GjensidigeGjensidige

Halvdelen af årets ulykkesskader på rejsen sker i vinterperioden: Særligt tre destinationer skiller sig ud

Del
Godt hver anden ulykkesskade hos Gouda Rejseforsikring sker i løbet årets første kvartal, og det er en bestemt slags skade, der især forekommer.

Når rejseåret skydes i gang, sker det oftest med ski under fødderne, eller under varmere himmelstrøg i østen. I hvert fald hvis man kigger på skadestatistikken hos Gouda Rejseforsikring, der er en del af Gjensidige, fra 2018 til 2022.  

Hele 46 % af det årlige antal anmeldte ulykkesskader på rejser sker nemlig inden for årets første tre måneder, og der er særligt tre destinationer, der er populære for danskerne. Mere end hver tredje ulykkesskade er nemlig sket i de populære skilande Østrig og Norge med henholdsvis 28 % og 8 % af det samlede antal skader.  

Som nummer tre på listen kommer Thailand, hvor 6 % af ulykkesskaderne i første kvartal er sket siden 2018, lyder det fra Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.  

“Som det også ses på de typiske rejsedestinationer, så er det især skiskader, der er grunden til det høje antal ulykkesskader i årets første tre måneder. I den resterende del af året er langt størstedelen af de rejsende på ferier, hvor risikoen for at komme ud for en ulykke er væsentligt mindre.” 

Men selvom der er langt fra de norske og østrigske bjerge til Thailands sandstrande, så er der alligevel en lighed mellem de tre destinationer. Det kan nemlig blive rigtig dyrt, hvis man kommer afsted uden en rejseforsikring.  

“Fælles for de tre destinationer er, at behandling af eventuelle skader kan være komplicerede og derfor også meget dyre. Skiskader kan selvsagt være voldsomme og ende med en operation på destinationen eller hjemtransport, mens behandling og eventuel hjemtransport fra Thailand også koster store summer. Har man en rejseforsikring, får man derimod dækket de omkostninger,” siger Louise Hertzum Andersen.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Gjensidige

Gjensidige
Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye