Handel mellem Andel og Ørsted endegyldigt på plads

Der er i dag sat punktum i en handel, der trak bred opmærksomhed, da processen blev indledt i juni 2018. Et salg af kritisk dansk infrastruktur - det østdanske elnet – med flere potentielle købere fra indland og udland vakte opsigt. I september 2019 blev køberen fundet, idet SEAS-NVE erhvervede Radius Elnet samt Ørsteds privatkunde- og udelysforretning for 21,3 mia. kr.
”Jeg er meget glad og stolt over, at det lykkedes os at fastholde så vigtige dele af vores fælles infrastruktur på danske hænder og ovenikøbet i et forbrugerejet selskab. Nu skal vi realisere potentialet i vores nye virksomhed til gavn for kunder, ejere og samfund”, siger adm. direktør Jesper Hjulmand.
Handlen blev godkendt af konkurrencemyndighederne i juni 2020 og efter grundige forberedelser af den kommende integration, overtager Andel nu medarbejdere, kunder og aktiver fra Ørsted.
Rykker op i anden liga
”Danmark og Norden får en stærk og ledende energi- og fibernetkoncern i den absolutte sværvægtsklasse. Med de kompetencer og muskler, vi nu får, kan vi indtage en central lederrolle i den digitale og den grønne omstilling. Vi vil være med til at sikre den ambitiøse målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70% i 2030,” lover Jesper Hjulmand.
Med handlens afslutning bliver Andel det største danske energi- og distributionsselskab. 2,8 mio. kundeforhold og 40 procent af al transporteret el i det danske distributionsnet samlet i én koncern vil udløse stordriftsfordele med fortsat faldende tariffer og nye smarte, energiløsninger til de danske hjem.
”Vi har en vision om fremtidens energisystem med en øget produktion og distribution af vedvarende energi til kunderne. Det er en vision, vi deler med vores mange nye kolleger. Sammen kan vi drive vores forretning både bedre og billigere end hver for sig”, siger Jesper Hjulmand.
Lokalt fundament, internationale aktiviteter
Som andelsejet selskab har Andel sin oprindelse og sit fundament i det lokale og regionale samfund. Koncernen har forretningsaktiviteter fordelt over det nordeuropæiske landkort. Aktiviteterne spænder bredt fra drift og udvikling af det regionale sjællandske elnet over havvindmølleparken, Rødsand 2 ud for Rødby til energikunder i hele Danmark. Koncernens aktiviteter uden for Danmark omfatter blandt andet ladepunkter til elbiler fordelt over hele Skandinavien og Tyskland samt salg af el i Norden og Tyskland og salg af naturgas til erhvervskunder i Sverige.
Fakta om købet
I handlen indgår:
- Radius Elnet med over en mio. netkunder og cirka 19.000 km elnet
 - Over 100.000 gadelamper samt service- og driftsaftaler på yderligere cirka 50.000 gadelamper
 - 696.000 energikunder
 - 750 medarbejdere
 
Andel har kapitalinteresser i følgende selskaber:
- Cerius A/S (ejerandel: 100 %) – elnetselskab på Vest- og Sydsjælland og øerne
 - SEAS-NVE Strømmen A/S (ejerandel: 100 %) - energihandel
 - Clever A/S (ejerandel: 94,9 %) – e-mobilitetsløsninger til fremtidens transport – elbiler
 - Energi Danmark A/S (ejerandel 40,5 %) – energisalg til erhverv i ind- og udland.
 - Fibia P/S (ejerandel: 65,5 %) – fibernet på Sjælland, øerne og Østjylland.
 - Rødsand 2 Offshore Windfarm AB (ejerandel 80 %) – produktion af vedvarende energi
 - Ørsted A/S (ejerandel 5 %) – det historiske ejerskab til energiproduktion.
 
Navneændring
SEAS-NVE’s repræsentantskab besluttede på sit møde den 25. august, at den nye koncern skal hedde Andel. Navnet er valgt, fordi det både siger noget om, hvor selskabet kommer fra, og det peger mod en historisk tradition med andelsselskaber og fællesskaber. Og så er det på samme tid moderne og tidstypisk i forhold til deleøkonomi, nye lokale fællesskaber og privatdrevne foreninger. navneændringen vil ske gradvist i løbet af de kommende måneder.
Kontakter
SEAS-NVE's pressevagt  telefon 21 70 31 01
Billeder
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Landdistrikterne bliver taberne uden en plan for gasudfasning22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling må ikke skille Danmark i to – den skal samle os.
Andel indvier ny solcellepark med stærkt fokus på natur og naboskab24.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver snoren klippet til en ny solcellepark, hvor både biodiversitet, naturgenopretning, naboskab og friluftsliv er tænkt ind fra start. Parken vil årligt producere energi svarende til ca. 28.000 husstandes årlige forbrug.
Andel deltager i Ørsteds kapitaludvidelse23.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel går med i Ørsteds kapitaludvidelse, investerer 3 mia. kr. og bevarer sin ejerandel på 5 procent. Bestyrelsen og ledelsen ser det som en ansvarlig ejerbeslutning taget for at understøtte Ørsteds danske aktiviteter og sikre udviklingskraft til at levere globale CO₂-reduktioner.
Andel ansætter ny distributions- og reguleringsdirektør5.9.2025 10:21:21 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw, nuværende direktør for Energistyrelsen, skal lede udviklingen af elnettet ind i næste fase af den grønne omstilling. Han erstatter Knud Pedersen, der har valgt at gå på pension. Dermed har Andel nu gennemført et generationsskifte i topledelsen.
Andel støtter lokale fællesskaber med pulje på 5 millioner kr.2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningslivet er rygraden i mange lokalsamfund. Nu afsætter energi- og fibernetkoncernen Andel 5 millioner kroner til at styrke andelshavernes mødesteder i Region Sjælland – så frivillige får bedre rammer, flere penge til aktiviteter og samtidig bidrager til den grønne omstilling. Puljen er netop åbnet for ansøgninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

