Grønland er kortlagt på ny
6.2.2023 14:33:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Med en ny, omfattende kortlægning er hele den grønlandske natur og geografi nu ikke mere end et klik væk – uanset om man er borger, offentlig myndighed eller virk-somhed.
Det sidste punktum i et stort og mangeårigt projekt med moderne satellitfotos, som kortlægger hele Grønland, er blevet sat. Kortlægningen skal være med til at skabe bedre rammer for bl.a. beredskabsarbejdet og erhvervsudviklingen.
”Med tanke på hvor meget vi færdes i naturen, både professionelt og rekreativt, er det en stor glæde, at de digitale kort nu er virkelighed. De nye kort er godt nyt for både det eksisterende erhvervsliv og for kommende erhvervsprojekter, der alle baserer sig på vores naturressourcer. Og så er jeg sikker på, at kortene også vil blive brugt flittigt af befolkningen,” siger Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen.
”De nye kort viser ikke bare Grønland i al sin pragt – de er også et billede på et stærkt
samarbejde i Rigsfællesskabet. Det er mere sikkert at færdes i den grønlandske natur
med opdaterede kort, som nu stemmer overens med virkeligheden. Også erhvervslivet
kan få gavn af kortlægningen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Projektet, der er et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden), har været fire år undervejs.
Et tæt samarbejde om fremtidens kort
Det har været afgørende for kortlægningsprojektet, at de nye kort og produkter i videst muligt omfang afspejlerandet brugernes behov.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har haft ansvaret for kortlægningen, og der har været et meget stort fokus på brugerinddragelse undervejs:
”Det har været meget vigtigt for os at tage udgangspunkt i brugernes behov. Derfor har vi fra starten brugt rigtig meget tid på brugerinddragelse, hvor vi blandt har afholdt flere workshops med brugere i Grønland. Samtidig har det også været helt afgørende, at vi har haft et godt og tæt samarbejde med Selvstyret og øvrige grønlandske myndigheder, f.eks. i forbindelse med stednavne, som er vigtige elementer i kortet,” siger konstitueret direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur Morten Hvidberg.
De mange nye kort og dataprodukter er gjort frit tilgængelige på www.dataforsyningen.dk, så de kan skabe så stor værdi for så mange som muligt. Senere bliver produkterne også tilgængelige fra den grønlandske portal NunaGIS.
Fakta om projektet:
• Det nye kort- og datagrundlag består af tre webtjenester og data til download:
1. Satellitfoto Grønland. Fotos fra rummet gør det muligt at udforske den grøn-landske natur og geografi.
2. Åbent Land Grønland. Et topografisk kort, som vha. farver og signaturer gør det muligt at planlægge samt færdes sikkert i det åbne land.
3. Forvaltning Grønland. Et baggrundskort, som skal udgøre et fælles digitalt grundlag, der kan bruges til myndighedsarbejde og borgerrettet kommunikati-on.
4. Download af datasæt stilles til rådighed for alle.
• Kortlægningen er foretaget på baggrund af satellitbilleder. Det er første gang, man bruger satellitbilleder til kortlægning i stor skala.
• Kortlægningsprojektet har været i gang i perioden 2018-2022.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
