Grønt partnerskab hjælper stålvirksomhed med klimaindsats

Lemvigh-Müllers nye partnerprogram aGreenment™, der sætter fokus på en mere bæredygtig varetransport med færre, men mere præcist planlagte leverancer, er faldet i ualmindelig god jord hos profilvalsnings-specialisten Dan Vals i Haderslev.
Løser krævende opgaver
 Den 30 mand store virksomhed har specialiseret sig i underleverandøropgaver inden for profilvalsning og bukning til byggeriet, transportsektoren, vindenergi, marinesektoren og generel industri. Den strategi har betydet, at Dan Vals løser mange opgaver inden for teknisk krævende bygnings-, infrastruktur- og maskinkomponenter i stål, rustfrit stål, aluminium og aluzink til prestigefyldte projekter. Herhjemme har virksomheden bl.a. fremstillet facadebeklædningen til nationalakvariet Den Blå Planet.
Bæredygtighedskrav er ofte en selvfølgelighed fra Dan Vals’ kunder. Men med en produktion uden andet ressourceforbrug end energi til maskinerne samt lys og varme skulle der mere til at opfylde bæredygtighedsambitionerne hos medejer og produktionschef Kenneth Paulsen og adm. direktør Sebastian Christiansen.
Opgør med ressourcekrævende varemodtagelse
 Derfor gik de i gang med at forankre et opgør mod alt for mange og alt for ressourcekrævende varemodtagelser og afsendelser af færdige produkter i virksomheden.
”Vi har vænnet os selv og hinanden til, at vi kan få alting frem fra dag til dag. Men det en forkælet adfærd og næsten lidt pinligt. Man bør kunne planlægge, så det ikke er nødvendigt. Det handler om en relativt lille adfærdsændring, men det gør en stor forskel,” siger Sebastian Christiansen.
Dan Vals har skåret betydeligt ned på antallet af dage, hvor virksomheden modtager og afsender varer. Det princip passer som hånd i handske til Lemvigh-Müllers aGreenment™-koncept, hvor stålkunder får adgang til en fordelspakke til gengæld for at aftale faste leveringsdage.
God modtagelse og positive effekter
 Udadtil har Dan Vals skullet forklare ideen for sine kunder, men modtagelsen har været positiv, og internt har de positive effekter været overraskende store, konstaterer Kenneth Paulsen.
”Det har givet et langt bedre overblik og overskud i vores lagerfunktion, som tidligere måtte trække på andre medarbejdergrupper for at overkomme opgaverne. I stedet har vi nu fået mulighed for at forbedre vores interne processer og skabe vækst uden at ansætte flere,” forklarer han.
Vil hjælpe kunder med klimaindsats
 Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør med ansvar for Lemvigh-Müllers regionale stålsalg, glæder sig over, at Dan Vals og en lang række andre stålkunder har taget godt imod aGreenment.
”Lemvigh-Müller ønsker at bidrage til, at Danmark kan nå sine klimamål og hjælpe vores kunder med at gøre det samme. Det kræver samarbejde og god vilje fra begge parter, og det har vi i høj grad oplevet fra vores stålkunder i forbindelse med aGreenment,” siger han.
Partneraftale med fordele
 Næsten 800 Lemvigh-Müller-stålkunder sagt ja tak til at blive aGreenment-partner. Det svarer til mere end 90 procent af de, der indtil nu har fået tilbuddet. Konkret betyder partnerskabet, at kundernes stålordrer bliver leveret på fast aftalte ugedage. Samtidig giver det adgang til en række fordele – bl.a. en CO2-beregner, invitationer til kurser om f.eks. lovkrav, dokumentation og inspiration til grønne tiltag samt markedsføringsmaterialer.
Faste leveringsdage betyder, at Lemvigh-Müller kan udnytte sine lastbiler mere effektivt, køre færre kilometer og dermed reducere CO2-udledningen. Besparelsen ved at køre mindre bruger Lemvigh-Müller til at udskifte traditionel diesel med den dyrere, men langt mere klimavenlige HVO 100-biodiesel.
Det er frivilligt at tage del i aGreenment, ligesom tilsluttede stålkunder fortsat vil have mulighed for dag til dag-levering ved akut behov.
Nøgleord
Kontakter
Kim Betak PedersenKommunikationsmedarbejder
3695 5352
Billeder



Links
Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Ny netsvejser giver byggebranchen adgang til skræddersyede armeringsnet29.10.2025 14:44:32 CET | Pressemeddelelse
Med en ny Netsvejser-maskine tilbyder Lemvigh-Müller nu byggebranchen specialdesignede armeringsnet. Servicen reducerer både spild og behovet for manuelt arbejde på byggepladsen – og bidrager dermed til lavere ressourceforbrug i byggeriet.
Lemvigh-Müller stiller klimadata til rådighed for kunderne27.10.2025 13:55:43 CET | Pressemeddelelse
Det skal være let at se klimaaftrykket. Derfor stiller Lemvigh-Müller nu CO₂e-data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 produkter
Ny butikschef i Lemvigh-Müllers håndværkerbutik i Sønderborg9.10.2025 09:32:53 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltrådte Martin Svendsen som ny butikschef i Lemvigh-Müllers håndværkerbutik i Sønderborg.
Lemvigh-Müller åbner ny håndværkerbutik i Sønderborg6.10.2025 11:45:24 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 6. oktober åbner Lemvigh-Müller dørene til en helt ny håndværkerbutik i Sønderborg. Butikken, som ligger på Augustenborg Landevej 8, bliver både større, lysere og lettere at finde rundt i.
Lemvigh-Müller ansætter ny segmentsdirektør til VVS fra Solar29.9.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Ulrik Damgaard som ny segmentsdirektør for Lemvigh-Müllers VVS-afdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
