Guldborgsund Kommune afholder national dannelseskonference med blandt andet Peter Lund Madsen og Vincent Hendricks
3.7.2019 08:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommune satser på dannelse. Der er blandt andet lavet en dannelsesrygsæk i dagtilbud og folkeskoler, så alle børn oplever kunst, kultur og natur på højt niveau.
Dannelseskonferencen er et nationalt forum for diskussion, idéudvikling og innovation omkring dannelse, som Guldborgsund Kommune nu arrangerer for anden gang. I år afholdes dannelseskonferencen den 13. og 14. september på Nykøbing F. Teater og i Nykøbing F. Hallerne.
Peter Lund Madsen vil fortælle om 'Dannelse til fremtiden'. Med udgangspunkt i sin viden om hjernens udvikling vil Peter Lund Madsen tale om empati og kreativitet som centrale egenskaber, der kan ruste børn til fremtiden.
Vincent Hendricks har forsket i børn og unges digitale vaner og digitale dannelse. På konferencen vil han give et bud på, hvordan børn og unge kan engageres i fælles socialt ansvar og kampen for bæredygtighed.
Leonora Christina Skov er forfatter. Hun vil med udgangspunkt i sin seneste roman 'Den som lever stille', fortælle om sin personlige dannelsesrejse og tilblivelsen af bogen.
Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, i Guldborgsund Kommune ser begge frem til konferencen.
”Det er vigtigt, at vores børn og unge aktivt inddrages i deres læring, for at de helt naturligt handler som demokratiske medborgere på deres vej gennem livet og til glæde for fællesskabet. Det er det arbejde, konferencen skal inspirere til,” siger Simon Hansen.
”Vi ser frem til at samle folk til endnu en national dannelseskonference, hvor faglige oplæg og fælles diskussioner sætter fokus på dannelse målrettet børn og unge. Vi er godt i gang i Guldborgsund. Med den kommende dannelsesrygsæk sikrer vi, at alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler møder kvalificerede kulturtilbud hos vores dygtige kulturaktører. Derfor ser vi frem til en inspirerende dannelseskonference,” siger Martin Lohse.
Ud over de ovenstående oplægsholdere byder konferencen på oplæg fra forfatter Knud Romer og professor i kommunikation og psykologi Lene Tanggaard. Lørdag kan man desuden høre oplæg fra forskerne Louise Klinge, Lars Geer Hammershøj, Pernille Hviid, Merete Cornet Sørensen og Søren Østergaard.
Af lokale institutioner deltager Naturbørnehaven Den Røde Skole, Børnehuset Krummerne og Museum Lolland-Falster med oplæg. Fredagens program består primært af ovenstående oplægsholdere og workshops, mens lørdagens program er mere praktisk orienteret og særligt målrettet fagpersoner i dagtilbud og på skoler.
Konferencen henvender sig især til personer, som arbejder med dannelse, uddannelse og kultur i kommuner, dagtilbud, på skoler og på kulturinstitutioner. Erhvervslivet, privatpersoner og andre interesserede er naturligvis også meget velkomne.
Se hele programmet og tilmeld dig her: https://www.guldborgsund.dk/da/Borger/UDVIKLING_I_KOMMUNEN/Dannelseskonference/Program.aspx
Kontakter
Martin Lohse, 25181813
Simon Hansen, 25181816
Maja Brandenhoff HansenKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2363mabrha@guldborgsund.dkBilleder
Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


