Grønne organisationer: Uanset regeringskonstellation skal der leveres på grønne løfter

Beskyttelse af 200.000 hektar grundvand. En naturlov med bindende mål. Højere klimamål og en høj CO2-afgift for landbruget. De grønne løfter i valgkampen fra Mette Frederiksen og de rød-grønne partier var markante. Og vælgerne gav ved valget Mette Frederiksen et grønt mandat til at føre dem ud i livet.

Torsdag begynder regeringsforhandlingerne på det grønne område. Og de bør føre hen til et historisk grønt regeringsgrundlag, uanset hvilke partier som deltager i en regering, lyder kravet fra Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling.

En af de store temaer i valgkampen blev omstilling af landbruget, hvor et flertal af partier lovede en ambitiøs CO2-afgift. Socialdemokratiet gik til valg på, at netop en afgift på biologiske processer i landbruget skulle leverer de resterende 5 mio. tons, som landbrugssektoren mangler i reduktioner for at leve op til landbrugsaftalen.

Valgkampens grønne løfter rummer kimen til en omstilling af landbruget, som vil have stor betydning for landets mange millioner produktionsdyr, lyder det fra Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

- Valgkampens grønne løfter skal sætte gang i omstilling af landbruget, som kan afhjælpe tre kriser: dyrevelfærds-, klima- og naturkrisen. På en dyster baggrund har vi en unik mulighed for at gå helhedsorienteret til værks i udviklingen af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion med gode dyreliv, mere økologi og bedre plads til naturen, siger Britta Riis.

Lige nu er der forhandlinger om en regering over midten i dansk politik. Og selvom direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, ikke har holdninger til hvilke partier, som skal indgå i en regering, mener han, at en ny regering skal levere på valgets grønne løfter.

- Det er afgørende, at politikerne nu sætter handling bag valgkampens grønne løfter. I RGO ser vi gerne, at man løfter Danmarks nationale klimamål helt op til 80 pct. i 2030, og at man sænker Danmarks forbrugsbaserede CO2-aftryk fra import af varer og serviceydelser i udlandet, som flere partier foreslog i valgkampen. Danmarks forbrugsaftryk er et af de største i Europa, og det går ikke, hvis vi skal være en grøn frontløbernation, siger Bjarke Møller.

I valgkampens sidste dage lancerede Mette Frederiksen et markant drikkevandsudspil sammen med Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale om beskyttelse af 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, som nu skal beskyttes mod pesticider og sprøjtemidler. Et udspil som blev mødt med begejstring fra vandselskabernes brancheorganisationer og de grønne organisationer. Mette Frederiksen vandt et flertal ved valget, og derfor bør sprøjteforbuddet indgå i et kommende regeringsgrundlag, lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Vandselskaberne og Danmarks Naturfredningsforening har i årtier kæmpet for at sikre en langt bedre beskyttelse af vores grundvand, hvor vi henter vores drikkevand. Og netop et forbud mod at bruge sprøjtemidler ovenpå vores grundvandsdannende arealer er blandt de vigtigste tiltag, for at sikre vandselskabernes forsyningssikkerhed og fremtidens drikkevand mod rester af pesticider. Det bør være en hovedprioritet for en ny regering at sikre fremtidens drikkevand ved at gennemføre det lovede forbud, siger Maria Gjerding og fortsætter:

- Målt på politisk indhold har vi været igennem den grønneste valgkamp i min tid. Og med valgresultatet er der nu et flertal i Folketinget for at sikre et sprøjteforbud på 200.000 hektar grundvandsdannende arealer, en naturlov med bindende mål, højere klimamål i 2030 og en ambitiøs CO2-afgift for landbruget. Det bør en regering – uanset om den rød, blå eller lilla - levere på, siger hun.