Henstand på ø-støttelån skal afhjælpe likviditetsudfordringer
23.5.2020 08:16:16 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det sker for at sikre, at der ikke trækkes penge ud af virksomhederne, som de ikke har haft mulighed for at tjene i foråret.
Henstand på ø-støttelånene vil på den måde sikre bedre overlevelsesmuligheder for de små virksomheder på de danske småøer i den aktuelle situation.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Rundt omkring i Danmark mærker man på forskellige måder konsekvenserne af den nedlukning af landet, som er lavet for at minimimere spredningen af corona-virus. Turisterhvervet er særligt hårdt ramt og sammen med det også mange af virksomhederne på øerne, som jo er afhængige af en god sæson, som allerede skulle være startet til påske.”
Projektholdere på de 27 småøer, der har lån fra Landdistriktspuljen, skal den 1. juni betale næste termin. Med muligheden for henstand kan små virksomheder på småøerne nu udskyde de to terminer i 2020.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Alt hænger sammen på en lille ø, og derfor rammer det for eksempel også øernes butikker og håndværkere, når turisterne udebliver. Her forsøger vi os nu med en meget målrettet hjælp til småøerne ved at give henstand på ø-støttelånene. Det hjælper virksomhederne nu og her, og på sigt styrker det deres mulighed for at tilbagebetale lånet til staten.”
Ø-støttelån er 10-årige rentefrie lån givet til virksomheder og enkeltpersoner på de 27 småøer, som har igangsat projekter under Landdistriktspuljen. Lånene er afdragsfrie i de første tre år.
Der er på nuværende tidspunkt 54 låntagere fordelt på småøerne. Summen af afdrag er i 2020 på lige over 1 mio. kr. fordelt ligeligt på to terminer i juni og december.
Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther:
”For at kunne afdrage på ø-støttelånene er ø-virksomhederne afhængige af en god sæson, som skulle være startet til påske. Nedlukningen af Danmark betyder, at særligt turismeerhvervet har mistet indtjeningen i hele forårssæsonen. Derfor er vi i Sammenslutningen rigtig glade for denne håndsrækning til øernes erhvervsliv.”
De udskudte afdrag vil blive indkrævet i året efter det oprindelige 10-årige låns udløb. Teknisk set er der derfor tale om en forlængelse af lånets løbetid.
FAKTA:
Landdistriktspuljen støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne - også kendt som ø-støtte.
Det overordnede formål med puljens støtte til projekter på småøerne er at sikre levevilkårene i de små ø-samfund. Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller lån og skal iværksættes på en eller flere af de 27 småøer.
Ø-støtten tilbydes årligt over to ansøgningsrunder. Senest var der ansøgningsfrist den 3. april. Den anden ansøgningsrunde i 2020 vil blive udmeldt i løbet af sommeren og vil have ansøgningsfrist til efteråret.
For yderligere oplysninger:
- For spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup kan du kontakte presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk.
- For spørgsmål om Landdistriktspuljen kan du kontakte Erhvervsstyrelsen på tlf. 41717897 (alle hverdage kl. 10-12) eller på landdistriktspulje@erst.dk.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkBilleder
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
