HEARTLAND 2021/22: International uro sætter spor i årets resultat
Resultatet for regnskabsåret 2021/22 i HEARTLAND bærer præg af de ekstraordinære, makroøkonomiske udfordringer, der har ramt ikke mindst aktiemarkederne i det seneste år. Mens man skabte et resultat på 7 mia. kr. før skat i 2020/21, viser det seneste årsregnskab et resultat på 2,2 mia. kr. før skat. Omsætningen i perioden udgør 50,5 mia. kr. mod 39,2 mia. kr. i 2020/21.
– Vores resultat er naturligt påvirket af den negative, globale udvikling, som har præget det forgangne år, og som fortsat sætter dagsordenen på de finansielle markeder. Vi kunne godt ønske os et stærkere resultat, men det betyder ikke, at vi kommer til at ændre vores langsigtede, strategiske fokus. Vi er en solid, familieejet virksomhed, der har nogle særlige forudsætninger og muligheder for at tænke langsigtet, og det vil vi fortsætte med, siger Lise Kaae, direktør i HEARTLAND.
HEARTLAND’s årsresultat blev positivt påvirket af blandt andet BESTSELLER, der havde et flot år, samt Normal, der også leverer en solid fremgang. Modsat har virksomheder indenfor e-commerce oplevet vigende vækst, og særligt teknologi-virksomheder har haft markante kursfald i tråd med den generelle tendens på finansmarkederne.
– Det påvirker os naturligvis at se en række af de virksomheder, som vi har stærke relationer til, blive udfordret af makroøkonomiske forhold, som er uden for deres kontrol. Generelt oplever vi dog en væsentlig robusthed på tværs af vores portefølje, og det gør os optimistiske på den lange bane, som er det afgørende fokus for os, uddyber Lise Kaae.
Velkommen til nye partnerskaber
HEARTLAND har i det forgangne år foretaget investeringer inden for blandt andet fintech, e-commerce og innovative tech-løsninger – i tråd med HEARTLAND’s overordnede strategi.
Herudover har man gennem Invest FWD fortsat sine investeringer i mere bæredygtige materialer til modeindustrien, ligesom HEARTLAND har investeret i naturbevaring og grøn omstilling. Udover udviklingen af eksisterende naturprojekter i blandt andet Skotland, Rumænien og Afrika har man således investeret i eksempelvis Vitrolabs, der tilbyder et alternativ til konventionelt læder, og den danske virksomhed Hyme, der udvikler teknologi til lagring af grøn energi.
– Det er helt afgørende for os også at investere i innovative løsninger samt virksomheder, der ønsker at bidrage positivt til en mere bæredygtig fremtid, og vi har som investor et langsigtet perspektiv, pointerer Lise Kaae, og konstaterer afslutningsvis:
– Helt overordnet er vi meget tilfredse med de nye partnere, vi har sagt velkommen til i det forgangne år, og ser frem til i fællesskab at fortsætte udviklingen af samarbejdet med og på tværs af vores portefølje.
- - - - - - - - -
Mia. DKK | 21/22 | 20/21 | 19/20 | 18/19 |
Omsætning | 50,5 | 39,2 | 32,3 | 32,4 |
Resultat før skat | 2,2 | 7,0 | 0,4 | 1,8 |
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLERs jubilæum markeres med 50 millioner til 50 organisationer3.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af modevirksomhedens 50-års jubilæum donerer BESTSELLER Foundation 50 millioner kroner til udenlandske og danske organisationer. Herhjemme sikrer det blandt andet, at BørneMobilen kommer tilbage på vejene, støtte til sårbare grupper og til naturen, mens Københavns nye hospital får en indendørs kunsthave.
BESTSELLER fortsætter støtten til lokale projekter i Brande14.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For syvende år i træk uddeler BESTSELLER midler til lokale projekter, der bidrager positivt til udviklingen i Brande, hvor modevirksomheden har sit hovedsæde. Ansøgningsvinduet er nu åbent.
BESTSELLER lancerer designkonkurrence for internationale talenter20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fejrer den danske modevirksomhed 50-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en designkonkurrence, hvor internationale designstuderende og talenter inviteres til at skabe en særkollektion, som fortolker design gennem de seneste fem årtier.
BESTSELLER indleder byggeriet af logistikcenter i Holland27.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har netop taget første spadestik til et logistikcenter i Holland, tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen. Med 155.000 m2 og 1400 robotter skal de nye faciliteter bringe modevirksomhedens forsyningskæde endnu tættere på de største markeder i Europa.
Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb4.1.2025 21:36:47 CET | Pressemeddelelse
For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen 'BESTSELLERs Olympiske Håb' til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum