Dansk PersonTransport

Havneprojekt på Tårs er en vigtig medspiller i den kollektiv trafik

Del
En fremskudt havn ved Tårs på Lolland er ikke med i Regeringens udspil til infrastruktur. Projektet kan ellers halvere overfartstiden fra 45 minutter til blot 22 minutter og skabe ny dynamik i øst-vest-korridoren fra Lolland til det sydfynske område, hvor Rute 800 årligt betjener 12.000 passagerer.

Rejsetiden fra Maribo til Svendborg kan reduceres til en time, og forbindelsen bliver mere interessant for pendlere og uddannelsessøgende. Det er nok overflødigt at nævne, at når Femern forbindelsen åbnes, vil dette potentiale blive endnu større. Med 200.000 personbiler om året er færgerute landets 4. største færgerute. Derudover benytter 30.000 lastbiler ruten hvert år. Passagertallet runder en ½ mio.

Til gengæld er det måske overset, at overfarten mellem Spodsbjerg og Tårs også er en del af en kollektiv trafikforbindelse mellem Nykøbing Falster og Odense; Rute 800. Rute 800 drives af busselskabet John’s Turistfart i Nykøbing Falster og indehaveren, John Jalkiewitz, bakker varmt op om idéerne med en bedre forbindelse mellem hjemkommunen Guldborgsund, Lolland og de fynske naboer på Langeland, i Svendborg og i Odense.

”Vi har drevet fjernbusruten siden december 2010. Coronakrisen har været hård for os som for den øvrige kollektive trafik, men vi tror meget på, at der også i fremtiden er plads til en direkte og grøn, kollektiv trafikforbindelse mellem de to regioner. En styrket færgeoverfart vil være et stort skridt i den retning,” afslutter John Jalkiewitz.

Dansk PersonTransport er brancheorganisation for de busselskaber, der driver fjernbustrafik rundt omkring i landet. Sektorchef Lasse Repsholt er derfor meget interesseret i udviklingen på Lolland.

”Fjernbusserne er karakteriseret ved, at de kører til fjerne destinationer, men samtidig kommer nærmere deres rejsende. Det er Rute 800 et godt eksempel på. Med ruten har beboerne i 10 byer på Lolland en direkte forbindelse til Svendborg og Odense. Samtidig er 12 byer på Langeland og Fyn direkte forbundne til Maribo og Nykøbing Falster. Det er absolut en af styrkerne ved fjernbustrafikken,” fortæller Lasse Repsholt.

Den nuværende forbindelse betjener under normale omstændigheder – dvs. uden en global sundhedskrise og tilhørende nedlukning – cirka 12.000 passagerer om året. Dansk PersonTransport vurderer på baggrund af passagertal fra Trafikstyrelsen, at alene forbindelsen fra Nykøbing Falster til hhv. Svendborg og Odense rummer et potentiale for yderligere 6.000 rejsende ved en kortere rejsetid og øget frekvens.

Kontakter

Information om Dansk PersonTransport

Dansk PersonTransport
Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11, 3. tv.
1364 København K

70 22 70 99https://www.danskpersontransport.dk/

Dansk PersonTransport (DPT) er den faglige brancheforening for bus- og taxivognmænd i Danmark.

DPT’s formål er at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser og rettigheder ved forhandling og samarbejde for derved at sikre de bedst mulige betingelser for medlemmernes udøvelse af deres erhverv.

Følg pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport

Busterminal - Ekstraregning sendes til passagererne3.6.2022 14:11:54 CEST | Pressemeddelelse

Dyrere busbilletter for danskerne. Det bliver konsekvensen af beslutningen i Borgerrepræsentationen torsdag den 2. juni 2022, hvor et flertal sender endnu en stor ekstraregning for Busterminalen videre til busselskaberne og dermed passagererne. Det er ekstraregning nummer to og det betyder, at buspassagererne betaler 100 % af den meromkostning på byggeriet, der er resultatet af stigende materialepriser og senest krigen i Ukraine. Det er ikke en rimelig vej at gå mener Dansk PersonTransport, der repræsenterer busselskaberne.

Stor kampagne skal skaffe flere chauffører til persontransportbranchen4.4.2022 10:21:12 CEST | Pressemeddelelse

Der er god brug for chauffører i Danmark, og mulighederne for et spændende job ligger lige for, uanset om man drømmer om at køre turist- eller minibus. Det er budskabet i den stort anlagte chaufførkampagne som 3F, Dansk Erhverv og Dansk PersonTransport nu har lanceret for at tiltrække flere buschauffører til persontransportbranchen. Kampagnen bygger på personlige beretninger fra fem ambassadører fra branchen og taler til den brede målgruppe af unge, seniorer, mænd, kvinder og “brancheskiftere”. Kampagnen signalerer, at uanset hvem man er, og hvor man er i livet, giver jobbet som buschauffør dig muligheden for at få en ny og spændende karrieremulighed. I kampagnen møder man bl.a. Zainab, der kører handicapkørsel i minibusser. Zainab anbefaler buschaufførjobbet fordi hun er glad for at hjælpe mennesker hver dag i et meget varieret og alsidigt job. ”Persontransporten er et inkluderende erhverv, og vi byder alle grupper velkomne, herunder også særligt de mange kvinder med anden etnisk herk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye