var det imponerende så langt de unge iværksætterspirer var med deres iværksætterideer.
- Den iderigdom og det engagement vi har set i år, hvor det har været ekstra vanskeligt for de unge at mødes og arbejde på deres ide, er helt fantastisk. De har leveret gennemarbejdede og innovative ideer, og niveauet har været højt. Det har været en fantastisk manifestation af fremtidens iværksættertalenter, siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab, som står bag arrangementet.
Dansk Industri er partner på Company Programme og lagde igen i år hus til DM i Entreprenørskab.
- Et kæmpe tillykke skal der lyde til vinderholdene af DM i Entreprenørskab 2021. Jeg er overvældet over de innovative og værdiskabende løsninger, som de er kommet op med. Ikke kun vinderne, men mange af de hold, der i dag har præsenteret deres idéer. Det understreger endnu engang vigtigheden af, at vi skaber de bedste vilkår for iværksættere i Danmark, for det er dem, der skaber fremtidens løsninger. Derfor vil vi også fortsat bakke op om DM i Entreprenørskab, ligesom vi i DI i øvrigt arbejder hårdt for at fremme dansk iværksætteri, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
Sofie Østergaard var vært ved DM i Entreprenørskab, hvor deltagerne dystede i fire kategorier: Science & Technology, Society & Globalization, Business & Service og Trade & Skills. Alle deltagerne pitchede live på en online scene og mødtes med dommerne i lukkede dommerinterviews, hvor dommerne kunne spørge nærmere ind til detaljerne i ideerne og give feedback. Efter en intens dag, pitchede de fire kategorivindere live under finalen, hvorefter alle dagens vindere blev udråbt i en live-transmitteret finale.
Alle vindere ved Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab
De fire kategorivindere, som er sponsoreret af Bloomberg og Nordea:
Science & Technology: ECO Buddy fra Herningsholm
Society & Globalization: Wilma Care fra Herningsholm
Business & Service: Kør Digitalt fra Herningsholm
Trade & Skills: Mybabyplaid fra Herningsholm
Samlede vindere ved DM i Entreprenørskab 2021, som er sponsoreret af Nordea:
1. pladsen: Wilma Care fra Herningsholm
2. pladsen: Kør Digitalt fra Herningsholm
3. pladsen: ECO Buddy fra Herningsholm
Fotokonkurrencen: GABBY fra Tietgen
Læs mere om Wilma Care:
- Hjemmesiden: https://wilmacare.dk/
- Facebook: https://www.facebook.com/wilmacaredk
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/wilma-care/
Nøgleord
Kontakter
Wilma Care: Benjamin Lytorp Henriksen (tlf: 81754511), Morten Moesgaard og Christian Riis Gaardsted Petersen
Berit Bader Lemming, presse- og kommunikationskonsulent ved Fonden for Entreprenørskab, tlf: 31753481 eller berit@ffefonden.dk
Billeder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Baggrund om DM i Entreprenørskab og Company Programme
Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab er kulminationen på Fonden for Entreprenørskabs undervisningsforløb Company Programme, hvor elevteams fra landets ungdomsuddannelser lærer at omsætte idéer i praksis og bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. De bedste og mest innovative elevvirksomheder kvalificerer sig via regionale mesterskaber til Danmarksmesterskabet.
Fonden for Entreprenørskab står bag Company Programme og DM i Entreprenørskab i samarbejde med Dansk Industri, Nordea og Bloomberg.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business
Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn
Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent
Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse
Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,
Skørping Skole fra Nordjylland løber med sejren i Danmarks Entreprenørskabsfestival13.11.2025 18:02:03 CET | Pressemeddelelse
Over tusinde elever, lærere, en borgmester og en ordfører indtog Vejle, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Her skulle blandt andet vinderne af den 10.500 elever store landsdækkende finale i entreprenørskabs-programmet Projekt Edison findes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




