For at se dette indhold fra pxl.host, så skal du give din accept på toppen af denne side.

På et dansk julefrokostbord er der ofte både sild, rødspætte og laks på menuen. Men hvordan har de her dyr egentlig haft det, inden de landede på bordet?

Det kan være enormt svært at vælge den rette julefisk. Der er ikke mange informationer på pakkerne med fisk, og de forskellige mærker kan være svære at gennemskue.

I køledisken ses fiskene ofte stemplet med initialer som ASC, MSC, NaturSkånsom eller med de velkendte økologiske mærker – både det røde danske og det grønne europæiske blad. Mærkerne er alle skabt for at hjælpe os forbrugere på vej. Der er desværre kun meget få, der har fokus på fiskens velfærd.

Men fisk er også sansende væsener, der kan føle smerte. Derfor skal de behandles, så de bliver udsat for så lidt stress og smerte som overhovedet muligt i forbindelse med fangst, håndtering og aflivning

Dyrenes Beskyttelses konsulent for fisk, Nicolaj Lindeborgh, guider dig til at vælge den bedste fisk til julebordet.

Velfærd for vildtfangede fisk

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der kommer forbedringer for fiskevelfærd i fiskeriet. Det kræver, at der stilles krav til, hvor længe fiskene må være i fangstredskaberne, at de løftes forsigtigt ombord på fiskebådene, og at de bedøves før aflivning.

Torsk

Desværre er torskebestandene i de Danske farvande; Nordsøen, Kattegat, og Østersøen kun gået én vej de seneste år, og det er nedad. Selv om mange bestande efterhånden forvaltes efter anbefalingerne fra Det Internationale Havforskningsråd, så der ikke fanges ret mange torsk mere, så bedres bestandene ikke eller i bedste fald meget langsomt.

Det er dybt foruroligende og det indikerer, at problemerne for torsken er langt større, end at man kan redde bestandene ved at fiske mindre. Årsagerne til torskens vanskeligheder skal nok findes i en kombination af grunde; torsken foretrækker koldt vand så klimaforandringer og varmere vand er ikke godt for den, der til iltsvind og andre forringelser i det marine miljø.

Havmiljøet skal forbedres på en række områder, så torsken igen kan trives, men det tager lang tid og kræver politisk vilje. På kort sigt er mindre fiskeri det eneste virkemiddel, der kan bruges. Torskebestandene har det så dårligt i de danske havområder, at vi skal være meget tilbageholdende med at fange og spise den.

Hvis man vil spise torsk, så vælg fisk fra andre havområder, f.eks. det nordøstlige Atlanterhav hvor bestandene har det bedre – kig efter MSC mærket.

Sild

Sildebestandene i Nordsøen har det godt. Bestanden i den østlige Østersø (øst for Bornholm) er lav, men de fastsatte kvoter er i overensstemmelse med anbefalingerne fra det Internationale Havforskningsråd.

Så hvis man vælger sild mærket med MSC, eller NaturSkånsom er man sikker på, at silden kommer fra en bestand, der ikke er overfisket.

Fiskefilet

Den panerede fiskefilet til julefrokosten består traditionelt af en fladfisk, det kan være en skrubbe, rødspætte eller ising. I dette tilfælde er MSC-mærket ikke en garanti for, at du får den fisk, der er mest skånsom mod miljøet.

Rødspætter og andre fladfisk bliver ofte fanget ved bundtrawl, det vil sige med redskaber, der bliver slæbt hen over havbunden. Den type redskaber kan godt opnå MSC-certificering selv om bundkontakten på flere måder er en dårlig løsning, fordi der udledes mere CO2 pr. kilo fanget fisk end ved andre fiskerier, og bundkontakten har en negativ indflydelse på havbundens dyresamfund.

Det bedste valg af fisk til fiskefileten er derfor rødspætte, skrubbe eller ising, der er mærket med statens nye mærke NaturSkånsom. Her er det et krav, at fiskene, ud over at komme fra bestande der er bæredygtigt forvaltede, også skal være fanget i fiskeredskaber der er skånsomme mod havbunden.

NaturSkånsom startede i november 2020, men det kan godt være, at du ikke kan få fisk med det mærke, der hvor du handler endnu. Her kan en anden mulighed være at spørge efter skrubbe, ising og rødtunge fanget med garn i danske farvande.

Laks

Laksefiskeri i danske farvande foregår næsten udelukkende i Østersøen. Mange af de vilde bestande af laks i Østersøen og i det Nordøstlige Atlanterhav er mindre, end de burde være. Det skyldes en kombination af sygdomme, parasitter som lakselus, dårlige forhold på deres levesteder og overfiskeri.

Bestandene af laks i Østersøen har det så dårligt, at man det Internationale havforskningsråd nu helt fraråder at fiske laks i den Danske del af Østersøen. Der er åer, med tilknyttede laksebestande, hvor bestandene er så store at de tåler fiskeri, men overordnet set overskrider fangsterne af laks i Østersøen det som Havforskningsrådet anbefaler. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse at man ikke spiser vilde laks fra Østersøen.

Hvis man vil købe en vild laks er der mange andre bestande i verden, hvor der bliver fisket laks på en bæredygtig måde. Det vil typisk være bestande fra Stillehavet. Jeg vil anbefale at spise laks fra de bestande i stedet – og forbrugerne kan kende dem på MSC-mærket.

Velfærd for fisk fra akvakultur (opdrættede fisk)

Laks

Langt de fleste af de laks danskerne spiser, kommer i dag fra opdrætsanlæg i havet, hvor fiskene bliver opdrættet ved store tætheder, og under forhold, der er så langt fra fiskenes naturlige levevis, at det på mange måder er forbundet med store dyrevelfærdsmæssige problemer. Der bliver blandt andet ikke foretaget velfærdstilsyn for fisk i akvakultur, så myndighederne kender ikke engang til fiskenes velfærd. 

Hvis man alligevel vil spise laks, er det bedst at gå efter økologisk opdrættede laks (Ø-mærket). Her er der skærpede krav til den måde, de opdrættes på, f.eks. hvor mange der må være pr kubikmeter, og der er sikkerhed for, at de fisk, laksen fodres med, kommer fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Alternativt kan man gå efter ASC- mærkede laks. Det giver, lige som de økologiske laks, sikkerhed for, at de fisk, der er brugt til at fodre laksen med, er fanget fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Ål

Ålebestanden har været kritisk truet i mange år. Man har produceret ål til opdræt ved at fange glasål i naturen, og tage en del af glasålene til opdræt og kompenseret naturen ved at genudsætte nogle af glasålene, når de har vokset sig en del større.

Det Internationale Havforskningsråd mener ikke længere der er sikkerhed for at kompensations udsætninger er tilstrækkelige for at råde bod på de glasål som anvendes til akvakultur. Det internationale Havforskningsråd anbefaler nu, at man slet ikke fanger ål heller ikke når der kompenseres med udsætninger at større ”sætteål”. Dyrenes Beskyttelse mener man skal følge denne anbefaling fra det internationale Havforskningsråd og helt holde sig fra at spise ål. 

Hvis man vil have en fed røget fisk på julebordet, vil vi derfor enten forslå NatursSkånsom eller MSC certificerede røget sild, eller MSC certificerede hellefisk fra Grønland.