Herberget Lærkereden til unge hjemløse kvinder i Nordjylland udvider

Del
To nye skærmede pladser skal fra april afhjælpe massiv efterspørgsel efter trygge rammer for socialt udsatte unge kvinder

Medarbejdere fra Reden Aalborg har ofte oplevet at møde udsatte unge kvinder i Nordjylland, som har haft svært ved at finde et trygt og roligt sted at sove. Et sted, hvor man ikke risikerer at være omgivet af stærkt misbrugende personer og i risiko for seksuelle grænseoverskridelser. Sådan et trygt sted er Lærkereden, et herberg for kvinder i alderen 18-30 år, som KFUKs Sociale Arbejde åbnede i juni 2020 i tilknytning til Reden Aalborg. Lærkereden har netop udvidet fra 6 til 8 pladser, og der er allerede flyttet to unge kvinder ind i de nye værelser.

”Der har fra start været en massiv efterspørgsel efter de særlige skærmede pladser, som Lærkereden kan tilbyde. Derfor er det en stor glæde for os at kunne tilbyde to nye pladser, så flere unge kvinder kan få glæde af et ophold på Lærkereden”, fortæller Jeanette Dam Kaastrup, som er forstander for Lærkereden og Reden Aalborg

Med udvidelsen bliver det også muligt at tilbyde kvinderne yderligere sundhedsfaglig rådgivning, herunder akuthjælp og behandling i forbindelse med fysiske og psykiske problemstillinger.

”På Lærkereden kommer kvinder med hver deres ønsker for fremtiden og med rygsækken fyldt med oplevelser, der ofte er problematiske for dem at have med. Lærkereden er et godt sted at få den nødvendige støtte til at kunne fungere i og flytte i egen bolig, så livet kan føles lettere og mere overskueligt efter et ophold her. Vi arbejder med langsigtede løsninger for og med kvinderne. Det kræver et godt og solidt samarbejde med sagsbehandlerne i hjemkommunerne, og det oplever vi heldigvis i endnu højere grad end vi havde forventet”, siger Jeanette Dam Kaastrup.

 KFUKs Sociale Arbejde fik i 2019 tildelt midler fra Det Obelske Familie Fond til etablering og åbning af et §110 herberg for unge kvinder 18 -30 år i hjemløshed eller funktionel hjemløshed og med andre sociale problemer i Aalborg.

 Der har siden åbningen den 8. juni 2020 været rift om de 6 skærmede pladser på Lærkereden, hvor kvindernes trivsel er i fokus og hvor der tages udgangspunkt i en helhedsorienteret og specifik metode- og dokumentationsmodel som også anvendes i andre tilbud, der hører under KFUKs Sociale Arbejde. Vi arbejder ud fra fire fastlagte dimensioner; handlemuligheder, relationer, sundhed og mental trivsel og der udarbejdes en plan for hver kvindes ophold på Lærkereden. De 6 pladser udvides fra april 2021 til 8 pladser.

 

Nøgleord

Kontakter

Forstander Jeanette Dam Kaastrup tlf. 53753033, jk@redenaalborg.dk

Links

Information om KFUKs Sociale Arbejde

KFUKs Sociale Arbejde
Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal
1153 København K

http://www.kfuksa.dk

Lærkereden er en del af KFUKs Sociale Arbejde, som i mange år har været pioneren inden for arbejdet blandt kvinder i prostitution, misbrug og ofre for menneskehandel.

KFUKs Sociale Arbejde driver også Redernes Krisecenter, KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter, Herberget Lindevangen, Herberget Lærkehøj samt Reden København, Reden Odense, Reden Århus, Reden Aalborg, Reden Esbjerg, Reden International og RedenUng.

Følg pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde

Nyt midtjysk krisecentertilbud skal hjælpe kvinder i misbrug10.1.2022 11:53:23 CET | Pressemeddelelse

Hvis man er voldsramt kvinde og samtidig har et aktivt misbrug eller psykisk sygdom, går man ofte forgæves på landets kvindekrisecentre, hvor der bor familier med børn, og det harmonerer dårligt med et behov for dagligt indtag af stoffer eller alkohol. Der findes i dag kun ganske få pladser på krisecentre, hvor man kan komme med misbrug eller psykisk sygdom – og ofte har de kvinder, der kommer i Rederne, været for svære at rumme selv for disse tilbud.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye