
Halsnæs vil sundhedsudfordringer til livs

Det sker som led i en ny sundhedsstrategi, som byrådet netop har godkendt, og som hen over de næste 10 år skal være med til at gøre borgerne i Halsnæs Kommune sundere. Strategien skal blandt andet være med til at give bedre mulighed for at leve et sundere liv, sikre relevante forebyggelses- og sundhedstiltag til gavn for dig som borger og udvikle sundhedsvæsnet i kommunen.
Flere skal leve et sundt liv
Borgerne i Halsnæs er ikke lige så sunde som i de nærliggende kommuner.I gennemsnit lever vi 3-4 år kortere end borgere i eksempelvis Hørsholm Kommune. Ligesom at der også er forskel på, hvor sundt vi lever internt i kommunen alt efter hvilken baggrund, vi kommer fra. Derfor skal der også laves indsatser, som hjælper og motiverer borgerne til at ryge og drikke mindre, spise sundere, få mere motion i hverdagen og styrke den mentale sundhed og trivsel. Særligt skal der sættes ind blandt kommunens børn og unge.
”Det er vigtigt, at vores børn og unge allerede tidligt får gode og sunde vaner ind under huden, og som kan danne grobund for, hvordan de lever deres voksenliv. Det skal vi som kommune selvfølgelig hjælpe med. Blandt andet gennem samarbejde mellem sundhedspleje, daginstitutioner, skoler, foreningsliv og forældre. Det kan for eksempel være ved at sikre røgfri miljøer, hvor de unge færdes, mindre alkohol til fester på ungdomsuddannelserne eller en sundhedscamp. Derfor vil vi i den kommende tid arbejde med, hvad vi konkret kan gøre for at skabe rammerne for et sundt liv,” udtaler Michael Thomsen, udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse.
Fremtidige udfordringer i fokus
Halsnæs Kommune står ikke bare nu men også i fremtiden over for en række sundhedsudfordringer. Blandt andet vil Halsnæs få flere og flere ældre borgere. Prognoser viser, at op mod hver tredje borger vil være over 65 år i 2031. Stigningen betyder, at endnu flere borgere i fremtiden får brug for hjælp enten i kommunen, på regionens hospitaler eller hos egen læge. Samtidig står kommunen over for at få flere sundhedsfaglige opgaver i takt med, at regionens hospitaler bliver mere specialiserede over de kommende år.
Ifølge udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse, Michael Thomsen, er det vigtigt, at der med sundhedsstrategien også kigges fremad og findes løsninger på de fremtidige udfordringer:
”Med udsigt til flere ældre og flere sundhedsfaglige opgaver i vores hænder, skal vi allerede nu lægge en plan for, hvordan vi sikrer os, at der er ressourcer til at give den pleje og behandling borgerne får brug for. Samtidig gør den lange afstand til regionens hospitaler også, at vi bliver nødt til at se på løsninger, der virker lokalt. Det kan fx være, at nogle behandlinger kan foretages af kommunale sygeplejersker i borgerens eget hjem. Eller at visse lægekonsultationer kan foregå online, ligesom der kan oprettes digitale træningshold som supplement til de fysiske. Det har vi allerede nu gode erfaringer med under coronaepidemien, og det er erfaringer, vi kan tage med os, når vi skal udvikle kommunens sundhedstilbud,” udtaler Michael Thomsen.
Den nye sundhedsstrategi afløser den nuværende sundhedspolitik i kommunen, og vil danne rammen for de sundhedsindsatser, som kommunen sætter i værk fremadrettet.
Kontakter
Michael Thomsen
Udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs Kommune
Telefon: 2127 0380
Michala Jessen
Leder af sundhedsafdelingen i Halsnæs Kommune
Telefon: 2712 3687
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.