Haderslev Kommune bygger stenrev ved Råde Hoved
12.1.2023 07:00:00 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
1200 kubikmeter sten bliver i disse dage læsset af ved Råde Hoved ud for Råde Strand. Det er sten fra Kragerø ved Larvik i Norge, der skal bruges til at bygge to stenrev i havet, der kan være nye levesteder for alger, muslinger og fisk, så biodiversiteten i Lillebælt forbedres.
”Lillebælt er utrolig vigtig for os, der bor i Haderslev Kommune. Det er her vi bader, fisker, snorkler og i det hele taget nyder naturen og den livskvalitet, det giver. Derfor skal vi skal passe på og forbedre naturen i Lillebælt. Et af de tiltag, vi gør, er, at bygge to stenrev, der skal skabe bedre muligheder for at fiskene kan yngle og også bliver levested for planter og andre smådyr”, siger Carsten Leth Schmidt, der er formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune og fortsætter:
”Det tager tid at forbedre biodiversiteten og skabe et godt havmiljø, men dette er et første skridt på vejen, der kommer både naturen og borgerne, der bruger den, til gode.”
Stenrev er et vigtigt levested som mangler i havet
Stenrev er vigtige levesteder for mange dyr og planter i havet. Her lever bl.a. muslinger og tang, som kræver et hårdt underlag at hæfte sig til, og hvor fx torsk og hummer kan finde skjul og føde. Derudover kan stenrev også være med til at binde kvælstof og fosfor fra havet.
Der plejede at være mange naturlige stenrev i de danske farvande. Mange af dem opstod under istiderne, hvilket er ganske unikt for det danske istidslandskab. Men i dag, er mange af dem forsvundet. Fordi der er blevet fisket mange sten op af havet til havne og moler gennem de sidste 100 år.
To stenrev ved Råde
Der skal bygges to stenrev ved Råde Hoved. Et mindre, der ligger tæt på land, som bliver et formidlingsrev. Det starter helt inde ved kysten, hvor der naturligt ligger mindre sten. Revet slutter ude på omkring fire meters dybde med et huledannende rev. For at guide dykkere ud på revet, etableres der en kæde med infotavler på bunden.
Det store rev bygges længere ude, og bliver et sammenhængende huledannende rev på omkring 550 meter. Revet bugter sig langs havbunden med varierende dybder mellem 4,30 til 6,40 meter.
Bygges frem til marts
Stenene til de to stenrev er dels hentet i Norge og dels fundet i Danmark, hvor man bruger marksten og sten fra nedrivninger af gamle bygninger.
Stenene fra Norge leveres med skib i denne uge og læsses af i havet. Derefter går arbejdet med at bygge stenrevene fra mindre skibe i gang og varer frem til marts alt efter vind og vejr.
Haderslev Kommune arbejder sammen med Naturpark Lillebælt og Middelfart Kommune, som bruger samme entreprenør og sten til et nye rev i Tybrind Vig og ved Varbjerg Havn.
Kontakter
Carsten Leth SchmidtFormand for Teknik- og Klimaudvalget
Tlf:24 65 79 16cals@haderslev.dkNicolai FasselMiljømedarbejderHaderslev Kommune
Tlf:29 65 02 48nifa@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Alle partier bag budget, der skal styrke velfærden i Haderslev Kommune24.9.2026 18:53:58 CEST | Pressemeddelelse
Alle 10 partier i Haderslevs Kommunalbestyrelse er med i budgetforlig, der fokuserer på velfærd og fremtidsudvikling i hele kommunen.
Royal Run kommer til Haderslev i 202717.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver Haderslev en af de fem værtsbyer for Royal Run. Den 17. maj 2027 samles tusindvis af deltagere og tilskuere til en folkefest fyldt med bevægelse, fællesskab og oplevelser i hjertet af Sønderjylland.
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
