Haderslevs store julemarked er tilbage på Slesvigske Vognsamling
Efter to år med corona og forsamlingsforbud er det traditionsrige julemarked på Slesvigske Vognsamling tilbage.

Det gode håndværk og fine håndarbejde er i højsædet, når Slesvigske Vognsamling igen slår dørene op for julehygge og et væld af boder. Det bliver lørdag den 3. og søndag den 4. december fra 10-16.
Mange udstillere har meldt sig med smuk keramik, håndlavet træarbejde, julepynt, lækre lædervarer og meget mere, så mangler du de sidste (eller første) julegaver så kig forbi og gør en god handel. Der vil være en tombola med præmier fra de forskellige boder, god stemning og mulighed for køb af kaffe og hjemmebagt kage.
Der er gratis entré.
Billeder

Links
Information om Haderslev Kommune
Slesvigske Vognsamling er et vognmuseum, der ligger i Haderslev. Museet og det tilhørende historiske værksted, varetager en af Nordeuropas største samlinger af historiske hestekøretøjer. Det inkluderer alt fra trækærrer og kaner til herskabelige vogne. Museet har desuden et bredt perspektiv på den kulturhistoriske udvikling af hestevogne, og i udstillingsområdet finder man også forskellige historiske værktøjer, der har fokus på vognbyggeri.
Hver onsdag er værkstedet bemandet med håndværkere fra Slesvigske Vognsamlings Venner, som restaurerer, reparerer og rekonstruerer gamle vogne.
Café
Kaffe og te kan købes på museet.
Medbragt mad må nydes ved billetsalget, men ikke i udstillingsområdet.
Selskaber på op til 40 personer har mulighed for at blive modtaget ved billetsalget, hvor der efter aftale kan serveres kaffe og kage.
Kontakt Slesvigske Vognsamling
Slesvigske Vognsamling
Simmerstedvej 1A
6100 Haderslev
Telefon: +45 74 34 78 16
Email: museerne@haderslev.dk
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Borgere møder ikke så mange forskellige medarbejdere med ny arbejdsmetode i hjemmeplejen19.1.2023 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune er foregangskommune for nye måder at arbejde på inden for ældrepleje, hvor man med inspiration fra Holland organiserer medarbejderne i mindre, selvstyrende, tværfaglige teams. Gode resultater med mere kontinuitet for borgerne og mindre sygefravær er nogle af konklusionerne i en evaluering, der offentliggøres i dag.
Udstilling af dansk arkitektur i Tyskland kommer til Haderslev18.1.2023 11:38:33 CET | Pressemeddelelse
Den 3. februar 2023 åbner udstillingen Gesamtkunstværker om de to danske arkitekter Arne Jacobsen og Otto Weitling og deres fælles bygningsværker i Tyskland. Historie Haderslev danner rammen om den særlige udstilling, der har åben frem til 23. april 2023.
Grøn messe trækker fulde huse13.1.2023 14:50:10 CET | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for at komme til ’guld og grønne genveje-messe* i Vojens Hallerne den 18. januar. Her kan man få inspiration til, hvordan man selv kan komme i gang med en grøn omstilling derhjemme.
Haderslev Kommune bygger stenrev ved Råde Hoved12.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Havmiljøet i Lillebælt skal forbedres. Derfor bygger Haderslev Kommune to stenrev, der skal skabe nye ynglesteder og levesteder for planter og dyr. Det er et første skridt mod at øge biodiversiteten i Lillebælt.
25 gazellevirksomheder i Haderslev Kommune15.12.2022 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Børsen har gjort årets gazeller op. 25 virksomheder i Haderslev Kommune er vækstet mere end 100 %, som er kriteriet for at blive gazellevinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum