
Nyt midtjysk krisecentertilbud skal hjælpe kvinder i misbrug

Redernes Krisecenter Midtjylland åbner den 18. januar 2022, og er et nyt specialiseret § 109 tilbud til voldsramte kvinder i aktivt misbrug. Tilbuddet er beliggende i Skejby og har plads til 14 kvinder, som kan komme fra hele landet. Redernes Krisecenter Midtjylland er blevet til med støtte fra Augustinus Fonden og Socialstyrelsens Pulje til etablering af pladser på kvindekrisecentre.
I sensommeren 2019 åbnede KFUKs Sociale Arbejde Redernes Krisecenter Fyn, som var det første krisecenter for voldsramte kvinder i misbrug. Indsatsen på Redernes Krisecenter Fyn har været afprøvet i nu 2½ år og trods målgruppens komplekse problemer, er resultatet af indsatsen overbevisende. Både fagligt og menneskeligt giver tilbuddet mening, og KFUKs Sociale Arbejde ønsker derfor, at kvinderne kan få den rette krisecenterhjælp flere steder i landet.
”Vi er utrolig glade for at kunne slå dørene op til endnu et Redernes Krisecenter, så flere kvinder i målgruppen kan få gavn af den mulighed for livsændringer, som et ophold her kan give”, siger Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde.
Alle instanser kan henvise en kvinde til Redernes Krisecenter, hvis hun vurderes til at være i målgruppen - det kan være kommuner, herberger og KFUKs Sociale Arbejdes egne institutioner. Kvindens familie og netværk eller kvinden selv kan også henvende sig til Krisecenteret med henblik på et ønske om visitation. Det er dog ikke muligt at visitere kvinder med medbringende børn til Redernes Krisecenter Midtjylland.
”Det er i sig selv traumatiserende at være voldsudsat, men disse kvinders situation er ofte forværret af komplekse sociale problemer, herunder misbrug og/eller psykiske udfordringer, som præger kvindernes livsførelse og livskvalitet. Særligt misbrug kan være årsag til, at kvinden ikke kan visiteres til almindelige kvindekrisecentre, og derfor har der indtil for nylig ikke være relevante krisecentertilbud til disse kvinder. Det er vi glade for at kunne hjælpe med at rette op på”, siger Sanne Neergaard Kjellow, daglig leder af Redernes Krisecenter Midtjylland.
Nøgleord
Kontakter
Sanne Neergaard Kjellow, daglig leder, Redernes Krisecenter Midtjylland, snk@rederneskc.dk, tlf. 51193085
Pernille Kjær Jessen, kommunikationsansvarlig, KFUKs Sociale Arbejde, pkj@kfuksa.dk, tlf. 29468271
Billeder
Links
Information om KFUKs Sociale Arbejde
KFUKs Sociale Arbejde er en medlemsorganisation, som siden 1947 har haft fokus på at hjælpe socialt udsatte mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- eller alkoholmisbrug, prostitution, psykisk sygdom eller fattigdom. KFUKs Sociale Arbejde består i dag af Rederne (København, Odense, Aarhus, Esbjerg og Aalborg), Reden International, Reden Ung, Kontaktcentret Vesterbro, Lærkereden, KFUKs Sociale Arbejde Krisecenter i København, Redernes Krisecenter i Odense, Redernes Krisecenter Midtjylland, den selvejende institution Lindevangen på Frederiksberg samt vores genbrugsbutikker Reden Genbrug.
Følg pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde
Tidligere unge hjemløse får støtte hos Lærkereden29.8.2022 15:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man har boet på et herberg i kortere eller længere tid, kan det opleves som et stort svigt, når man pludselig skal stå på egne ben, og der ikke længere er personale omkring en. Især hvis man er ung. Derfor åbner Lærkereden i Aalborg nu med støtte fra Det Obelske Familiefond en efterværnscafé for tidligere hjemløse unge kvinder, som har boet på Lærkereden
75 år med omsorg, handling og håb9.5.2022 15:00:55 CEST | Pressemeddelelse
KFUKs Sociale Arbejde fylder 75 år i 2022, og jubilæet markeres på mange forskellige måder i løbet af året. Gadefester for brugere og medarbejdere, festgudstjenester, en jubilæumspodcast, en jubilæumssalme, en medlemsfrokost og et jubilæumsmagasin er blot nogle af de aktiviteter, der er sat i værk for at markere, at organisationen har været her i 75 år.
Fra Menneskehandel til Hvidvask29.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konference: Et nyt samarbejde mellem finanssektoren, NGO’er og forskere. En ny måde at bekæmpe hvidvask og organiseret kriminalitet forbundet med Menneskehandel.
Herberget Lærkereden til unge hjemløse kvinder i Nordjylland udvider19.4.2021 14:07:21 CEST | Pressemeddelelse
To nye skærmede pladser skal fra april afhjælpe massiv efterspørgsel efter trygge rammer for socialt udsatte unge kvinder
Reden åbner i Esbjerg for at hjælpe mennesker i prostitution20.1.2021 09:17:23 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2021 åbner Reden Esbjerg som et nyt tilbud til mennesker, der oplever, at køb og salg af seksuelle ydelser er blevet en del af deres liv.