Folketinget bør se seriøst på vognmænds alternativ til dyr brandbeskatning
DTL – Danske Vognmænd foreslår, at den eksisterende CO2-afgift på benzin og diesel forhøjes med hhv. 35 og 40 øre pr liter. Til gengæld ønsker DTL, at politikerne dropper den planlagte CO2-differentierede kilometerafgift på tunge køretøjer.
Politikere fra højre og venstre side af Folketingssalen blev allerede under regeringsdannelsen i november måned sidste år præsenteret for DTL’s forslag, der har mange fordele. Alligevel tromlede SVM-regeringen efter nytår frem med et fuldstændigt uændret S-forslag om at brandbeskatte vognmændene. Forslaget er planlagt til førstebehandling i Folketinget den 20. april.
Der kommer fortsat penge i kassen
DTL’s adm. direktør Erik Østergaard mener, at tiden er kommet til at få sat ordentligt skub i omstillingen til grøn transport, men man bør samtidig undgå den på alle måder skævvridende kilometerafgift: - Folketinget kan skabe en win-win situation, hvor alle bærer deres del af byrden. For der kommer fortsat de ønskede penge i kassen til yderligere udvikling. Jeg opfordrer politikerne til at tage dette meget seriøst, fastslår han.
Ifølge DTL’s beregninger vil et alternative forslag spare atmosfæren for dobbelt så meget CO2. Men provenuet til statskassen vil med de foreslåede afgiftsforhøjelser være nøjagtig det samme. Med andre ord: meget mere klimaeffekt for de samme penge.
Det lokale erhvervsliv advarede mod afgiften
- Under valgkampen i oktober måned var der separate valgmøder i Thy med politikere fra S og V. Allerede her advarede det lokale erhvervsliv inden for vognmandserhvervet og industrien stærkt imod en kilometerafgift, som vil ramme særligt hårdt i yderområderne i Danmark, fortæller Erik Østergaard, og tilføjer: - Det var også medvirkende til vores forslag om at lave en generel forhøjelse af CO2-afgiften for alle køretøjer i stedet.
I forbindelse med aftalen om den CO2-differentierede kilometerafgift blev det også aftalt at optimere vægte og dimensioner på de tunge køretøjer. – Den del af aftalen ser DTL gerne blive til virkelighed snarest muligt. Her er nemlig tale om, at konkrete og målbare CO2-gevinster går op i en højere enhed med erhvervets og samfundets økonomiske interesser, slutter Erik Østergaard.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25
Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Transport og Logistik
DTL står for Dansk Transport og Logistik. Vi er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU. Vi hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
Vognmænd om rapport om frontalkollisioner: To- og tresporede landeveje er dødsfælder30.9.2022 13:02:05 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor samfundets fokus er rettet mod varme i rørene, krig i Europa og stigende inflation minder Havarikommissionens nye rapport om frontalkollisioner os om døden og ulykkerne på vores egne veje. Og det er velkomment, mener DTL – Danske Vognmænd, der dog advarer imod at spare på de offentlige budgetter, når det gælder vejforanstaltningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum