Guldborgsunds borgerrådgiver er kommet godt fra start
7.2.2022 14:02:51 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Der laves helt generelt god sagsbehandling i Guldborgsund Kommune, og langt de fleste sager afgøres korrekt. Desuden er medarbejderne engagerede og optagede af at gøre tingene rigtigt og finde gode løsninger for borgerne. Og I de sager, hvor borgerrådgiveren har fundet kritisable forhold, har forvaltningen selv sørget for hurtigt at rette op.
Det er hovedkonklusionen på Guldborgsunds borgerrådgiver, Thea Hass’, årsberetning for 2021, som blev fremlagt på Økonomiudvalgets møde mandag.
Årsberetningen viser også, at kommunen skal blive bedre til den løbende dialog med borgerne i sager, der tager lang tid at behandle, og så vil borgerrådgiver Thea Hass have et særligt fokus på sager, hvor borgeren er i kontakt med flere dele af kommunen, og på de mere komplekse sager på det sociale område.
Borgerrådgiveren er ansat direkte under byrådet, og borgmester Simon Hansen er glad for, at borgerne har taget godt imod funktionen. Det er vigtigt, at borgerne har et sted at henvende sig, hvis dialogen med kommunen er gået i hårdknude, siger han.
”Jeg synes, årsberetningen viser, at borgerrådgiveren fungerer rigtig godt som en uvildig hjælp til de borgere, der enten har svært ved at finde rundt i tungt lovstof eller ønsker hjælp til at klage over en afgørelse fra kommunen. Den viser også, at borgerrådgiveren i mange tilfælde har været lige præcis den oversætter, der skulle til at få en fastkørt dialog i gang igen. Det var lige netop hensigten med at ansætte en borgerrådgiver,” siger borgmester Simon Hansen, der også er formand for Økonomiudvalget.
Fra sin ansættelse 1. oktober til og med 31. december sidste år behandlede Thea Hass i alt 69 henvendelser. Cirka 2/3 af henvendelserne har handlet om rådgivning og vejledning, mens cirka 1/3 har handlet om klager. På grund af den korte periode, som årsberetningen dækker, indeholder den ikke egentlige anbefalinger, men i stedet nogle foreløbige opmærksomhedspunkter, hvor der set fra borgerrådgiverens perspektiv er grund til at være særligt opmærksom i 2022.
Eksempelvis har kommunen en udfordring med at overholde egne sagsbehandlingsfrister, ligesom kommunen kan blive bedre til at holde borgeren orienteret om eventuelle forsinkelser i sagsbehandlingen. Det gør sig særligt gældende på teknik- og miljøområdet, men også på andre områder venter borgerne undertiden meget længe uden at vide hvorfor.
Borgerrådgiveren vil også se nærmere på, om der er nogle særlige udfordringer, når borgerens udfordringer og behov går på tværs af kommunens fagområder. Det kan være mellem familie- og skoleområdet eller mellem social- og arbejdsmarkedsområdet. Desuden vil hun se på, om der ved komplekse sager, særligt i forhold til handicapområdet, bliver set tilstrækkeligt helhedsorienteret på borgerens situation.
”Det er min oplevelse, at også kommunen som organisation har taget rigtig godt imod borgerrådgiveren. Det er vigtigt, for formålet er ikke at pege fingre, men at blive klogere og bruge det vi lærer konstruktivt i samarbejdet med borgerne. Jeg er sikker på, at borgerrådgiveren er en gevinst for både borgere og kommune på mange måder,” siger Simon Hansen.
Borgerrådgiverens årsberetning skal behandles på det kommende byrådsmøde.
Årsberetningen vil efter byrådets behandling blive gjort tilgængelig på kommunens hjemmeside, og borgerrådgiveren vil desuden præsentere beretningen for relevante samarbejdspartnere, som eksempelvis Ældrerådet og Handicaprådet.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
Nykøbing kan få nyt kvarter med 160 boliger26.5.2026 09:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Teknik-, Natur- & Miljøudvalget har sendt et forslag i høring, der kan bane vejen for 130 rækkehuse og 30 parcelhuse nord for Pandebjergvej i Nykøbing F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
