Guldborgsund Kommune sikrer endnu et år på vandet til ”Sundfarten Guldborgsund”

Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg gav turbåden Sundfarten Guldborgsund endnu et år på vandet, så borgere og turister kan få sig en hyggelig, smuk og historisk oplevelse langs Falsters vestkyst. Udvalget besluttede på sit møde i mandags at støtte dette års turfart med 400.000 kroner.
”Jeg synes, at turbåden er en rigtig god idé og et fantastisk supplement til alle de andre sommeroplevelser, der er rundt om i kommunen. Vi har så meget vand omkring os, at der selvfølgelig også skal være oplevelser på vandet for os borgere og for de mange turister, der holder sommerferie på Lolland-Falster,” siger borgmester Simon Hansen.
Sidste år blev Sundfarten Guldborgsund drevet i et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster og Nautisk Multiservice. I år er det Nautisk Multiservice, der driver turbåden alene, men der vil fortsat være et samarbejde med museet om temature, så de sejlende kan få natur- og kulturhistoriske oplevelser med sig hjem fra vandet.
Det er planen, at turbåden sejler seks daglige non-stop ture fra mandag til lørdag i juni, og alle ugens syv dage i juli og august. Derudover vil der være mulighed for charter- og temature.
Ifølge borgmester Simon Hansen giver Økonomiudvalget et sponsorat igen i år for at styrke borger- og turismeoplevelserne i Guldborgsund. Udvalget forventer dermed, at Nautisk Multiservice kan finde en forretningsmodel, der kan bære sig selv fremadrettet.
”Det tager lidt tid at fremtidssikre en ny attraktion. Det vil vi som kommune gerne støtte, for det er helt oplagt, at vi kan tilbyde flere oplevelser på vand. Det vil være en styrke for turismen helt generelt, at der er den slags tilbud, og dermed vil det også have afledte effekter, der gavner andre turismeaktører og handelslivet,” siger Simon Hansen.
Økonomiudvalgets sponsorat er betinget af, at blandt andet Visit Lolland-Falster og Business Lolland-Falster er med til at videreudvikle og markedsføre projektet. Desuden skal Søfartsstyrelsen igen i år give tilladelse til passagersejlads på Guldborg Sund, før det kan blive en realitet.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Fra proceskrav til resultatstyring i beskæftigelsesindsatsen13.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale på Christiansborg om reform af beskæftigelsesindsatsen vil fokus fremadrettet være på, om kommunerne formår at få borgere i job eller uddannelse frem for på proceskrav. Guldborgsund Kommune har allerede gode erfaringer med resultatstyring i samarbejdet med en privat aktør.
15 millioner kroner uddeles til folkeoplysende foreninger i Guldborgsund Kommune12.5.2025 12:42:33 CEST | Pressemeddelelse
De folkeoplysende foreninger i Guldborgsund bliver tildelt ca. 15 millioner kroner i 2025 til folkeoplysende aktiviteter, herunder lokaletilskud, aktivitetstilskud og undervisningstilskud. Det har Folkeoplysningsudvalget i Guldborgsund godkendt.
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum