Hedensted Kommune tilslutter sig kampen for geografisk balance
6.2.2019 12:56:07 CET | Balance Danmark | Pressemeddelelse

Hedensted Kommune er nyeste medlem i organisationen Balance Danmark og hermed en del af kampen for mere geografisk lighed mellem landsdelene. Balance Danmark har som mål at få skabt de nødvendige politiske ændringer, der skal til for at danne grundlag for lige vilkår i hele landet.
”Vi bakker op om Balance Danmark og deres indsatser for et Danmark i bedre balance. For jo flere kræfter, der står sammen, jo bedre. Især behovet for en ny, fair udligningsordning er noget, der optager os meget i Hedensted, fordi ca. 7 af de 17 mia. kr., der flyttes rundt mellem landets kommuner, lander i de forkerte kasser. Det er ikke fair, og det skaber en unødig ubalance i landet. Flere uddannelser udenfor byområderne og udflytning af statslige arbejdspladser er også indsatser fra Balance Danmark, som vi gerne støtter op om," siger borgmester Kasper Glyngø (S).
Netop en reform af udligningsordningen er ét af Balance Danmarks fokusområder:
"Vi kræver en gennemgribende ombygning af udligningsordningen, så den i modsætning til den nuværende situation rent faktisk kommer til at leve op til sit formål, som er at sikre et lige velfærdsniveau i alle landets kommuner," siger Kim Ruberg, formand for bestyrelsen i Balance Danmark.
Balance Danmark ønsker på det helt overordnede plan at skabe et mere decentralt Danmark, hvor beslutningskompetencerne er bedre fordelt i hele landet. Det kræver ifølge formanden en stærk, samlet stemme.
"Derfor er vi også rigtig glade for at byde velkommen til vores nyeste medlem. Hedensted Kommune er en fremgangsrig kommune i Østjylland og en vigtig del af det produktive Danmark," siger Kim Ruberg.
Balance Danmark har fokus på viden, analyse og udvikling. Organisationen formidler viden om et Danmark i geografisk balance, producerer analyser om udviklingstendenser og fordelingsmæssige spørgsmål og igangsætter konkrete projekter til gavn for udviklingen regionalt og lokalt.
Balance Danmark ændrede navn fra Danmark på Vippen i december 2018, hvor foreningen Staten i hele Danmark samtidig tilsluttede sig.
Kontakter
Lene R. Børgesen
Koordinator og Projektchef
Tlf.: 26 13 26 48
Mail: lrb@balance-danmark.dk
Billeder

Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Balance Danmark: Helhedsplan er et vigtigt skridt mod et Danmark i bedre balance3.6.2026 10:14:23 CEST | Pressemeddelelse
Balance Danmark byder den nye regering velkommen og glæder sig over, at fokus på vækst og udvikling i hele Danmark har en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget. Særligt forslagene om en helhedsplan for et Danmark i bedre balance og et styrket mandat til Finansieringsudvalget får ros med på vejen.
Folketingskandidater: Markant opbakning til flere uddannelser uden for de største byer20.3.2026 08:17:27 CET | Pressemeddelelse
Et klart flertal af folketingskandidaterne ønsker, at flere videregående uddannelser placeres uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig bakker et flertal op om, at statens taxameter- og tilskudssystem i højere grad skal tilgodese uddannelsesinstitutioner i områder, der er negativt ramt af den demografiske udvikling.
94 pct. af folketingskandidaterne vil have en national balanceplan19.3.2026 08:16:53 CET | Pressemeddelelse
Et meget stort flertal af folketingskandidaterne mener, at Danmark bør vedtage en langsigtet national strategi og vision for geografisk balance med konkrete mål og initiativer. Balance Danmark opfordrer til, at det omsættes til konkret politik og skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.
Folketingskandidater: Klar opbakning til evaluering af Bedre Balance og flertal for nye udflytninger18.3.2026 11:35:32 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af folketingskandidaterne bakker op om en uvildig evaluering af udflytningsaftalerne Bedre Balance I og II. Samtidig mener et flertal, at der bør gennemføres en ny runde strategiske flytninger af statslige arbejdspladser, og at nye statslige job som udgangspunkt bør placeres uden for hovedstaden.
Ros fra Balance Danmark: Største analyse af udligningssystemet i 30 år17.6.2025 10:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret det kommissorium, der skal danne baggrund for en ny tilskuds- og udligningsreform.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
