Guldborgsund Kommune bygger Danmarks første svanemærkede folkeskole
14.9.2020 11:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Arkitektonisk skyder bygningen sig op af mulden, hæver terrænet og danner en bakke. Den ligger som en åben ring, og indenfor er der tænkt i rum til leg, læring, fordybelse og lokale fællesskaber i bydelen Sundby.
Med det kommende byggeri af den nye skole i Sundby lidt uden for Nykøbing Falster skriver Guldborgsund Kommune historie ved at bygge den allerførste svanemærkede folkeskole i Danmark. Den bliver samtidig et arkitektonisk nybrud, og bag projektet står et hold med det lokale entreprenørfirma BO HUS i spidsen, der skal tegne og bygge sammen med ingeniørvirksomheden MOE, Autens som pædagogisk rådgiver og intet mindre end tre arkitektfirmaer: De lokale ETN-arkitekter og de internationalt anerkendte og prisvindende SKALA Arkitekter og Henning Larsen Arkitekter.
”Vi får en skole i absolut topklasse, og vi skriver danmarkshistorie inden for skolebyggeri. Jeg er glad for, at vi har turde sætte barren så højt og udmærke os på landsplan. Vi har truffet et bevidst, politisk valg om at investere i bæredygtigt byggeri, og den nye skole får et af de fineste kvalitetsstempler med Svanemærket,” siger Simon Hansen, der er formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune og formand for det udvalg, som har vurderet de forslag, der er kommet i forbindelse med udbuddet.
”Vi har en vision om at være en dannelseskommune, og det er ikke kun noget, vi siger. Det her er et konkret eksempel på, hvordan vi gør det i praksis. Eleverne får de allerbedste rammer for læring og udvikling, og lokalsamfundet får et ”Byens Hus”, der kan styrke de lokale fællesskaber,” siger Simon Hansen.
Et af kravene til dem, der bød ind på projektet, var, at byggeriet skulle være bæredygtigt, og at det skulle leve op til kravene for en såkaldt FN’s verdensmålsskole. Det gælder både i materialevalg, energiforbrug, lokal forankring og i forhold til elevernes lærings- og udfoldelsesmuligheder. Og det var blandt andet Guldborgsund Kommunes ambitionsniveau, der fik SKALA Arkitekter og Henning Larsen Arkitekter til at gå med på holdet.
”Det er med stolthed, at vi præsenterer vores vinderprojekt, der bygger på social og lokal forankring, på stærke læringsmål og fællesskab, høje ambitioner for bæredygtighed – herunder at skabe Danmarks første svanemærkede skole – og ikke mindst som stærk identitet og vartegn for Sundby og Lolland-Falster. Det har været et enormt interessant projekt at arbejde på. Der sker meget i regionen, og vi glæder os til at se skolen skabe glæde og værdi for de kommende elever, lærere, pædagoger, foreninger, lokalmiljøet og besøgende,” siger Kurt Ankjær, der er direktør i SKALA Arkitekter og fortsætter:
” Stor tak til alle involverede.Det har været et fantastisk samarbejde hele vejen rundt med Henning Larsen Arkitekter, ETN Arkitekter, Autens og MOE, og ikke mindst med vores usædvanligt løsningsorienterede totalentreprenør BO-HUS.”
På Sundskolen glæder elever og forældre sig til de nye rammer. Det vil give helt nye muligheder for undervisning og udfoldelse, siger skolebestyrelsesformand Morten Janik.
”Vi får først og fremmest en skole bygge på bæredygtige principper med moderne undervisningslokaler og fantastiske udemuligheder. Desuden får vi en bygning og nogle omgivelser, der rent arkitektonisk rummer mange referencer til Lolland-Falsters historie. Det bliver på alle måder en helt unik skole og et fælles byens hus til gavn for alle, der bor i Sundby og omegn,” siger Morten Janik.
Guldborgsund Kommune forventer, at den nye skole i Sundby kan åbne dørene for eleverne i sensommeren 2022. I de kommende tre til fire måneder skal projektet rettes til, og de endelige tegninger skal udfærdiges, inden byggeriet kan gå i gang.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og formand for det udvalg, der har valgt korsortieprojektet: 25181816
Morten Janik, formand for skolebestyrelsen, Sundskolen: 27145148
Sidsel Vogdrup-Schmidt, kommunikationsansvarlig SKALA Arkitekter: 25249381
Stine Melissa Jensen, kommunikationskonsulent, Guldborgsund Kommune: 25180490
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Sakskøbing Gruppen er klar – nu skal byen udvikles sammen2.11.2026 12:31:46 CET | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for en større udvikling af bymidten, og nu har lokale borgere, foreninger og erhvervsliv fået mulighed for at spille en aktiv rolle gennem den netop etablerede "Sakskøbing Gruppen". Gruppen har netop holdt sit første møde og er klar til at tage fat på arbejdet sammen med politikere og Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune ophører samarbejdet med centerchef27.10.2026 13:30:27 CET | Pressemeddelelse
Direktionen i Guldborgsund Kommune har besluttet at ophøre samarbejdet med centerchef Bodil Pedersen, Center for Trivsel & Social Indsats.
Litteraturfestivalen for børn og unge i Stubbekøbing vender tilbage - og unge inviteres til skrivekonkurrence26.10.2026 14:34:10 CET | Pressemeddelelse
Efter succesen med litteraturfestivalen for børn og unge, Fortællinger ved vandkanten, i Stubbekøbing tidligere i år blev det hurtigt besluttet at arbejde videre med endnu en festival til næste år.
Vigtig milepæl: Tilladelse til ny cykel-gangbro i Nykøbing Falster22.10.2026 13:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har nu givet grønt lys til realiseringen af en ny cykel-gangbro over Guldborg Sund mellem Nykøbing Falster og Sundby. Tilladelsen betyder, at et mangeårigt lokalt ønske kan blive til virkelighed. Derudover kan der laves et svømmeområde i havnen, en boardwalk og en solnedgangstrappe.
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



