Halsnæs giver mulighed for orlov og fritagelse for betaling i dagtilbud
Forældre med børn i dagtilbud har nu mulighed for at søge om orlov fra institutions- eller dagplejeplads og dermed også blive fritaget for betaling.

Det er Byrådet, der er blevet enige om, at det i Halsnæs i lighed med en række andre af landets kommuner skal være muligt at sætte dagtilbudspladsen midlertidigt på pause og blive fritaget for betaling af dagtilbudsplads for de forældre, hvis arbejdssituation tillader, at barnet kan blive passet hjemme. Det nye tilbud indføres på baggrund af coronasituationen, og regeringens opfordring til at holde sit barn hjemme så vidt muligt, så risikoen for smittespredning mindskes yderligere.
Borgmester Steffen Jensen håber, at mange forældre vil tage imod tilbuddet, og dermed bidrage til at mindske smittespredningen i Halsnæs:
”Vi kan se, at der er en del forældre, der har taget opfordringen op og holder deres børn hjemme. Det er rigtig glædeligt og ikke mindst vigtigt for, at vores dagtilbud kan efterleve sundhedsmyndighedernes krav og skabe så sikre omgivelser som muligt for de børn, der har brug for at blive passet. Derfor er det også kun naturligt, at de forældre, som bidrager til at mindske presset på vores daginstitutioner, nu bliver kompenseret. Forhåbentlig kan det bidrage til et stadig faldende smittetal, så vi står godt, når vi igen kan begynde at åbne en smule op for samfundet,” udtaler Steffen Jensen.
Ansøg om orlov
Har du som forældre mulighed for at passe dit barn hjemme i en periode, kan du altså nu ansøge om midlertidig orlov. Alt du skal gøre er at informere lederen af dit dagtilbud om, hvilken periode, du har mulighed for at passe dit barn hjemme, så vil du automatisk blive fritaget for at betale for institutionspladsen. Du skal dog være opmærksom på, at den månedlige takst for dit dagtilbud stadig vil blive trukket, mens ansøgningen behandles, men du vil efterfølgende få tilbagebetalt beløbet.
Det er indtil videre muligt at søge om orlov fra 1. februar til 30. april med mulighed for forlængelse, og du skal som forældre søge om orlov for en hel måned ad gangen. Får du alligevel brug for pasning i løbet af den periode, hvor du har ansøgt om orlov, vil du således ikke få tilbagebetalt beløbet. Efter orloven vil dit barn igen kunne vende tilbage til sin vante plads i dagtilbuddet.
Fakta:
Ønsker du som forældre at søge orlov og dermed blive fritaget for betaling, skal du ansøge en måned ad gangen.
Deadlines for ansøgning:
For februar: 4/2
For marts: 25/2
For april: 25/3
Kontakter
Steffen Jensen
Borgmester i Halsnæs Kommune
Telefon: 2620 0782
Mads Kjær Ingvardsen
Chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune
Telefon: 2349 2723
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Genåbning i Halsnæs: Det sker der fra 1. marts24.2.2021 15:26:48 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret den første del af genåbningen af Danmark. I Halsnæs betyder det, at mange butikker åbner igen, mens der også kommer gang i udendørs idrætsaktiviteter i foreningsregi.
Vaccination af borgere over 85 år15.2.2021 11:29:00 CET | Nyhed
Vaccinationsindsatsen mod COVID-19 er nu nået dertil, hvor de sidste borgere i gruppe tre kan bestille tid til vaccination.
Her kan du gå på isen11.2.2021 09:43:00 CET | Nyhed
Vandet er nu frosset så meget til på en række lokale søer, at isens tykkelse er over 13 cm.
Ny skole bygges på gode arbejdsvilkår8.2.2021 09:48:56 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune har sammen med CC Contractor og 3F givet håndslag på, at Ny Frederiksværk Skole bliver bygget med fokus på fair arbejdsforhold for alle byggeriets håndværkere
Undersøgelse sætter fokus på din sundhed5.2.2021 09:41:21 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har du det? Det spørgsmål har 2450 tilfældigt udvalgte borgere i Halsnæs fået i deres e-boks. Spørgsmålet er en del af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som skal klarlægge, hvordan du som borger i Halsnæs og i resten af landets kommuner har det, når det kommer til din fysiske og psykiske sundhed. Det sker for at kunne sætte ind med målrettet forebyggelse og bedre behandling af sygdomme lokalt.
Hvem er næste i køen til vaccinationer?4.2.2021 15:00:00 CET | Nyhed
De ældste borgere i kommunen kan snart blive vaccineret mod COVID-19.
0.-4. klasse starter i skole på mandag3.2.2021 12:23:00 CET | Nyhed
Rundt om i Danmark glæder folkeskolens yngste elever sig til at starte i skole på mandag, og i Halsnæs er forberedelserne til skolestarten i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum