Her er de typiske og farligste skader i sommerhuset – og de gode råd til at undgå dem

Mange tager en tur i sommerhus i pinsen, og for dem, som planlægger at erstatte udlandsrejser med ferie i Danmark, er der yderligere udsigt til ekstra mange timer i fritidshuset over sommeren.
Det betyder også, at der god grund og tid til at gennemgå sommerhuset for skavanker, som i værst fald kan betyde dyre regninger og alvorlige uheld, hvis ikke de bliver opdaget.
”Da der er forskel på et helårshus og et sommerhus, er der også forskel på typen af skader, som vores kunder oplever og dermed skal være opmærksomme på. Vi anbefaler altid, at man forebygger skader, blandt andet så tiden kan bruges på at slappe af, fremfor at være bekymret og håndtere store, unødvendige skadesager,” siger Mads Foged, privatdirektør i Codan.
”Selvom man selvfølgelig har en god forsikring, som er klar til at hjælpe, hvis der opstår en skade, så er det altid bedre at forsøge at undgå skaden, inden den sker, da det uden tvivl vil betyde færre udgifter og bøvl for vores kunder,” siger han.
Codans skadestatistik afslører, at andelen af skader blandt sommerhusejere er steget med 15% i første kvartal af 2020, sammenlignet med samme periode de seneste fem år.
Statistikken, der omfatter anmeldelser til Codan fra 2015-2020, afslører samtidig, at der specielt er syv typer af skader, som sommerhusejere bliver ramt af, men som nemt både kan forebygges og bremses, så de ikke udvikler sig:
-
Er der hul i taget?
Taget og tagrender skal sikre mod vandindtrængninger, men sommerhustage består ofte af lette materialer - fx metal, eternit og pap - og de har sjældent undertag. Kombinationen betyder, at der nemmere kan opstå utætheder, som resulterer i fugtskader på de underliggende konstruktioner.Gennemgå jævnligt taget, som minimum ved åbning og nedlukning af sommerhuset, og tjek for skader ved tagbelægninger, skotrender, gennembrydninger samt tagrender eller nedløb.
-
Er malingen skallet af?
Facaden på et sommerhus er i mange tilfælde lavet af træ, som er et mere fugtfølsomt materiale end fx mursten. Får træet ikke mulighed for at tørre, kan der opstå råd- eller svampeskader, og man bør efterse husets træværk hvert år.Tjek om overfladen eller malingen er begyndt at skalle af eller har fået et mat udtryk. Hvis der er tilfældet, så er det tid til at give træet en ny behandling.
Du kan også kigge efter revner eller sprækker i træet, hvor vand kan trænge ind. Er der fine revner i træværket, skal man give det en behandling med træbeskyttelse. Man kan også prøve at stikke i træet med en skruetrækker. Den må ikke kunne gå mere end 1-3 mm ind i træet, ellers kan det være tegn på råd og svamp i form af blødt træ, som bør udskiftes.
-
Er der sand i toiletvandet?
Mindst én gang om året bør du kontrollere dine afløbsinstallationer for gennemstrømning. Det gør du ved at løfte dækslerne til din kloakbrønde og derefter skylde ud i toilettet eller lade vand løbe i dine vaske osv.Nede i brønden bør du kunne se, om der er et rent og naturligt flow. Hvis der igennem længere tid flyder sand, jord i vandet, kan der være et brud på ledningen.
Når du lukker ned for dit sommerhus, er det godt at vintersikre dine vand- og afløbsinstallation. Det gør du ved at tømme anlægget, afmontere følsomme armaturer eller vandstop til op-/vaskemaskiner samt hælde frostsikringsvæske i gulvafløb, vandlåse og toiletter.
-
Er elinstallationerne blevet bidt over?
Elektriske installationer kan være blevet påvirket af fugt eller være blevet offer for besøg fra skadedyr. Tjek det blandt andet ved at teste, om HFI/HPFI-relæet fungerer, som det skal. Relæet slår fra i tilfælde af overbelastning og kortslutning.Er du i tvivl, om der er sket skader, er det en god idé at få foretaget et tjek af en autoriseret elektriker. Du bør aldrig selv forsøge at afhjælpe eventuelle skader på elinstallationerne
-
Er vandrørene sprunget?
Hvis sommerhuset har stået uopvarmet hele vinteren, er det en god idé at undersøge vandrørene for frostsprængninger. Ligger rørene ved ydermuren, er der større risiko for, at de kan tage skade af frosten. Start med at tjekke rør og afløb for synlige tegn på skader, inden du tænder for vandet.Når vandet er tændt, skal du fortsat holde øje med, om der er utætheder. Du kan også tjekke, om rørene er tætte ved at se, om vandmåleren stadig kører, når alle armaturer er lukket.
-
Er der flyttet en mår ind på loftet?
Der er ofte flere problemer med dyr og skadedyr i sommerhuse end i helårsboliger, da sommerhuse ofte ligger tættere ved natur.Myrer og hvepse gør sjældent egentlige skade på huset, men mus kan ødelægge elinstallationer ved at gnave i dem. Det kan være rigtig farligt, da det øger risikoen for kortslutning og brand.
Sørg for at holde vinduer og døre lukkede og tætter, når du forlader huset. Ganske små sprækker ved gulv og installationer kan musene komme ind ad
Et besøg fra en mår er heller ikke usædvanligt i et sommerhus. De opholder sig oftest i tagkonstruktionen eller i loftrum, og de graver gange og roder op i isoleringen. Kig op i tagrummet, hvis du har adgang. Ligger isoleringen rodet, og kan du se dyreekskrementer, kan det være, at du har en mår boende. Du kan også se på udvendige tagflader, om der er huller eller forskydninger i tagbelægningen. Hvis man har fået en mår som fast beboer, bør man kontakte en skadedyrsbekæmper, inden der igangsættes en reparation af bygningen.
-
Er der svamp bag maleriet?
Mange sommerhuse står lukkede og uopvarmet i en stor del af vinterhalvåret og derved skabes et miljø, hvor skimmelsvamp har gode vækstbetingelser. Et typisk faresignal er dårlig, muggen lugt, og det kan afsløre skjult skimmelsvamp, som ellers kan være svær at opdage, fx i hulrum i vægge, undergulve og tagrum, langs vinduer eller bag malerier og møbler, som står op ad kolde ydervægge.En god gang udluftning og en forårsrengøring er ikke en tosset idé, men der bør måske tænkes i løsninger med en mere vedvarende udluftning. Skimmelsvamp kan være farlige for personer, hvis svampen ophober sig i det indeklima, hvor vi opholder os.
//
Vedhæftede billede kan frit benyttes ved at kreditere (Foto: Marie Sjödin/Pixabay).
Nøgleord
Billeder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

