Gulerødder hæmmer inflammation og forebygger dermed kræft
Det er velkendt, at mennesker, som spiser mange grøntsager, herunder gulerødder, har en nedsat risiko for at få kræft.
Forskere fra Kirurgisk Forskningsenhed på OUH i Svendborg og SDU har tidligere vist, at det er gulerodens indhold af to bestemte stoffer kaldet falcarinol og falcarindiol, der kan forebygge og hæmme udviklingen af forstadier til kræft i tyk- og endetarm hos forsøgsdyr, og at denne effekt øges med stigende dosis af stofferne.
Nye studier peger på, at disse stoffer virker anti-inflammatoriske, og at dette er den primære årsag til, at de hæmmer udviklingen af tarmkræft.
Hvad er det nye?
Forskningen er udført i et samarbejde mellem OUH, SDU og AAU, og de nye resultater er et stor skridt på vejen til at forstå, hvordan og hvorfor noget så simpelt som at spise gulerødder kan have en afgørende effekt på forebyggelse af kræft.
Resultaterne fra det nye studie foretaget på rotter viser, at mængden har stor betydning for den kræfthæmmende effekt af falcarinol og falcarindiol.
- Det nye er, at det tyder på, stoffernes evne til at hæmme inflammation netop er det, der gør dem kræfthæmmende, fortæller Morten Kobæk Larsen, lektor i Kirurgisk Forskningsenhed.
Gulerødder bremser betændelsen
Et af de første trin i udviklingen af kræft er inflammation, det vil sige betændelse. Inflammation er kendt for at være en af de største risikofaktorer for udvikling af kræft.
Forskerne har i det nye studie testet nogle af de mest kendte biomarkører, der kontrollerer inflammation i tarmen.
Medicin som Aspirin har i mange studier vist sig at have en forebyggende effekt på udvikling af bl.a. tarmkræft, idet det hæmmer inflammation via nogle af disse biomarkører, kaldet COX-1 og COX-2.
Mulige bivirkninger
- Ulempen ved Aspirin er de mulige bivirkninger, blandt andet mavesår ved brug i længere tid, da denne medicin hæmmer både COX-1 og COX-2, hvor COX-1 er ansvarlig for dannelse af det beskyttende slimlag i mavetarmsystemet.
- Disse bivirkninger finder vi ikke ved indtag af gulerødder, idet disse stoffer kun hæmmer COX-2 og ikke COX-1. Desuden hæmmer gulerødderne også flere andre signalstoffer, som påvirker udvikling af tarmkræft. Så der er en yderligere bonus, forklarer Morten Kobæk-Larsen.
De nye resultater bekræfter således ikke alene tidligere undersøgelser omkring den forebyggende og hæmmende effekt af stoffer fra gulerødder på udviklingen af kræft, men også årsagen, der primært skyldes deres evne til at hæmme inflammation.
Mere fokus på forebyggelse
Morten Kobæk-Larsen forudser, at de nye resultater vil betyde, at der kommer mere fokus på forebyggelse af kræft og ikke kun på helbredelse og lindring af kræft. Han håber at kunne skaffe midler til at forsætte disse lovende forsøg i kliniske forsøg på mennesker.
-Hvis sådanne kliniske studier også viser en effekt, vil det være oplagt at udvikle nye fødevareprodukter eller kosttilskud, der optimerer den forebyggende effekt.
-Og måske endda se på, hvordan man yderligere kan optimere effekten ved at modificere strukturen af falcarinol og falcarindiol med henblik på at udvikle et egentligt lægemiddel, uddyber professor Lars Porskjær Christensen fra AAU, som har deltaget i studiet.
Kontakter
Morten Kobæk-Larsen, Lektor, Øvre Gastrointestinal- og Kolorektal kirurgi samt børnekirurgi.
Mail: morten.kobaek.larsen@rsyd.dk
Links
Information om Syddansk Universitet
Projektet er et translationelt samarbejde mellem Kirurgisk Afdeling på OUH, Klinisk Institut, SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU samt Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nutrients 2019, 11, 2223; doi:10.3390/nu11092223
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Forskningsprojekt gør det nemmere at genbruge træ28.8.2024 08:55:41 CEST | Pressemeddelelse
Byggebranchen skal genbruge mange flere materialer, men hvordan ved man, hvor meget de gamle materialer kan holde til, og hvem stiller garantien? I samarbejde med en række private partnere arbejder forskere på Syddansk Universitet på at finde en løsning.
Genetikprofessor ved Sygehus Lillebælt23.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cand.scient., ph.d. Klaus Brusgaard er blevet udnævnt til professor og forskningsleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle.
SDU-forskere samarbejder om at forbedre kvinders knoglesundhed22.8.2024 10:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Er medicin eller fysisk træning bedst til at holde knoglerne stærke – eller måske en kombination? Dette spørgsmål vil blive undersøgt hos 45-60-årige kvinder i et nyt projekt støttet af Novo Nordisk Fonden.
Udsigt til 20 nye studiepladser på medicinuddannelsen i Esbjerg21.8.2024 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Som et led i det nye landdistriktsudspil ønsker regeringen at tildele Syddansk Universitet, SDU, yderligere 20 studiepladser på kandidatuddannelsen i medicin. Det vil betyde, at der fremadrettet forventes at blive uddannet 50 nye læger om året på medicinuddannelsen i Esbjerg i stedet for 30. Udvidelsen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre geografisk fordeling af læger i hele landet.
5G-teknologi kan hjælpe med at integrere droner i luftrummet19.8.2024 09:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Hvis droneteknologien for alvor skal have luft under vingerne, kræver det, at dronerne integreres i luftrummet og kan flyve side om side med bemandet luftfart. I forskningsprojektet GENIUS har forskere fra SDU sammen med DTU, Klimadatastyrelsen og en lang række private virksomheder vist, hvordan 5G-netværk kan være en del af løsningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum