Hedebølge: Sådan passer du på dig selv på ferien
19.7.2023 10:00:00 CEST | SOS International | Pressemeddelelse
Sydeuropa er ramt af en hedebølge, der forårsager ekstremt høje temperaturer på populære feriedestinationer i bl.a. Spanien, Grækenland og Italien. SOS International minder om, at særligt små børn og ældre er udsatte i heden.

Når temperaturen rammer varmegrader i 40’erne, er der god grund til at tage sine forholdsregler for at undgå hedeslag og dehydrering. Og har man småbørn eller ældre medrejsende er der ekstra god grund til at være varsom.
Cheflæge hos SOS International, Semera Asghar forklarer, at børn og ældre mennesker har sværere ved at regulere kropstemperaturen.
- Vi anbefaler, at man indtager rigelig væske og sørger for ophold i skygge eller indendøre i de varmeste timer på dagen, siger Semera Asghar, cheflæge for SOS Internationals medicinske rådgivning.
Derudover er det en god ide at kende faresignalerne og tage sine forholdsregler i forhold til, hvordan man undgår at blive dårlig af varmen.
Sådan undgår du hedeslag
- Drik rigeligt med væske. Husk, at alkohol er vanddrivende og dermed har den modsatte effekt
- Vær forsigtig med fysisk aktivitet
- Krydr maden med ekstra salt og sukker, spis chips eller drik sportsdrikke med elektrolytter
- Søg skygge eller områder med aircondition
- Kølige bade hjælper med at afkøle kroppen
- Løst og let tøj, solhat og rigelig solcreme
Kend disse advarselstegn
Der er grund til at være opmærksom, hvis huden er varm og man ikke sveder eller man har kraftig hovedpine og kvalme. Opstår disse symptomer skal man starte med at afkøle kroppen og drikke rigeligt med væske.
Andre tegn på hedeslag kan være:
- Tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed
- Angst, forvirring, dårlig kontaktbarhed
- Besvimelse, kramper
- Hurtig puls
- Nedsat urinfunktion
Ved behov for lægehjælp er det vigtigt, at man kontakter sit forsikringsselskabs alarmcentral. SOS Internationals alarmcentral for rejseassistance sikrer, at man sendes til et egnet behandlingssted.
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
1.300 skader sidste år: Er du klar til skiferien?5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
SOS International forventer travlhed i vinterferien. Sidste år hjalp SOS International 1.300 danskere, der kom til skade på ski – særligt unge og 50+.
Danskere kører mod sneen: Sådan undgår du uheld og nedbrud på vinterferien4.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere kører i de kommende uger på vinterferie i bil. Her får du SOS Internationals bedste råd til at undgå uheld og nedbrud på turen.
Er din bil køreklar til snevejr?19.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er for alvor på vej til Danmark med prognoser, der forventer sne og slud onsdag og torsdag. Har du ikke fået vinterdæk på endnu, har SOS Dansk Autohjælp en klar opfordring.
Rejsen i sabbatåret kan koste dyrt uden rejseforsikring2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni ud af ti unge tager et eller flere års pause efter gymnasiet, og rigtig mange vælger at rejse ud og opleve verden. En tryg rejse langt hjemmefra kræver god forberedelse. SOS International er klar med en række gode råd til de unge (og deres forældre).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
