Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat
29.1.2026 17:11:24 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik.
MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt.
Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikling og lang vej til markedet.
"Derfor betyder legatet virkelig meget for os. Først og fremmest ser vi den som en kæmpe anerkendelse af både vores idé og vores team - og som et signal om, at andre tror på det, vi bygger. Det er enormt motiverende, særligt fordi vi har arbejdet hårdt og længe for at nå hertil. Samtidig er prisen vigtig, fordi den giver os mulighed for at tage de næste skridt i udviklingen af både produktet og vores forretningscase, så vi står endnu stærkere, når vi fremover skal i dialog med investorer," siger han (se længere interview nederst).
Juryens begrundelse
MultiBiopsy er udvalgt som modtager blandt 57 stærke ansøgninger. Juryen lagde i sin vurdering vægt på, at løsningen adresserer et globalt sundhedsproblem og flugter med Danmarks styrkeposition inden for sundhed og medtech. Samtidig fremhæves teamets høje faglige niveau, klare ambitioner og viljestyrke.
Juryen peger også på, at markedet for løsningen er stort og voksende – ikke mindst med udsigt til mere udbredt og muligvis obligatorisk lungekræftscreening. MultiBiopsy gentænker en eksisterende løsning på en måde, der gør det muligt at integrere produktet i eksisterende kliniske arbejdsgange og værdikæder, hvilket øger sandsynligheden for en realistisk og skalerbar kommercialisering, når regulatorisk godkendelse opnås.
Endelig vurderer juryen, at legatet kan spille en afgørende rolle for et medtech-projekt med lang vej til markedet ved at skabe momentum og tiltrække yderligere investeringer, som er helt afgørende for succes.
Støtte fra Chr. Augustinus Fabrikker
Youth Startup Investment Potential-legatet er sponsoreret af det fondsejede investeringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker, som støtter det unge innovative vækstlag, der har evnen til at omsætte ideer til løsninger, der skaber værdi og kan lede til nye danske vækstvirksomheder, innovation, kompetencer og arbejdspladser – og dermed bidrage til velfærdssamfundet.
Derfor var det med stor glæde, at den adm. direktør Claus Gregersen kunne konstatere, at både ansøgningsfeltet, men i særlig grad modtageren af legatet har et tårnhøjt niveau.
"Jeg er stolt over at kunne tildele Youth Startup Investment Potential-legatet til et så innovativt og lovende team som MultiBiopsy. De adresserer et globalt sundhedsproblem med en løsning på et voksende marked, og de har solide kompetencer til at føre deres ambitioner ud i livet,” siger Claus Gregersen.
Om juryen
Modtageren er udvalgt af en jury bestående af:
-
Louise Lachmann, Partner, Ugly Duckling Ventures og forperson, Fonden for Entreprenørskab
-
Christian Vinther, General Partner, Founderment
-
Christian Grøndahl, medstifter og CEO, SNIPR BIOME, med 25 års erfaring inden for pharma og biotek og medstifter af bl.a. Freeline, Gyroscope, Quadrucept, Folium Science og SNIPR-selskaberne
Med legatet i ryggen tager MultiBiopsy nu næste skridt i udviklingen mod klinisk anvendelse og international skalering.
Q&A med William Ludvigsen, MultiBiopsy:
- Hvad skal pengene bruges til?
Vi befinder os lige nu i en rigtig spændende fase. Vi har testet de første prototyper af vores nål og kan se, at teknologien fungerer. Næste skridt er at iterere videre på designet, så vi får en mere robust og pålidelig prototype.
En stor del af midlerne går derfor til at udvikle en TRL 6-prototype, som produceres hos specialister og gør det muligt at gennemføre de første prækliniske tests i samarbejde med læger fra AUH.
Derudover skal vi mere på både det regulatoriske og kommercielle område af vores projekt. Sammen med regulatoriske konsulenter er det planen at udarbejde den dokumentation, der skal danne grundlag for dialog og feedback fra FDA, således større sikkerhed ved hvordan resten af rejsen kommer til at se ud.
Parallelt arbejder vi med vores kommercielle advisor på at indsamle reimbursement-rapporter fra de markeder, vi sigter mod, og bruge dem til at opbygge en endnu mere solid og investorklar forretningscase. - Hvad er næste skridt for jeres startup?
De næste skridt hænger tæt sammen med ovenstående. MedTech er en lang rejse med høje krav til både produktudvikling, marked og det regulatoriske.Vores fokus nu er derfor todelt: at fortsætte den tekniske og regulatoriske modning, samtidig med at vi får de rette investorer og opbygger en stærk bestyrelse, som kan hjælpe os med at træffe de rigtige strategiske beslutninger undervejs.
Kontakter
William Vindal Ludvigsen
Co-founder, MultiBiopsy
+45 40106428
Nicolaj TruelsenPresse og kommunikation
Tlf:31193292nicolaj@ffefonden.dkBilleder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

