Grundforskningscenter i diskrimination åbner på Aarhus BSS

Centret hedder CEPDISC (Centre for the Experimental-Philosophical Studies of Discrimination), hører hjemme på Institut for Statskundskab og åbner i august. I spidsen for centeret står professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen, som i mere end 10 år har forsket i netop diskrimination.
CEPDISC er blevet en realitet på baggrund af bevilling på ca. 62 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond, og forskerne skal i de kommende seks år beskæftige sig med både moralske, filosofiske og etiske forhold omkring diskrimination samt helt konkrete undersøgelser af, hvordan vi som mennesker opfatter og forholder os til diskrimination.
”Vores forskning vil forhåbentlig få folk til at reflektere over, hvad diskrimination er, og hvad de ser som problematisk ved diskrimination, og måske være med til at give dem bud på, hvad vi kan gøre for at mindske mængden af diskrimination i samfundet,” siger centerleder Kasper Lippert-Rasmussen.
Kasper Lippert-Rasmussen har en lang liste af publikationer i højt anderkendte tidsskrifter samt flere bøger om diskrimination på sin publikationsliste og er netop bogaktuel med sin seneste bog, Making Sense of Affirmative Action (Oxford University Press, 2020), hvor han tager begrebet ”positiv særbehandling” under behandling.
CEPDISC vil være en del af Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, hvor størstedelen af centrets forskere er ansat. Desuden vil det trække på flere internationale samarbejder, f.eks. i form af et advisory board med forskere fra bl.a. Harvard og Oxford.
”Det giver blivende værdi for Aarhus BSS og forskningsmiljøet her at få en så stor og langsigtet bevilling som den til et grundforskningscenter. Det giver en betydelig synlighed – ikke mindst internationalt – og en økonomi til at tiltrække topkapaciteter, som vil danne relationer til forskerne her og øge rekrutteringen af nye dygtige forskere nu og for eftertiden,” siger prodekan for forskning på Aarhus BSS Per Baltzer Overgaard.
Institutleder ved Institut for Statskundskab Peter Munk Christiansen er også glad for centret.
”Bevillingen til det nye center er en anerkendelse af, at instituttet også på dette faglige område kan måle sig med de store og stærke miljøer i udlandet,” siger Peter Munk Christiansen.
- CEPDISC står for “Centre for the Experimental-Philosophical Study of Discrimination” eller “Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination”.
- CEPDISC er blevet til efter indstilling fra Danmarks Grundforskningsfond til en centerbevilling over seks år fra august 2020.
- Professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen er centerleder.
- Andre forskere tilknyttet CEPDISC er lektor Göran Duus-Otterström, docent Marion Godman, postdoc Ditte Marie Munch-Jurisic, lektor Lasse Laustsen, professor Michael Bang Petersen, professor Kim Mannemar Sønderskov, professor Lotte Thomsen og adjunkt Fabio Wolkenstein.
- CEPDISC kobler som noget nyt perspektiver fra etik og politisk filosofi med indsigter fra socialpsykologi og politisk psykologi.
- CEPDISC vil bl.a. lave studier med registerdata og eksperimenter med deltagelse af befolkningen.
Nøgleord
Kontakter
Kasper Lippert-Rasmussen
Professor i statskundskab, Aarhus BSS
Aarhus Universitet
M: 60 65 87 80
E: lippert@ps.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Om Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Magtudredningen 2.0: Vores demokrati er sårbart12.6.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske demokrati er udfordret. Det viser det indledende forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, som er bestilt af Folketinget. Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem.
Fjern dine smerter med en psykolog eller en app16.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Psykologisk behandling kan lindre smerte. Ny forskning fra Aarhus BSS viser nu, hvad der fysisk sker i hjernen, og hvilke konkrete behandlingsformer, psykologer, læger og patienter kan ty til.
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum