Grønne kiler skal beskyttes gennem fredning
Halsnæs Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har netop rejst en fredningssag for Tollerup og Melby Kilerne. Det skal sikre de to grønne kiler ved Nordsjællands kyst for fremtiden.

Tollerup og Melby Kilerne er ligesom mange områder i det åbne land under pres fra bebyggelse, anlæg og tilplantning. Derfor har Halsnæs Kommune og Danmarks Naturfredningsforening gennem det seneste år arbejdet på et fredningsforslag for at bevare de grønne kiler, der foruden kulturhistoriske spor også er levested for det sjældne markfirben. Forslaget er nu indgivet til Fredningsnævnet, som skal behandle fredningssagen.
Udvalgsformand for Klima, Natur og Miljø, Anja Rosengreen er begejstret for udsigten til en bedre beskyttelse af de grønne kiler:
”Med en fredning er Tollerup og Melby Kilerne godt sikret for fremtiden. På den måde undgår vi nemlig, at vores grønne kiler med tiden skrumper til fordel for byggeri og tekniske anlæg men i stedet forbliver naturskønne forbindelser mellem hav og land. Ligesom vi kan imødekomme den bekymring, der er i lokalområdet omkring kilernes fremtidige eksistens,” udtaler Anja Rosengreen.
I Danmarks Naturfredningsforening er fredningsleder Birgitte Ingrisch også tilfreds med udsigten til en fredning af kilerne:
”Tollerup og Melby Kilerne repræsenterer nogle af de sidste grønne kiler ved nordkysten, som endnu ikke er beskyttet. Kilerne ligger som perler på en snor fra Hundested til Helsingør og udgør enestående forbindelsesled mellem kyst og land. Det er helt afgørende, at de fredes, hvis de på sigt skal beskyttes. Samtidig er vi utrolig glade for det gode samarbejde med Halsnæs Kommune, som har ledt frem til, at vi nu i fællesskab har rejst fredningssagen,” udtaler Birgitte Ingrish.
En fredning vil betyde, at de nuværende landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier bliver fastholdt og om muligt udviklet. Landbrugsjorden kan fortsat dyrkes som hidtil, men der må ikke tilplantes af hensyn til udsigten over landskabet. Det betyder også, at der ikke må plantes nye juletræer.
Kontakter
Anja Rosengreen
Udvalgsformand for Natur, Klima og Miljø i Halsnæs Kommune
Tlf.: 28 30 66 40
E-mail: anros@halsnaes.dk
Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening
Tlf.: 61 69 18 22
E-mail: bbi@dn.dk
Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Frederiksværk Skole nomineret til årets skolebyggeri2.6.2023 10:59:05 CEST | Pressemeddelelse
Skolen er udvalgt blandt nybyggede skoler i hele landet. Alle kan nu stemme om, hvem der skal vinde prisen.
Nominer årets grønne ildsjæl15.5.2023 09:01:14 CEST | Nyhed
Kender du en vaske ægte ildsjæl, der gør en forskel for miljøet, klimaet eller naturen? Så kan du hjælpe med at finde vinderen af Årets Grønne Ildsjælepris i Halsnæs.
Visionsmidler gavner nye projekter19.4.2023 11:41:07 CEST | Pressemeddelelse
12 projekter kan nu sættes i søen efter kommunens visionspulje for 2023 er blevet uddelt. Og her er naturformidling, festivaler og masser af sommeraktiviteter bare nogle af de projekter, som har fået del i støtten.
Forskøn Halsnæs med gode idéer18.4.2023 10:13:14 CEST | Nyhed
Nu kan du komme med forslag til, hvordan vi gør Halsnæs til et endnu skønnere sted. Byrådet har nemlig øremærket 125.000kr. i Pæn Kommune puljen til nye borgerforslag. Så del dine gode idéer med os.
Flere seniorboliger på vej13.4.2023 09:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune har indgået aftale om salg af dele af Storebjerg. Det betyder, at der nu bliver bygget seniorboliger på idrætsarealerne ved den tidligere skole i Hundested.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum