Guldborgsund Kommune

Litteraturfestivalen for børn og unge i Stubbekøbing vender tilbage - og unge inviteres til skrivekonkurrence

26.10.2026 14:34:10 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Efter succesen med litteraturfestivalen for børn og unge, Fortællinger ved vandkanten, i Stubbekøbing tidligere i år blev det hurtigt besluttet at arbejde videre med endnu en festival til næste år.

Ved sidste års Litteraturfestival interviewede Carina Randløv forfatter Kim Fupz Aakeson
Ved sidste års Litteraturfestival interviewede Carina Randløv forfatter Kim Fupz Aakeson Per Stig Knudsen

Arrangørerne bag er allerede godt i gang med planlægningen og kan nu afsløre at festivalen afholdes fredag den 29. og lørdag den 30. januar. Som tidligere er fredagen afsat til skoleklasser, hvorimod lørdag er åbent for alle.

"Vi glæder os meget over den store succes, festivalen havde i januar i år," fortæller filminstruktør og projektleder Carina Randløv, der står bag idéen til festivalen. Derfor er det selvfølgelig helt naturligt at skabe endnu en festival, hvor vi har en masse erfaring med os fra sidste gang”.

Som optakt til festivalen er der igen i år udskrevet en skrivekonkurrence med temaet ’Drømme ved vandkanten’, hvor alle unge i alderen fra 13-21 år kan deltage. Her kan de vælge enten at indsende et digt eller en novelle.

”Vi vil rigtig gerne høre, hvad de unge drømmer om, og hvordan de oplever og tænker vandkanten som deres sted, og derfor inviterer vi til en konkurrence, hvor vi kan få lov at læse forhåbentlig mange bud på digte og noveller”, fortæller Randløv.

Tine Myssen fra Guldborgsund-bibliotekerne supplerer ”Vi vil gerne udfordre på, hvad et digt kan være, fordi det ligger tæt på rap. Rapgenren er måske ellers ikke at finde på biblioteket, men mange unge har et forhold til den og vi håber at nå de unge, der måske arbejder med sprog, men ikke ser sig selv som klassiske digtere eller romanforfattere”.

Festivalen planlægges også i tæt samarbejde med de unge medarrangører Sofie og Johanne, som bidrager med idéer og perspektiver til programmet. De kommer desuden til at indgå i juryen, der skal læse og vurdere de indsendte tekster til skrivekonkurrencen. Samtidig er de i gang med at udvikle et særligt eftermiddags- og aftenprogram målrettet unge festivaldeltagere.

”Det er vigtigt for os, at festivalen ikke kun bliver skabt for unge, men også sammen med unge. Sofie og Johanne er med til at sikre, at programmet afspejler de interesser og ønsker, som unge selv har til en litteraturfestival,” fortæller Carina Randløv.

Kender du en ung med interesse for litteratur, så opfordr vedkommende til at sende en tekst ind. Fristen er den 20. november og skal sendes på mail til fortaellingervedvandkanten@gmail.com

Der er nogle retningslinjer, der skal overholdes. Noveller må fylde mindst 2000, max 5000 tegn inkl. mellemrum. Digte må max fylde 1000 tegn inkl. mellemrum. Teksterne skal være deltagernes egne og må ikke være skrevet ved brug af AI, og de skal være skrevet på dansk. Derudover skal man kunne deltage på litteraturfestivalen lørdag den 30. januar, hvor vinderne kåres. Alle indsendte tekster læses igennem af en dygtig jury, og vinderteksterne premieres og bliver trykt i et medie.

Festivalen er et samarbejde mellem Carina Randløv, projektleder og filminstruktør, Stubbekøbing Skole og Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice, så det er stærke lokale kræfter, der løfter den store opgave med at få det hele koordineret og blive en realitet. Der er søgt støtte hos Statens Kunstfond til festivalens forfatterbesøg.

Man kan løbende holde øje på hjemmesiden https://www.fortaellingervedvandkanten.dk/ eller på Facebook, hvor programmet løbende vil blive offentliggjort.

”Vi håber selvfølgelig, at det gode budskab om den spændende festival når ud til mange, og at endnu flere børn og unge vil besøge festivalen næste januar”, afslutter Randløv.

Kontakter

Billeder

Ved sidste års Litteraturfestival interviewede Carina Randløv forfatter Kim Fupz Aakeson
Ved sidste års Litteraturfestival interviewede Carina Randløv forfatter Kim Fupz Aakeson
Per Stig Knudsen
Download

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye