Henrik Wellejus bliver nordisk leder af Audit & Assurance i Deloitte
27.5.2022 07:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

I en kompleks verden, hvor geopolitiske rystelser og nye globale megatrends sætter dagsordenen på tværs af landegrænser, er der brug for en større grad af integration mellem de nordiske revisionsforretninger. Nu styrker Deloitte sin fælles nordiske profil med udpegningen af danske Henrik Wellejus som nordisk leder af Audit & Assurance.
”Jeg glæder mig meget til at kunne medvirke til øget integration i Norden og til at sikre endnu højere kvalitet og ensartet høj kundeservice på tværs af vores nordiske forretninger. Der ligger en spændende og vigtig opgave i at styrke samarbejdet på tværs af landegrænserne,” siger Henrik Wellejus.
51-årige Henrik Wellejus fortsætter som Managing Partner i Audit & Assurance Danmark, hvor han også fremover har sit primære fysiske arbejdssted. I DeloitteHuset på Islands Brygge i København leder han den danske revisionsforretning og indgår i både den danske, nordiske og europæiske ledelse af Deloitte.
Nordisk CEO for Deloitte, Anders Dons, ser Henrik Wellejus som den oplagte kandidat til den nordiske overbygning:
”Sammen med sit nordiske ledelsesteam bliver det Henriks opgave at tiltrække de stærkeste talenter i Norden og sikre sammenhængende og effektiv service. Det er en rolle, som passer enormt godt til Henrik, der allerede er en stærk kulturbærer i Deloitte Danmark. Med Henrik i spidsen vil vi styrke Nordens involvering i globaliseringen af Deloitte, så vi kan operere mere sammenhængende på tværs af grænser,” siger Anders Dons.
Revisor og rockmusiker
Henrik Wellejus blev statsautoriseret revisor i 1999 og har gennem sin karriere betjent et bredt udsnit af Deloittes kunder og segmenter, blandt andet som dobbeltcertificeret pengeinstitut- og forsikringsrevisor. Til næste år kan han fejre 30 års jubilæum i Deloitte.
Trods den traditionelle revisorkarriere har Henrik Wellejus valgt at gøre op med den traditionelle revisorlivsstil, hvor karrieren dominerer, og man arbejder solen sort. Et wake-up-call fra hans søn i 2018 betød, at Henrik Wellejus traf et aktivt valg om at stoppe med altid at have travlt og være mere til stede i familien. Som leder i Deloitte vil Henrik Wellejus fremme en kultur, hvor unge revisorer ikke knækker nakken under en urimelig arbejdsbyrde.
Henrik Wellejus bor på Amager med sin kone og tre børn. Fritiden bruges på familie og venner, ferier, vandreture og afkobling i sommerhuset, hvis han da ikke dyrker sin store passion for musik – enten på festival som festivalgæst eller som udøvende musiker i bandet Økuller.
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkBilleder

Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
