Guldborgsund Kommune holder tapasmøde om bosætning i København
12.2.2020 17:54:57 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommune sender en delegation afsted til hovedstaden for at spørge de unge, hvad der skal til, for at de får lyst til at flytte tilbage til Lolland-Falster, når de skal til at flytte fra København.
På mødet deltager Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder og formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvad de unge mennesker har at sige. For os som kommune er det meget værdifuldt at høre netop fra de her unge mennesker. For de kender alle fordelene ved Lolland-Falster. De kender den smukke natur, de gode kulturtilbud og de stærke lokale fællesskaber. Så jeg vil gerne høre: hvad skal der til for at I flytter hjem igen efter studierne i København?,” forklarer Martin Lohse.
Formålet er ikke at markedsføre kommunen eller sælge idéen om at flytte til provinsen, men at lytte og forstå, hvad der er vigtigt for de unges bosætningsvalg.
Arrangementet er en del af kommunens arbejde med at udvikle en bosætningsstrategi. Der har også været afholdt tre velbesøgte møder i Stubbekøbing, Nysted og Nykøbing Falster.
På mødet vil der blive serveret en lækker tapas af lokale råvarer lavet af Hotel Saxkjøbing. Møderne er navngivet efter tapasen, fordi der som regel i en flytning er lidt af det søde, sure, salte og sprøde.
Aftenen er arrangeret og afholdes i samarbejde med Eksilnetværket og Copenfalster.
Cirka 150 er interesserede i arrangementet, og vi regner med et stærkt fremmøde.
Program:
18.00 Velkommen
18.20 Martin Lohse fortæller om dannelse i bosætningsperspektiv
18.30 Nikolai Andre Lundstrøm fra CopenFalster fortæller om sine tanker om at flytte til Lolland-Falster
18.40 Lise Damsbo fra Business LF fortæller om jobmuligheder
18.50 John Brædder fortæller om det internationale perspektiv på bosætning
19.00 Andreas Johansen, journalist, fortæller om sine erfaringer med at flytte til hjem til Lolland-Falster
19.10 Gruppesamtaler: Hvad skal der til for at du/I vil flytte tilbage til Lolland-Falster
19.45-20.30 netværkssnak og hygge
Pressen er velkommen til at deltage ved mødet.
Kontakter
Specialkonsulent Helle Bertram 25 18 03 64
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
To nye brandstationer viser vejen for fremtidens genbrug i byggeriet11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrug af byggematerialer skal være en naturlig del af fremtidens byggeri. To nye brandstationer i Guldborgsund Kommune viser, hvordan cirkulære løsninger kan omsættes til praksis, og i december mødes branchen for at dele gode erfaringer.
Nyt samarbejde skal sætte yderligere gang i udviklingen af Nordøstfalster9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra den filantropiske forening Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling og en igangsættelse af projekt 48Halvtreds’ internationale kunst- og kulturprojekt på havnen i Stubbekøbing.
Midlertidig løsning skal sikre adgang til tribune på Nykøbing F. Idrætspark4.11.2026 15:28:47 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune vil igangsætte en midlertidig understøtning af tagkonstruktionen på hovedtribunen på Nykøbing F Idrætspark. Løsningen betyder, at tribunen fortsat kan anvendes af publikum under sikre forhold, efter et nyligt sikkerhedseftersyn har påpeget behov for at stabilisere konstruktionen.
Sakskøbing Gruppen er klar – nu skal byen udvikles sammen2.11.2026 12:31:46 CET | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for en større udvikling af bymidten, og nu har lokale borgere, foreninger og erhvervsliv fået mulighed for at spille en aktiv rolle gennem den netop etablerede "Sakskøbing Gruppen". Gruppen har netop holdt sit første møde og er klar til at tage fat på arbejdet sammen med politikere og Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune ophører samarbejdet med centerchef27.10.2026 13:30:27 CET | Pressemeddelelse
Direktionen i Guldborgsund Kommune har besluttet at ophøre samarbejdet med centerchef Bodil Pedersen, Center for Trivsel & Social Indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

