Grønne fag vil holde fast i de unge
11.7.2019 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Det er et faktum, at færre søger ind på erhvervsuddannelserne, og det er vanskeligt at fastholde dem, der gør. Ifølge Danmarks Statistik dropper fire ud af ti elever ud, og kun hver anden gennemfører inden for fem år. Derfor har arbejdsgiverforeningen GLS-A og fagforeningen 3F iværksat et projekt i samarbejde med Teknologisk Institut, der munder ud i et værktøj til arbejdsgivere inden for de grønne fag.
- Vi skal blive bedre til både at rekruttere elever og fastholde medarbejdere inden for gartneri, land- og skovbrug. Det er helt centralt for udviklingen af brancherne. Derfor arbejder vi sammen med 3F og Teknologisk Institut på at finde nye veje til fastholdelse og tiltrækning, siger Anne Marie Hagelskjær Smit, der er HR- og Arbejdsmiljøchef i GLS-A.
Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal i fokus i praktikperioderne
Projektet fokuserer på, hvordan virksomhederne i større udstrækning kan geares til at være gode lære- og arbejdspladser - både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
- Det handler om at skabe tydelighed omkring opgaverne, at formalisere rammerne, opgaverne løses inden for, og ikke mindst at lave en klar ansvarsfordeling omkring oplæringen - både i forhold til det faglige og kulturelle, fortæller souschef Annemarie Holsbo fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for udviklingsforløbet. Hun fortsætter – Det gør vi ved at uddelegere ansvar, køre løbende feedback-seancer mellem elev og leder, samt at have skemaer og årshjul der viser årets gang på arbejdspladserne.
Projektet arbejder med at skabe en realistisk oplæringspraksis omkring det at have elever og skal desuden gøre virksomhederne opmærksomme på deres rolle som arbejdsplads og ambassadører for branchen. Og det mærker Mads Andersen, der er elev hos Varde Maskinstation.
- Varde Maskinstation og min chef er gode til at flytte én og give nye udfordringer. Hvis du viser, at du har lyst og evner, får du lov til meget og får tildelt ansvar. Der er over det sidste år også blevet indført MU-samtaler, som er en tilføjelse til en i forvejen åben kultur, fortæller Mads Andersen.
Viden skal udbredes til hele branchen
Der har i mange år været fokus på at rekruttere nye elever til de grønne erhverv, men det er ikke nok, mener uddannelseskonsulent Karin Olsen fra 3F.
- Branchen mangler arbejdskraft, og det nytter ikke noget kun at fokusere på at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, hvis de falder fra efter mødet med virkeligheden i praktikperioderne. Derfor ser vi gode muligheder i at arbejde med virksomhedernes evne til at være attraktive arbejdspladser og skabe læring, der kan bredes ud til hele branchen, fortæller Karin Olsen.
Gartneriet Pedersen A/S, Hørning, er en af de virksomheder, der deltager i projektet, hvor i alt to gartnerier, en planteskole og tre maskinstationer deltager.
- Vi vil gerne være en endnu bedre praktikvirksomhed og dermed være med til at styrke fagets omdømme,” siger Henning A. Pedersen, ejer af Gartneriet Pedersen A/S om grunden til at deltage i forløbet.
Erfaringer og metoder omsættes til ’Best practice’
Alle virksomhederne kommer igennem både individuelt tilpassede forløb, interview samt tværgående aktiviteter med fokus på konkrete problemstillinger, muligheder og indsatsområder.
- I projektet udvikler og afprøver vi forskellige metoder og veje til at skabe bedre elev- og arbejdspladser. De metoder, der viser sig at have bedst effekt, bliver omsat til ’best practice’ for branchen, fortæller Annemarie Holsbo fra Teknologisk Institut.
Projektet, der slutter september 2019, munder ud i en håndbog eller et værktøj, der kan bruges af andre virksomheder til at optimere praktikforløb. Målet er, at arbejdspladserne fastholder deres elever, og at eleverne, når de er udlærte, bliver i branchen.
Fakta:
- Projektet kører fra juni 2018 til december 2019.
- Projektet er finansieret af 3F og GLS-As Kompetencefond
- Projektet vil finde ny veje til at skabe bedre elev- og arbejdspladser, som kan tiltrække og fastholde elever i erhvervsuddannelser og medarbejdere i ansættelsesforhold.
- De deltagende virksomheder er:
- Egekærslund Maskinstation, Odense
Varde Maskinstation
Niemanns Maskinstation, Tureby (v/Køge)
Aldershvile Planteskole, Gladsaxe
Gartneriet Pedersen, Hørning (v/Skanderborg)
Gartneriet Thoruplund, Fraugde (syd for Odense)
Projektpartnerne arbejder på en version 2.0, der har fokus på større sammenhæng mellem skole- og praktikforløb
- GLS-A og 3F arbejder blandt andet for at gøre unge opmærksomme på mulighederne inden for de grønne erhverv, f.eks. gennem projektet ”WorkGreen” (www.workgreen.dk)
Kontakter
Souschef Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2644, mail: anh@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen17.6.2026 10:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.
Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning10.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



