Håndholdt mobilsnak er bandlyst, men distraktionerne kan være mange
Undersøgelsen fortæller om, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet. Den slår fast, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.
Klar arbejdsgiverforpligtelse
Selv om brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, er den håndholdte vane for meget, mener DTL – Danske Vognmænd:
-Vi tager skarpt afstand fra brugen af håndholdt mobiltelefon, men vi glæder os over, at brugen af håndholdt mobiltelefon blandt lastbilchauffører trods alt er faldet. Det tillægger vi den opstramning, som har været i den mellemliggende periode, hvor det nu koster klip i kørekortet. Der skal slås hårdt ned på brugen af mobiltelefon, udtaler underdirektør Frank Davidsen fra DTL, og fortsætter:
-Udgangspunktet er, at man kører bil, når man kører bil og ikke foretager sig så meget andet. Og så er håndholdte telefoner i øvrigt bandlyst. Vi vil ikke se det! Det er en klar arbejdsgiverforpligtelse at gøre noget ved det. At oparbejde en sikkerheds- og forebyggelseskultur er lige så nødvendigt hos en vognmand som på en byggeplads eller i en produktionsvirksomhed. Der findes i dag flere håndfrie løsninger såsom Bluetooth.
Både pisk og gulerod
Frank Davidsen mener dog samtidig, at der kan være brug for lige dele pisk og gulerod:
-Mange chauffører er væk i mange flere timer fra familien, end folk med ”normalt” arbejde. Det burde være sådan, at erhvervschauffører var undtaget fra skat på arbejdsgiverbetalt telefon, så de kunne bruge arbejdsgiverens telefon også til privatopkald. Dermed kunne vognmanden med større ret helt forbyde privattelefonen i lastbilen. Skal vi videre, er det et spørgsmål om at afveje de trafiksikkerhedsmæssige hensyn over skatteprovenuet.
Undersøgelsen viser også, at hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %. Det er udover håndholdt mobilsnak fx indstilling af GPS, spise, drikke eller lignende. Frank Davidsen mener, at man må sondre:
-Chaufførens opmærksomhed skal altid være på vejen. At drikke kaffe under kørslen virker mindre farligt end at anvende mobiltelefon. Derfor er det heller ikke ulovligt, og det kan måske ligefrem have en opfriskende virkning og modvirke de mange monotone timer bag rattet. At hælde kaffe i koppen fra en termokande under kørslen er derimod utilgiveligt.
Rullende kontorer
Frank Davidsen påpeger, at elektroniske fragtmeddelelser og GPS navigation i øvrigt udgør en stadig større del af chaufførens hverdag. Lastbilerne har med tiden udviklet sig til rullende kontorer, hvor det er muligt at lave hurtige, administrative ekspeditioner:
-Over telefoner og tablets kan der efterhånden sendes rigtig mange meddelelser til chaufføren – og afkræves rigtig mange svar. Problemet er bare, at chaufføren ikke sidder bag et skrivebord men har ansvaret for et tonstungt køretøj, der bevæger sig gennem trafikken. Det hører derfor med til ledelsesansvaret, at chaufføren ikke forstyrres unødigt eller afkræves svar, mens bilen er i bevægelse. Også her har vognmanden ansvaret for kulturen omkring sikkerhed på vejene.
Nøgleord
Kontakter
Underdirektør Frank Davidsen, tlf. 22 75 28 04
Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00
Links
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
Folketinget bør se seriøst på vognmænds alternativ til dyr brandbeskatning4.4.2023 13:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Beregninger fra DTL – Danske Vognmænd viser, at samfundet kan få dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge. Det kan ske, hvis en ny regering erstatter den foreslåede bureaukratiske kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjelse CO2-afgift på benzin og diesel.
Vognmænd om rapport om frontalkollisioner: To- og tresporede landeveje er dødsfælder30.9.2022 13:02:05 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor samfundets fokus er rettet mod varme i rørene, krig i Europa og stigende inflation minder Havarikommissionens nye rapport om frontalkollisioner os om døden og ulykkerne på vores egne veje. Og det er velkomment, mener DTL – Danske Vognmænd, der dog advarer imod at spare på de offentlige budgetter, når det gælder vejforanstaltningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum