Haderslev Kommune iværksætter omfattende COVID-19 tiltag torsdag 12. marts
12.3.2020 12:21:18 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
”I en situation som denne, er det vigtigt, vi alle sammen passer på hinanden. Når der sker så drastiske tiltag i samfundet som her, er det vores opgave at sikre, at vi fortsat kan tage os godt af alle de borgere, der har brug for vores hjælp. Derfor opretter vi nødberedskaber på plejecentre og bosteder osv. Dernæst skal vi også sikre, at vi er med til at afværge, at smitte spredes i samfundet, og derfor følger vi naturligvis anbefalingerne om at lukke dagtilbud og skoler og sende ikke-kritiske medarbejdere hjem for at arbejde”, siger H. P Geil, borgmester i Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune er i fuld gang med at oprette og informere om nødberedskab. De overordnede retningslinjer er:
- Haderslev Rådhus, Jobcenter, Teknik og Miljø, sundhedscentre og kulturinstitutioner lukker senest fredag 13. marts. Hvis du har en henvendelse, der ikke kan vente, kan du ringe til os på 74 34 34 34 og vi vil tage stilling til, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
- Alle skoler og daginstitutioner lukkes fra og med mandag den 16. marts og 14 dage frem. Haderslev Kommunes skoler og institutioner holder åbne torsdag 12. marts og fredag 13. marts. Forældre, der har mulighed for at holde deres børn hjemme, opfordres til at gøre det allerede fra i dag. Der etableres nødpasning primært for børn i alderen 0-9 år, hvis forældre varetager kritiske opgaver i det private eller offentlige. Forældre med brug for nødpasning, skal henvende sig til skole, daginstitution eller dagpleje senest fredag den 13. marts klokken 10.
- Kommunens medarbejdere sendes hjem for at arbejde fra fredag den 13. marts og 14 dage med undtagelse af ældre-, døgn-, udsatte- og sundhedsområdet og andre kritiske funktioner.
”Vores udgangspunkt er, at man stadig kan komme i kontakt med os, men på nogle andre måder, end man er vant til. Lige nu har vi travlt med at oprette nødberedskabet og informere. Derfor anmoder vi om, at man kun henvender sig med akutte ting, og selvom det først er fra i morgen, vi lukker institutioner og andre offentlige arbejdspladser, så opfordrer vi til, at man udskyder alle henvendelser, der ikke haster”, siger Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Voksen- og Sundhedsservice i Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune opfordrer til at man holder sig orienteret på haderslev.dk og i øvrigt orienterer sig på www.coronasmitte.dk
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkRolf Dalsgaard JohansenDirektør, Voksen- og Sundhedsservice
Tlf:40 15 95 72rolf@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Royal Run kommer til Haderslev i 202717.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver Haderslev en af de fem værtsbyer for Royal Run. Den 17. maj 2027 samles tusindvis af deltagere og tilskuere til en folkefest fyldt med bevægelse, fællesskab og oplevelser i hjertet af Sønderjylland.
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
