Guldborgsund vil være Danmarks VILDESTE Kommune
17.3.2021 08:18:15 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Miljøminister Lea Wermelin har inviteret alle landets kommuner med i konkurrencen om at blive ”Danmarks VILDESTE Kommune”. Det bliver med Guldborgsund Kommune som en af kombattanterne, det har Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget netop besluttet.
- Det er oplagt, at vi deltager. Det er en del af udvalgets strategi at fremme bæredygtighed, og vi har i kommunen arbejdet for at fremme biodiversitet i mange år - senest har vi afsat en pulje på 500.000 kroner, som skal bruges på forskellige biodiversitetsprojekter. Så det er lige i vores boldgade, og jeg er sikker på, at vi står stærkt i feltet allerede, siger formand for udvalget Peter Bring-Larsen.
I kommunen er der siden 2014 udlagt tæt på 20.000 kvadratmeter med bivenlige blomsterenge. Det gør kommunen til en af de mest bivenlige i Danmark kåret af Danmarks Biavlerforening. Dertil kommer masser af vild natur på blandt andet Saxenhøj, der er en af frontløberne i kommunens vilde naturindsats.
- Vi har rigtigt mange projekter, vi kan fremhæve allerede. Vi er langt foran mange kommuner, når vi taler om at omlægge græsarealer til blomsterenge, og så har vi også de store naturgenopretningsprojekter i kommunen. Vi kan blandt andet se, at indsatsen på Bøtø har givet leverum til flere sjældne sommerfugle, og sidste år begyndte vi i samarbejde med Den Danske Naturfond at genskabe et tidligere intensivt dyrket landbrugsareal i Bøtø Nor til natur, fortæller udvalgsformanden.
Der endnu flere vilde initiativer i år.
- Vi står overfor at plante fire folkeskove, som borgerne selv har doneret gennem indsamlingsshowet ”Danmark Planter Træer”. Dertil kommer at vi har flere projekter i gang med borgere, der rigtigt gerne vil gøre deres by vildere, så det er samarbejder, som vi vægter højt. Samtidig vil vi også gerne omdanne flere græsarealer til blomstereng i en tæt dialog med de kommende naboer, siger Peter Bring-Larsen.
Det er op til kommunerne, hvordan de griber deres deltagelse i konkurrencen an. Nogle af vinderkriterierne er: Idérigdom, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og engagement.
- Vi oplever et stort engagement og stor lyst fra borgerne til selv at komme i haven og gøre plads til bier og sommerfugle, og hver en kvadratmeter tæller, for det er sammen, at vi virkelig kan rykke på det her. Hvis alle gør en lille ting, for eksempel sparer lidt på græsslåningen derhjemme, så kommer vi langt, når alle indsatser lægges sammen. Og er det ikke dejligt, at man kan gøre ganske meget godt for naturen ved bare at lade stå lidt til i haven, siger udvalgsformanden.
Vinderen af konkurrencen kåres i slutningen af år 2022.
Kontakter
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen, telefon: 25 18 00 02
Leder TM Myndighed Martin Steenstrup, telefon: 25 18 08 47
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon: 25 18 04 90
Billeder
Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


