

Gubra styrker Plastic Change i kampen mod plastforurening

Traditionelt har virksomheder overvejende støttet konkrete projekter med fokus på borgerinddragelse og frivillighed, eksempelvis affaldsindsamlinger og strandrensninger. Det har en umiddelbar synlig effekt, men udgør ikke en langsigtet løsning. Nu har nogle virksomheder, blandt andre den danske biotekvirksomhed Gubra, heldigvis fået øjnene op for også at støtte indsatsen i den politiske arena. Det gør de i form af en virksomhedsdonation på 500.000 kroner. Indsatsen er ofte langsigtet og mindre synlig, men potentialet for at gøre en reel forskel for miljøet og naturen er langt større.
Miljøorganisationen Plastic Change, der begyndte kampen mod plastforurening til søs, arbejder i dag på at løse plastudfordringen gennem borgeroplysning og undervisning af børn og unge, samt ved politisk at kæmpe for en grønnere lovgivning og nye grønne ambitioner for danske virksomheder.
Plastic Change retter blikket mod industrien
I de kommende år, vil Plastic Change rette sit fokus højere op i værdikæden og målrette indsatsen mod plastproduktionen og industrien, - der hvor plastikproblemet bliver skabt. Næsten halvdelen af verdens plastik bliver brugt til forbrugerrettede engangsemballager og engangsprodukter med kort levetid. Dette har ført til stigende plastforurening, øget CO2-udledning, enorme affaldsbjerge og et skadeligt træk på jordens begrænsede ressourcer.
I modsætning til engangsbrug, står genbrug, hvor produkter og emballager vaskes og bruges igen og igen. Det princip vil Plastic Change arbejde for fremadrettet bliver et bærende element i produktion og anvendelse af plastikemballager.
”Det er vores ambition, at Danmark skal blive et foregangsland i forhold til vores produktion, forbrug og håndtering af plastik. Der er dog meget langt igen, og derfor har vi sat nogle ambitiøse mål for, hvordan vi over de kommende år skal hjælpe Danmark i retning af en mere bæredygtig plastikproduktion og et mere bæredygtigt forbrug af plastik” udtaler adm. direktør Louise Lerche-Gredal.
”For Gubra er det vigtigt, at vi støtter den indsats, som vil skabe størst forandring, og vi anerkender, at miljøorganisationernes strategiske og politiske arbejde har betydning for, hvordan vores samfund vil se ud i fremtiden. Vi er selv meget optaget af, hvad vi kan gøre for at mindske vores forbrug af plastik, og ønsker med denne donation at styrke Plastic Change i deres dedikerede arbejde med at påvirke fremtidig lovgivning for et af verdens største affaldsproblemer,” udtaler medstifter Jacob Jelsing.
Nøgleord
Kontakter
Louise Lerche-GredalAdm. DirektørPlastic Change
Tlf:50778427Tlf:50778427Jacob Jelsingmedejer og medstifterGUBRA
Tlf:3152 2652Tlf:3152 2652jacob@gubra.dkBilleder
Links
Information om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte
Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genanvendt og meget bliver brændt. Resten ligger i naturen i hundredvis af år.
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
95 lande går sammen i en fælles erklæring med krav om en ambitiøs global aftale for plastik offentliggjort ved FN’s havkonference i Nice11.6.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
95 lande lancerede i går aftes en fælles erklæring kaldet “Nice Wake Up Call” til FN’s havkonference i Nice, med et krav om et højt ambitionsniveau, når verdens lande stævner sammen i Genevé til august for at forhandle den første globale traktat for plastik. En aftale, der skal dække hele plastikkens livscyklus fra olieudvinding og produktion til forbrug og affaldshåndtering for at mindske de omfattende negative konsekvenser for miljø, klima og menneskers sundhed.
Klimaorganisationer anmelder plastikgigant for vildledende markedsføring29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaorganisationerne Fossilfri Fremtid og Plastic Change har anmeldt virksomheden INEOS til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.