Havkorps med Rasmus Brohave i front skal dokumentere tabet af dansk havnatur

Det danske hav har det dårligt. Rigtig dårligt. Syv ud af otte af vores mest bevaringsværdige naturtyper i havet er i stærkt ugunstig tilstand. Folkekære fisk som torsken og ålen er flere steder gået så kraftigt tilbage, at bestandene i dag er truet.
Havet og dets økosystemer har med andre ord brug for en hjælpende hånd, hvis vi igen skal have en vild natur under havoverfladen. Og den hjælpende hånd skal blandt andet komme fra danskerne.
I de kommende år kan alle danskere således være med til at dokumentere tilstanden i vores hav og udbrede kendskabet til tilbagegangen i vild havnatur. WWF Verdensnaturfonden opfordrer nemlig alle danskere til på sociale medier at dele deres personlige beretninger fra det danske hav, som en del af et nyt havkorps.
Med om bord er den ihærdige lystfisker og Youtuber Rasmus Brohave. På sociale medier er han de næste to år med til at skabe engagement om havkorpset, og Rasmus Brohave håber, at danskerne vil være en del af projektet.
”Mange glemmer måske, at der lige under havets overflade gemmer sig fantastisk natur i form af dyre- og planteliv. Hvis vi gerne vil nyde godt af alle havets glæder i fremtiden, så er vi nødt til at passe langt bedre på det, end vi gør i dag,” siger Rasmus Brohave, der selv er opvokset nær det sydfynske øhav og på egen hånd har oplevet, at havet omkring hans barndomshjem har forandret sig.
År efter år bliver massive områder af det sydfynske øhav ramt af iltsvind, og det har store konsekvenser for både fisk og planter under overfladen.
Hvad vi er ved at miste
De mange billeder og film fra havkorpset skal være med til at gøre naturorganisationen endnu klogere på, hvordan den danske havnatur har forandret sig, og hvilke konsekvenser det har for økosystemerne under havets overflade.
”Vi ved, at havene omkring os har det mildest talt dårligt. Og vi har brug for befolkningens hjælp, hvis vi skal beskytte og genskabe havets biodiversitet bedst muligt. Derfor opfordrer vi også danskerne til at blive en del af havkorpset og vise os, hvordan de helt konkret oplever, at havet har forandret sig. Det er vores håb, at danskerne som et led i det her projekt bliver endnu mere bevidste om havets tilstand, og hvad vi er ved at miste” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Sammen med WWF Verdensnaturfondens egne marinebiologers analyser skal beretningerne fra havkorpset senere være med til at tegne organisationens bud på, hvordan vi alle sammen kan bidrage til bedst muligt at genskabe en vild og rig havnatur.
Om havkorpset:
- Havkorpset er en del af projektet ’Havet Kalder’, som WWF Verdensnaturfonden står bag med støtte fra AAGE V. JENSEN NATURFOND
- Under hashtagget #wwfhavetkalder kan du på sociale medier dele dine egne billeder eller film af de forandringer eller problemer, som du selv har observeret i, på eller ved havet, og på den måde bidrage til at dokumentere, hvordan vores hav har forandret sig
- Havkorpset er for alle, der holder af og benytter sig af havet. Det er helt op til dig, hvad du vil dele.
- På wwf.dk/havetkalder kan du læse endnu mere om havkorpset og blive klogere på projektet.
Nøgleord
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder

Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny klimarapport: Verden rammer første tipping point inden for 10 år13.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koralrev vil med stor sandsynlighed kollapse inden for et årti, mens også Amazonas, havstrømmen AMOC og gletsjere kan kollapse som følge af klimaforandringer. Det vil forandre vores planet for altid, konkluderer en ny klimarapport udgivet af Exeter University sammen med WWF, der udkommer kort før COP30.
Danskernes fiske-favorit er truet: Makrellen er på katastrofekurs30.9.2025 13:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Makrellen er i årevis blevet overfisket i en sådan grad, at Det Internationale Havforskningsråd ICES nu advarer mod et decideret kollaps. Det er på høje tid, at Danmark og de øvrige lande, som fisker makrel, bliver enige om kvoter, der følger de videnskabelige anbefalinger, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
WWF er med i international koalition for Doggerbankes beskyttelse og genopretning25.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med organisationer fra Storbritannien, Holland og Tyskland er WWF Verdensnaturfonden med i et tre-årigt projekt, der vil styrke beskyttelsen og genopretningen af Doggerbanke i Nordsøen.
Nu anbefales stop for torskefiskeri i alle danske farvande24.9.2025 11:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Havforskningsråd ICES anbefaler, at der ikke længere fiskes efter torsk i den danske del af Nordsøen og Skagerrak. Der er nu ingen steder i Danmarks hav, hvor torsken bør fiskes ifølge de videnskabelige anbefalinger. Den anbefaling bør fiskerimyndighederne følge, mener WWF Verdensnaturfonden.
Naturprojekt trak miljøministeren og hundredvis af borgere til Sejerøbugten23.9.2025 10:06:25 CEST | Pressemeddelelse
Ét af de største naturgenopretningsprojekter i Danmarks farvande blev lørdag præsenteret ved Sejerø Bugt. Bag projektet står WWF Verdensnaturfonden sammen med en række partnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum