Har du undret dig over, hvorfor genforeningsgavlmaleriet i Haderslev har fået blåt plaster på?

Pandemien er først ovre, når hele verden får vaccinen. Vi har i Danmark prioriteret at vaccinere vores frontpersonale i sundhedsvæsnet som nogle af de første, så de trygt og effektivt har kunnet tage hånd om de syge. I lande som Indien, Nepal og Sri Lanka er frontpersonale endnu ikke vaccineret – og de ved heller ikke nødvendigvis, hvornår de kan blive det. Men for blot 25 kroner kan danskerne være med til at hele vores sårede verden.
Sammen heler vi en såret verden
Et UNICEF-blåt plaster skal være med til at markere, at helingen af verden er i gang. Med den globale vaccinationsalliance COVAX, som ledes af WHO sammen med UNICEF, arbejdes der på højtryk for at indsamle midler til indsatsen, men der er lang vej endnu:
”Behovet for COVID-19-vacciner til frontpersonale i hele verden er stadig stort og akut – og det har alvorlige konsekvenser. Derfor arbejder vi aktivt for at vaccinere voksne i de fattigste lande, så de igen kan tage sig af børnene. Men vi kan ikke gøre det alene,” fortæller Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
UNICEF søsætter derfor en kampagne, hvis symbol er et blåt plaster, der skal fange danskernes opmærksomhed midt i sommer, sol og restaurantbesøg. Stærke støtter som for eksempel DSB, det danske fodboldlandshold, Mads Steffensen, Lykke Friis og mange flere kendte danskere, virksomheder og endda seværdigheder vil i den kommende tid bære et lyseblåt plaster, der markerer støtte til UNICEFs kampagne for COVAX.
Mød kampagnen i Sønderjylland
På Storegade 51 i Haderslev pryder streetartisten Andreas Welins kunstværk ”Doppeleiche og blodbøg” med to kvinder gavlen. Det er lavet i anledning af 100 års dagen for genforeningen sidste år. Kunstneren har gavmildt stillet gavlen til rådighed for at skabe opmærksomhed om den vigtige indsats:
”Værkets oprindelige budskab handler jo om kærlighed på tværs af den dansk/tyske grænse, med plastrets budskab når kærligheden nye grænser på et andet kontinent,” udtaler kunstner og streetartist Andreas Welin.
”Nok er vi et lille land, men vi kan gøre en stor forskel ved at forkorte ventetiden for dem, der stadig venter på deres stik, i verdens fattigste lande. Det vil jeg gerne bidrage til at skabe opmærksomhed omkring,” udtaler John Kabbel, arkitekt og indehaver af arkitektfirmaet John Kabbel, som ejer gavlen i Haderslev.
Danskerne kan i løbet af sommeren desuden møde kampagnen hos DSB og på armen af kendte danskere samt på kendte seværdigheder i hele Danmark. I Sønderjylland kan plastret opleves både i Haderslev og på Mennesket ved Havet i Esbjerg, hvor de fire hvide mænd også bærer plastret.
Danskerne kan hjælpe
Danskerne kan hjælpe dem, der står bagerst i køen. For 25 kroner kan danskerne støtte indsatsen og være med til at sikre, at sygeplejersker, jordemødre, læger og andet sundhedspersonale kan få deres stik og i sikkerhed blive ved med at tage kærligt hånd om de syge og udsatte i verdens fattigste lande.
Pr. dags dato kan det blå plaster købes hos shop.unicef.dk. Ligeledes kan danskerne donere direkte til indsatsen - enten via UNICEFs hjemmeside eller hos 7-Eleven som donationsgaver.
FAKTABOKS
Hvad er COVAX?
En global vaccinealliance, hvis mål er at vaccinere frontpersonale over hele verden.
Hvem står bag COVAX?
Sammen med WHO er UNICEF én af de bærende kræfter bag vaccinealliancen.
Hvor mange vacciner har COVAX nået?
Mere end 78 millioner vacciner i mere end 100 lande.
For at se denne video fra www.unicef.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Morten Bredal, UNICEF, MBredal@unicef.dk & +45 21 48 18 83
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Fredsaftale et vendepunkt for Gazas børn, hvis liv og fremtid er på spil9.10.2025 18:30:06 CEST | Pressemeddelelse
”For Gazas børn vil en fredsaftale være mere end et politisk gennembrud. Den vil være livreddende og give håb om tryghed, beskyttelse og en fremtid uden frygt,” siger UNICEF Danmarks generalsekretær Susanne Dahl, der også peger på en hurtig start af genopbygning
Rettighedsstafetten samlede over 800 børneidéer på en uge19.9.2025 18:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Finale på Christiansborg satte fokus på børns rettigheder. Børne- og undervisningsminister fik overrakt ideerne af skoleelever.
Nu ruller Rettighedsstafetten: Skolebørn i hele landet arbejder med rettigheder15.9.2025 06:43:29 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter kampagnen ’Rettighedsstafetten’ fokus på børns rettigheder med undervisning, spil og events over hele Danmark. Stafetten følges af DR Ultra lige indtil afslutningen på Christiansborg.
Tusinder af børn uden tag over hovedet – UNICEF har brug for 140 millioner kroner i Afghanistan10.9.2025 13:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Hundredtusinder kæmper for at overleve – UNICEF bringer livsvigtig hjælp til 400.000 mennesker, heraf over 212.000 børn, i Afghanistans jordskælvsramte provinser.
Fedme er mere udbredt end underernæring blandt skolebørn og unge globalt10.9.2025 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert femte barn i verden lever med overvægt eller fedme. Massiv markedsføring af ultraforarbejdede fødevarer får en del af skylden. Der er brug for lovgivning for at stoppe udviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum