Henrik Artmann er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding
12.10.2022 15:04:41 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en dreven rådgiver i afdelingen på Buen i Kolding. Det er 52-årige Henrik Artmann, som har arbejdet i finanssektoren siden 1991. Senest i Spar Nord Bank - en afdeling, han selv var med til at etablere i 2005.
Men nu er det altså kunderne i Middelfart Sparekasse, som kommer til at få gavn af Henrik Artmanns store viden om privatøkonomi, bolig, investering og pension efter mere end tre årtier som rådgiver.
- Jeg valgte Middelfart Sparekasse, fordi flere medarbejdere, som jeg tidligere har arbejdet sammen med, har anbefalet sparekassen som en god arbejdsplads. Jeg holder meget af den personlige kontakt med kunderne og er taknemmelig for at kunne give økonomisk sparring i både medgang og modgang, siger Henrik Artmann, som på nær en enkelt afstikker til Fredericia har haft sit arbejdsliv i Kolding, hvor han også har boet siden 1993.
Han bor i dag centralt i byen med familien og nyder både Koldings natur og mange kulturelle tilbud.
I fritiden er det ikke utænkeligt, at Henrik Artmann kan findes på en af de lokale cafeer eller på stadion med familie og venner. Derudover er han meget aktiv i Skakklubben Springeren, hvor han også er med i bestyrelsen.
Billeder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
Rønde Sparekasse og Middelfart Sparekasse indgår sammenlægningsaftale12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to sparekassers bestyrelser er enige om vilkårene for en sammenlægning. Der sigtes mod en endelig godkendelse primo april.
Flere rådgivere samles i tidligere hovedsæde11.3.2026 08:18:27 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses privatafdeling på Skibhusvej i Odense flytter i løbet af foråret til Dannebrogsgade – til Nordfyns Banks tidligere hovedsæde. Samtidig lukker to mødeafdelinger.
Stor fremgang for sparekasse i imagemåling29.1.2026 09:30:44 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har prøvet det flere gange, og nu er finansvirksomheden tilbage på toppen i den undersøgelse om medarbejderimage, som FinansWatch og Wilke netop har udgivet for 2025.
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
