KRAES

Havregryn i badevandet blev til passioneret iværksætteri

Del

Med en konstant grædende baby på armen virker det ikke ligefrem oplagt at starte et iværksættereventyr. Men det var netop, hvad Mette Langberg gjorde, da hun fandt kuren mod sin lille datters eksem.

Det hele startede med gammelkonevisdom om havregryn i badevandet. I et desperat forsøg på at finde mirakelkuren mod sit spædbarns eksem forsøgte Mette Langberg sig med alverdens ting for at afhjælpe sin datters hudproblemer.

– Jeg læste et ældgammelt råd om, at havre kunne lindre kløe, og på det tidspunkt var jeg klar på at prøve alt for min datter. Så selvom det var med en vis skepsis, at jeg puttede det i badevandet, så var forskellen på hendes hud tydelig allerede efter første bad, fortæller iværksætteren bag Kraes, Mette Langberg, der, efter at have løst datterens problem, hurtigt også begyndte at hjælpe andre forældre.

– Det var jo ikke fordi, jeg havde en kæmpe iværksætterdrøm, da jeg gik i gang. Men jeg fandt en løsning på et problem, som mange småbørnsforældre går rundt med, og så tog det fart derfra, lyder det fra Mette Langberg.

I dag sælger Kraes hudplejeprodukter til både baby og forældre via webshops, på apoteket og i Matas.

Nye problemer skaber nye produkter
Produktudviklingen har siden den første badesæbe taget udgangspunkt i kundernes henvendelser om reelle problemer.

– Det lyder måske lidt for godt til at være sandt. Men jeg ved selv, hvor hårdt det er at stå med et lille barn, der græder, klør og har ondt. Derfor har det kun været naturligt for mig, at når nu jeg lykkedes med at finde en ‘mirakelkur’ til min egen datter, så ville jeg også gerne hjælpe andre ud af lignende situationer, siger Mette Langberg.

Netop problemløsningen er derfor også omdrejningspunktet, når der skal udvikles nye produkter i virksomheden.

Hovedet på blokken
Om det er badesæbe, læbepomade eller babypudder, så kommer idéerne fra kundernes forespørgsler og ønsker. Og kunderne får også lov til at give ærlig feedback, så produkterne kan blive bedre. Det kalder Kraes Hovedet på Blokken.

– Vi har hele tiden skabt vores hudpleje ud fra de behov, der har været hos brugerne. Det er vigtigt, at det vi laver hjælper. Og det ved vi, at det gør. Vi sender nemlig ofte produkter til vores kunder med det eneste modkrav, at de laver en hudløst ærlig anmeldelse på Facebook, hvor de både pointerer godt og skidt, siger Mette Langberg og tilføjer:

– Når vi udvikler på baggrund af henvendelser direkte fra kunderne, og kan rette til ud fra ærlig feedback, så betyder det i sidste ende, at vi kan tage kritik meget konstruktivt, og at de positive tilbagemeldinger bliver langt flere. Når vi så også får billeder af et glad barn, der ikke længere er plaget af eksem, så er det bare det hele værd.

Nøgleord

Kontakter

Emil Mikkelsen
Markedsføring, KRAES
(+45) 50 43 24 52
emil@babykraes.dk

Billeder

Information om KRAES

KRAES
KRAES
Guldsmedgade 26B
8000 Aarhus

20 51 33 20https://babykraes.dk/

KRAES udvikler baby- og børnehudplejeprodukter med KRAES babybad som det centrale produkt. Siden er adskillige produkter kommet til – alle udviklet ud fra tanken om at anvende få og naturlige aktive ingredienser. www.babykraes.dk

Følg pressemeddelelser fra KRAES

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KRAES

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum