Grov vanrøgt: Mindst én hund sultet ihjel
25.3.2020 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

I starten af marts fik Dyrenes Beskyttelse overdraget fem hunde og to katte i en dyreværnssag nær Juelsminde i Østjylland. Kvinden havde også tre heste på ejendommen. Dyrene havde det efter omstændighederne godt, men de viste sig at have en hård fortid med i bagagen. Dyrene kom nemlig fra et såkaldt hoarderhjem, og da ejendommen blev undersøgt, fandt Dyrenes Beskyttelse to døde hunde i en skraldespand.
”Den ene af hundene er blevet obduceret, og obduktionen viste desværre, at den er sultet ihjel. Vi afventer stadig obduktionen af den anden hund, men der tegner sig allerede en dybt tragisk sag, som alle vi involverede er meget berørte over. Det er simpelthen dyremishandling af værste skuffe, og det er naturligvis også derfor, at vi nu har valgt at politianmelde sagen,” forklarer Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Byttede dyrene for en sofa
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i starten af marts et tip fra en borger med relation til en landejendom, hvor vedkommende havde set adskillige beskidte bure med hunde i. En frivillig kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse besøgte derfor ejendommen, hvor hun ikke kunne få adgang til at se forholdene indendørs, men dog fik lov til at tilse dyrene udenfor.
”Det syn, der mødte vores frivillige kredsformand, var ikke kønt. Her flød med affald og ting over det hele, og der var generelt meget beskidt. Dyrene lugtede af urin og afføring, men var ellers umiddelbart sunde og raske. Det er sager som denne, der gør vores arbejde svært, for vi kan jo se, at hverken mennesker eller dyr lever under optimale forhold. Men omvendt er det ikke ulovligt at leve i skidt, så længe dyrene ikke vanrøgtes. Og da vi ikke er en myndighed, kan vi ikke bare gå ind og fjerne folks dyr,” siger Yvonne Johansen.
Derfor begyndte Dyrenes Beskyttelse i stedet sammen med en lokal borger at lægge pres på ejeren af dyrene for at overdrage dem. Det lykkedes i bytte for en sofa. Der var tale om fem hunde og to katte, som alle blev kørt til Dyrenes Beskyttelses internat i Brande, hvor de blev dyrlægetjekket og fik den nødvendige pleje. Først efterfølgende blev Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på, at der lå døde hunde i skraldespanden.
”Sager som denne viser, hvor alsidige vores folk ofte skal være i deres arbejde. Takket være indsatsen fra en bekymret borger med ben i næsen og en sofa i overskud blev dyrene overdraget til vores internat. Det er en utrolig tragisk sag, der hurtigt tog en drejning fra trist til værre, da vi finder ud af, at nogle hunde er blevet passet, mens andre formentlig er blevet sultet ihjel,” fortæller Yvonne Johansen.
Hoardersager er et problem
De fem hunde og de to katte er heldigvis allerede kommet ud til kærlige hjem gennem Dyrenes Beskyttelses internat i Brande. De tre heste har også fået en ny ejer. For dem endte det lykkeligt, og de får i dag alt den kærlighed og omsorg, de fortjener. Desværre er sager som denne ikke unormale.
”Vi ser desværre en hel del sager, hvor nogle mennesker, der typisk i forvejen lever på kanten af samfundet, får samlet en masse dyr sammen, men ikke er i stand til at tage sig af dem. Denne tendens kalder vi dyrehoardere, og det går desværre ofte ud over dyrenes ve og vel, når dyreholdet vokser ejerne over hovedet. Dyr kræver rigtigt meget af deres ejere i form af blandt andet foder, pasning og pleje, og det er rigtigt trist syn, når mennesker ikke lever op til deres ansvar over for deres dyr,” pointerer Yvonne Johansen og fortsætter:
”Ofte vil vi forsøge os frem med dialog og vejledning til at få rettet op på forholdene, men nogle gange er det for sent. I en sag så grov som denne har vi måtte politianmelde den tidligere ejer for grov uforsvarlig behandling af dyr, og vi følger naturligvis sagen og stiller os til rådighed for politiets efterforskning. Det er vores klare holdning, at den her slags mennesker skal have en hård straf og dermed fratages retten til at holde dyr fremover,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Yvonne JohansenDyreværnschef
Tlf:28915390yj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder












Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
Mens Europa kogte, sendte Danmark over 270.000 grise ud på vejene3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa var ramt af hedebølge, fortsatte danske grisetransporter ud af landet. Dyrenes Beskyttelse fulgte en transport fra Rødby og målte 37 grader hos grisene -en klar overtrædelse af kravet om maks. 30 grader. Nu opfordrer organisationen til at de danske myndigheder ændrer deres godkendelsespraksis og reelt håndhæver EU’s minimumskrav for dyretransporter.
Historisk fund: Odderunge bekræftet på Sjælland for første gang i over 50 år30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 1970’erne er der fundet en odderunge på Sjælland. Fundet dokumenterer, at den fredede odder igen yngler i landsdelen og markerer en vigtig fremgang for et toprovdyr, der hører hjemme i den danske natur.
Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 549 dyr, der var blevet efterladt til en uvis skæbne, fordi deres ejer var flyttet fra dem. I fire ud af fem tilfælde er det katte, der efterlades, fordi manglende regler om mærkning har gjort det umuligt at spore ejeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
