Guldborgsund Kommune støtter den borgerdrevne udvikling i landdistrikterne
24.1.2020 11:21:54 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalgets (KFB) har nu godkendt et nyt kommissorium for LTU’s arbejde i 2020. I løbet af året skal Opgaveudvalget komme med anbefalinger til, hvordan Guldborgsund Kommune fremadrettet kan samarbejde med borgerne om lokal udvikling. LTU bygger videre på det fundament, som blev skabt i 2018. Her leverede udvalget de første og mere overordnede anbefalinger til, hvad der skal til for at udvikle kommunens landdistrikter.
I 2018 lød et par af LTU’s anbefalinger:
1) Sæt fokus på det enkelte lokalsamfunds potentialer og muligheder for at skabe lokal udvikling i lokale organiseringer med involvering af erhvervsliv, foreninger og borgere i det pågældende lokalområde.
2) Opret en let tilgængelig landsbypulje til lokale initiativer og forsøgsprojekter til lokale idéer og tiltag i lokalsamfundet
I 2020 går LTU nu videre med at kortlægge de stedbunde potentialer i kommunens landdistrikter. Dvs. i landsbyer og landområder uden for hovedbyen Nykøbing F. Udvalget vil desuden have en ny landdistriktspulje med under armen, og LTU har ret til at indstille ansøgninger til den nye pulje til KFB.
Martin Lohse, Udvalgsformand for KFB, udtaler:
”Med den nye landdistriktspulje understøtter vi den igangværende udvikling i kommunens landdistrikter. Men vi har brug for at gøre det på en ordentlig måde, så vi får skabt en grøn og bæredygtig udvikling, som vores borgere, foreninger og erhvervsliv kan engagere sig i. Vi skal løfte i flok. Det kræver viden om lokale forhold, god organisering og midler til at realisere de konkrete initiativer. Landdistriktspuljen skal være en katalysator, og vi har brug for at LTU hjælper os med at udnytte puljen bedst muligt.”
Jens Erik Boesen, udvalgsformand for LTU uddyber:
”Jeg er meget glad for den nye fælles retning for udviklingen af vores landdistrikter, som vi nu sætter gang i med LTU’s arbejde i 2020. Vi stiller med en stærk holdopstilling: Seks dygtige politikere, der har historikken og viden fra de seneste to års arbejde. Derudover seks nye og meget kompetente borgerrepræsentanter, der kan biddrage med viden og indsigt i, hvad der er behov for, hvad der er svært og hvad der er af særlige potentialer i de enkelte landdistrikter.”
Om Opgaveudvalget for Landdistrikter og Turisme
§17, stk. 4-udvalget for Landdistrikter og Turisme (LTU) er nedsat af byrådet og refererer til fagudvalget for Kultur, Fritid og Bosætning. Opgaveudvalget arbejder i byrådsperioden 2018-2021 med årlige temaer vedrørende udvikling af landdistrikter og den lokal turisme i Guldborgsund Kommune.
Læs mere om LTU her: https://www.guldborgsund.dk/da/Politik/Politiske_udvalg_2018/Landdistrikts_og_turismeudvalg.aspx
Om den nye landdistriktspulje
Byrådet har i budget 2020-2023 besluttet at afsætte i alt 4 mio. kr. til en Landdistriktspulje. LTU skal vurdere indkomne ansøgninger inden de sendes til politisk behandling og godkendelse i Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget.
Landdistriktspuljen administreres i Center for Borger & Branding, som er i gang med at udarbejde retningslinjer og ansøgningskriterier. Dvs. at puljen ikke kan søges endnu, og at KFB skal godkende de endelige rammer for puljen på udvalgsmøde i foråret 2020.
Kontakter
For mere information kontakt:
Jens Erik Boesen, Udvalgsformand for LTU – 20 32 40 87
Martin Lohse, udvalgsformand for KFB – 25 18 18 13
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
