Hent din medicin, når det passer dig
18.1.2023 09:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Da Region Hovedstadens regionsråd i 2020 besluttede at opstille medicinbokse på regionens hospitaler, var formålet at gøre det lettere for dem, der jævnligt skal forbi en hospitalsafdeling for at hente medicin på faste åbningstider. Med de seks medicinbokse kan patienter nu hente deres medicin tæt på bopælen og på et hvilket som helst tidspunkt, som passer bedst i den enkeltes hverdag.
"Hverdagen er i forvejen fyldt godt op med travlhed og ærinder, og hvis man som eksempelvis kroniker jævnligt skal forbi et hospital for at hente sin medicin, så er det ikke altid let at få skemaet til at gå op. Derfor er jeg glad for, at vi med de opsatte medicinbokse kan hjælpe til lette hverdagen og gøre det lettere at være patient i regionen,” fortæller Christoffer Buster Reinhardt (C), formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
Udlevering af medicin via boks er for eksempel en mulighed for patienter i behandling for gigt, sklerose, kroniske tarmsygdomme, hiv/aids, transplanterede patienter og ikke mindst kræftpatienter.
Mere end 800 patienter får hver måned udleveret medicin fra medicinboksene, og som en forholdsvis ny ting kan man nu også hente sin medicin på tværs af hospitaler. Så hvis man går til undersøgelse på Herlev Hospital, men bor på Amager, kan man nu nøjes med at tage forbi Amager Hospital og hente sin medicin i pakkeboksen der.
Frigør tid til personalet
Region Hovedstadens Apotek driver medicinboksene i samarbejde med de seks hospitaler. At opgaven med pakning af medicin foregår centralt på regionens apotek, betyder at medarbejderne på de seks hospitaler sparer tid, som de i stedet kan bruge på patienter i ambulatoriet.
”Vi er glade for samarbejdet med hospitalsafdelingerne om medicinboksordningen. Det er det kliniske personale, der bestiller medicinen for patienterne, og vores personale pakker medicinen og sørger for det er klart til patienten i en medicinboks, dér hvor patienten ønsker at hente sin medicin. Alle mærker, at medicinboksordningen er til stor gavn for patienterne, og vi er stolte over, at vi bidrager til mere fleksible løsninger for den enkelte patient,” fortæller direktør for Region Hovedstadens Apotek Rikke Løvig Simonsen.
Fakta: Sådan bruger du medicinboksen
Du aftaler med det ambulatorium, som du er tilknyttet, at du gerne vil afhente medicin i medicinboks i stedet for at møde op i ambulatoriet. Når medicinen er pakket, modtager du en SMS med anvisning om afhentning. Det er også muligt at bede en ven eller pårørende om at hente din medicin, ligesom man kender det fra almindelige pakkebokse.
Fakta: Hospitalsudleveret medicin
Patienter, der er i behandling på et hospital uden at være indlagt, kan i nogle tilfælde få udleveret medicin gratis fra hospitalet i stedet for en recept på medicinen. Hospitalsudlevering kaldes også vederlagsfri udlevering, og gælder for helt bestemte lægemidler til bestemte sygdomme. Udleveringen af den vederlagsfrie medicin sker altid i samråd med den behandlingsansvarlige læge.
Billeder


Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
